En rutsjebanetur af den anden verden

- Det er en fantasisk følelse. En rutsjebanetur af den anden verden. Vi har det rigtig vanskeligt i første halvleg af den ordinære kamp. Vi får slet ikke sat en fod rigtigt defensivt, men vi får rettet godt til og får en fantasisk start på anden halvleg. Så bliver det en nervepirrende kamp, hvor vi ligger og kæmper lidt med plus ét begge veje, og så er det dejligt at se, at vi trækker det længste strå til sidst, sagde en meget glad Allan Heine efter bronzekampen mod Team Esbjerg. 

Lettelsen over medaljerne til Viborg var ikke til at tage fejl af, efter en sæson, hvor pigerne flere gange var dømt ude. De mange op- og nedture har vist sig en styrkende faktor i spillet. og pigerne har ad flere omgange vist, at modgang skaber sammenhold. Moralen i truppen kan man ikke fornægte, og da det gjaldt mest, lykkedes holdet med de ting, de satte sig for. I bronzekampene mod Team Esbjerg kom vi tilbage fra at være bagud med syv til en stilling på 30-30 efter ordinær spilletid. Herefter var der ti minutters ekstra spil, og Allan skulle sørge for at presse de sidste kræfter ud af sin trup.

- Det at vi kommer i forlænget spilletid, da de har bolden til sidst er selvfølgelig fantastisk. Jeg var en lille smule spændt i slutningen af den ordinære spilletid. Vi har en mulighed for at tage en time out, men der er vi lidt usikre på, hvordan vi gør det og så når vi det simpelthen ikke, hvor vi taber bolden. Så vi var rigtig lykkelige for at komme i forlænget spilletid, fortalte Allan efter kampen.

De næste ti minutter var mindst lige så spændend som de første 60, og det var først til sidst, at Alln og resten af holdet med sikkerhed kunne juble over en vundet medalje. 

Nu skal sæsonen evalueres så vi kan drage nytte af de mange erfaringer vi har gjort os undervejs. 

Vi glæder os til endnu en sæson med fantastiske håndboldoplevelser. 

HUSK, at du til og med d. 30. maj kan købe sæsonkort med rabat. Det kan du HER