Viborg HK repræsenteret ved U20 VM

Der er ikke længe til U20 VM skydes igang i Ungarn, og når Danmarks piger stiller til kamp, er det med to nuværende Viborg HK spillere i truppen, såvel som en enkelt kommende spiller. Josephine Nordstrøm, Nikoline Lundgreen og Ida-Marie er alle udtaget til U20 landsholdets trup.

U20 VM afholdes i Ungarn med dansk kampstart d. 2. juli, hvor holdet møder Angola. 

Truppen har efter endt ligasæson været samlet i Middelfart, hvor de har trænet og spillet træningskampe fram mod VM. 

Inden landsholdet rejser til U20 VM samles truppen til træningsturnering mod Norge, Rumænien og Sverige. Denne samling er i Hamar Norge og skal give pigerne den bedst mulige forberedelse frem til VM. 

Vi ønsker Jose, Niko, Ida-Marie og resten af truppen held og lykke ved VM.