SIGNE BRUN

Jeg er en af holdets yngste spillere og er oprindeligt fra Korsør, Vestsjælland, hvor jeg har boet i 16 år. For lidt over 2 år siden fik jeg et tilbud om at flytte til Viborg og spille bold. På under en uge var alle beslutninger taget, og en fremtid i Jylland stod for døren. Siden har jeg spillet en masse håndbold for Viborg Håndbold Klub, og har også her fået de foreløbig største oplevelser i min håndboldkarriere. Ved siden af bolden, går jeg på Viborg Gymnasium og HF, hvor jeg er på mit 3. år. Samtidigt har jeg fået en omgangskreds, hvor jeg ikke nødvendigvis er ”Signe-Målmand”, hvilket giver en god ro i hverdagen.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv, så vil det være noget i retningen af munter og sprælsk. Jeg stræber efter at være glad, da jeg mener, at det er en af de vigtigste ting for, at et menneske fungerer. Dette er ikke ensbetydende med, at jeg er useriøs. Nærmere tværtimod. Jeg bliver glad af at vinde, af at træne hårdt, af at føle et ansvar, af at give mit absolut bedste og af at mærke fællesskabet på et hold. Jeg stræber efter alle disse ting og dermed er jeg en glad vinder.

På banen er jeg den yngre målmand og jeg bruger alt, hvad jeg har, på at lære og blive bedre. Jeg er sprælsk og forholdsvis høj, så min rækkevidde er god, hvilket jeg lærer at udnytte fuldt ud med hjælp fra trænerteamet og Rikke. Jeg er 18, hvilket jeg tit glemmer, når jeg nu har fået mulighed for at spille med de bedste af de bedste – Jeg har meget at lære og jeg spiller imod dygtige skytter, der har perfektioniseret deres skud i lang tid. Men hver gang jeg tager en bold, så er det en sejr for mig, da det betyder, at jeg rykker mig og bliver bedre.

  • Fødselsdag

    29. april 1997

  • Position

    Målvogter

  • Trøjenummer

    16

  • Jingle

    Fort Minor – Remember the name

  • Kælenavn

    Brun – Brunii – Brunni Banani – Brownie – Karate Kid

  • Tidligere klubber

    BK Ydun – Korsør Tårnborg Håndbold Klub

Instagram