Der er sikkert mange, som ikke helt kan forstå, hvad Clara Høgh-Poulsen tænker på, når hun som 20-årig har valgt at trække stikket fra elitehåndbold. Bronzemedaljen er knap kommet af halsen og glædesrusen lurer stadig, men Clara er sikker. Nu skal livet udenfor hallen leves til fulde, og skemalagte hverdage skal byttes ud med oplevelser, spontanitet og det store udland.
- På en måde har jeg glædet mig til at skulle ud og prøve noget nyt, men på den anden side har det også været mærkeligt at spille sidste kamp, da det har været min hverdag i meget lang tid. Siden jeg var U14 har jeg været herinde (i hallen, red.), så det har været mærkeligt ikke at have de lange dage i hallen igen, fortæller Clara, der ikke helt slipper Viborg HK, da hun har besluttet at fortsætte på 3. divisionsholdet i klubben indtil hun skal ud at rejse.
Første stop på Claras rejser bliver Bornholm, hvor hun sammen med en veninde skal arbejde samtidig med de oplever.
- Jeg glæder mig til at komme ud og få mere frihed efter at have levet i et skema i mange år. Det glæder jeg mig til at bryde ud af. Nu skal jeg søge jobs og i sommerferien skal jeg til Bornholm og arbejde på en burger cafe i Gudhjem. Jobbet på Bornholm er kommet til via min fars veninde fra folkeskolen, der har startet et nyt sted op. Det bliver mega fedt at starte med et lille eventyr der. Vi skal være der i en måned, og det glæder jeg mig til. Når jeg kommer tilbage skal jeg tjene penge og spille 3. division med mine tidligere holdkammerater.
Fra ungdoms- til ligaspiller
Clara Høgh-Poulsen har fået sin håndboldopdragelse i Viborg HK og fik allerede som U18 spiller debut for ligaholdet, da hun kom på banen i EHF Cup kampen mod Slavia Pragh. Siden blev hun kastet for løverne i kvartfinalen mod Odense Håndbold, hvor hun, trods meget lille erfaring i ligahåndbold, fik en stor rolle, da hun fik stabiliseret forsvaret og sat en stopper for Odenses angrebsspillere. Sæsonen som U18 spiller, der nogle gange kom med til ligakampe husker Clara tydeligt, da det var en drøm der gik i opfyldelse.
- Det var så fedt, at blive smidt på banen som U18 spiller og få en ret stor rolle i slutspilskampene mod Odense. Der var ikke andet at gøre, end gå til opgaven med en ydmyg tilgang og gøre mit bedste. Det var heldigvis godt nok på det tidspunkt, og det var en mega fed følelse at kunne bidrage med noget til så stort et hold, som Viborg HK, fortæller Clara og fortsætter.
- Noget af det største har været at komme med omkring førsteholdstruppen. Jeg har jo fulgt holdet, siden jeg var lille og har været indløbsbarn dengang Viborg HK truppen var fyldt med store stjerner. Derfor var det også specielt selv at stå der som ligaspiller og skulle have et barn med på banen. Til den sidste hjemmekamp var det noget helt særligt, for der løb jeg ind med min egen lillesøster, og det var specielt. Tanken om, at jeg engang havde løbet ind ligesom hende var sjov at tænke på. Det har været stort at prøve livet på den anden side efter at have set op til ligaspillerne så længe. Nu stod jeg selv der, med unge spillere, der ser op til mig. Det var lidt mærkeligt.
Store oplevelser og øjeblikke har der været mange af, men for Clara har denne sæsons afslutning en helt særlig plads i mindeskabet.
- Det største har helt klart været at vinde bronzemedaljen i denne sæson. Det var vildt! De Europæiske kampe og det at få lov at spille mod internationale hold, er også noget jeg vil huske tilbage på. I Tyrkiet var der jo en fuldstændig sindssyg udebane, som jeg aldrig kommer til at glemme. Det jeg kommer til at savne mest er alle pigerne. Vi har det mega godt på holdet og tager meget pis på hinanden og har det godt socialt, så det er klart det, jeg kommer til at savne mest!
Inden Clara for alvor kan forlade den skemabelagte hverdag skal studenterhuen på. Det kommer den i løbet af denne uge, hvorefter der venter nye og spændende eventyr. Vi glæder os til at følge Claras mange eventyr og kommer selvfølgelig og ser hende, når hun trækker den grønne trøje over hovedet med 3. divisionsholdet.
