Udvidelse af selskabskapitalen i Viborg HK ApS

I februar 2017 vedtog Viborg HK’s bestyrelse at udvide selskabskapitalen med minimum DKK 2.000.000,-

Som sportsfolk er flest, er Viborg HK en virksomhed der arbejder målrettet efter at få succes med vores målsætninger. Derfor er vi også stolte af at kunne meddele, at målet om at øge selskabskapitalen med DKK 2.000.000,- er nået idet vi dags dato har nået en udvidelse på DKK 2.140.000,-

“Det er utroligt tilfredsstillende, at vi kommer i mål med selskabskapitalen, ovenikøbet med mere end først antaget. Det er et vidne om, at lokalsamfundet og de lokale virksomheder bakker op om Viborg HK og er interesserede i at se tophåndbold i Viborg HK flere år frem. Det er vigtigt for os at få bygget et økonomisk stabilt fundament op, så vi fortsat kan opleve sportslig succes i Viborg HK. Med en forøgelse af selskabskapitalen er vi godt på vej, og vi fortsætter med at kæmpe” siger Henrik Dahl, direktør i Viborg HK til kapital udvidelsen.

Der skal lyde en stor tak til alle der bakker op om Viborg HK.