Vi skal på medaljejagt!

Tilbage i september måned spåede ikke mange Viborg HK de store chancer i denne sæson. En markant neddrosling lignede at betyde en sæson som den bløde mellemvare.

En ukuelig vilje og fight har til gengæld modbevist at Viborg HK skulle blive et midterhold. Der er ingen tvivl om at FCM Håndbold og Team Esbjerg har været sæsonens stærkeste, og det sås også i de to semifinaler. Lige i slipstrømmen befinder vi os i en gruppe af 4-5 hold, og nu handler det om at slutte sæsonen øverst her. Ambitionen før denne sæson var at Viborg HK senest i sæsonen 2017/18 skulle spille med om DM-medaljer, men allerede her 8 måneder senere står en stolt samling spillere og trænere i fællesskab og kan hente det første sæt medalje til det nye Viborg HK.

Team Tvis Holstebro har vi mødt hele 5 gange i denne sæson, og det har været en blandet fornøjelse. Statistikken siger en sejrsstatistik på 3-2 i vores favør, men skal det udbygges i de to bronzekampe, så kræver det at Viborg står sammen på og udenfor banen.

Vil du ind og se kampen, så kan du her købe din billet.