Indlæg

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

Makedonsk landsholdsspiller til Viborg HK

Viborg HK tilføjer til den kommende sæson makedonske Natasha Nolevska til truppen. Natasha vil sammen med Anne Sofie Filtenborg indtage højre fløj.

”Jeg har valgt Viborg, da det er en traditionsklub, som jeg har fulgt siden jeg var ung. Det er en klub med 14 DM titler og tre Champions League trofæer, hvilket er meget motiverende for mig. Derfor kommer jeg også hertil med drømmen om at vinde medaljer,” siger Natasha Nolevska om skiftet til Viborg HK.

Natasha Nolevska er 21 år gammel og har de seneste fem sæsoner spillet for ZRK Vardar i Makedonien, hvor hun til dagligt træner sammen med den tidligere Viborg HK spiller, Sanja Damnjanovic. De seneste 2,5 år har Natasha indtaget højre fløj på det makedonske landshold, hvor særligt hendes tempo og hurtige antrit har vagt opsigt.

Om tilgangen af Natashe Nolevska siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl:

”Natasha er et rigtigt spændende talent at få til Viborg, og med hende og Anne Sofie Filtenborg på højre fløj føler vi, at vi er dækket godt ind på positionen. Det er vigtigt for os, at skabe et godt fundament for vores spillere, særligt de spillere, der kommer til fra udlandet. Vi er derfor også taknemmelige for det gode samarbejde vi har med Hald Ege Høj- og Efterskole, der har været en stærk samarbejdspartner i at få Natasha til Viborg.”

Skiftet til Viborg HK er første udlandseventyr for Natasha Nolevska, og hun er i første omgang tilknyttet den midtjyske traditionsklub i en enkelt sæson.

“Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen” – Sarah Paulsen

Sarah Paulsen kom til Viborg HK som ungdomsspiller, hvor hun trods sin unge alder tidligt blev indlemmet i liga-truppen. Nu venter nye eventyr i Frankrig, hvor Pau har skrevet en et-årig kontrakt med Dijon. Vi har taget en snak med Pau om tiden i Viborg, samt forventningerne til opholdet i Frankrig.

Hvornår var det du kom til Viborg HK?
Jeg kom til Viborg HK som anden-års U16-spiller og har spillet her i 4 sæsoner nu. Egentligt har jeg været inde omkring ligatruppen siden jeg kom. Som anden-års U16-spiller var jeg med til sidste ligakamp i sæsonen. En kamp, der egentligt ikke havde nogen betydning, men det var rigtig godt at få lov at prøve. Siden har der været en rigtig god sammenhæng mellem ligaholdet og det ungdomshold jeg spillede på. Den seneste sæson er reelt første sæson, hvor jeg er senior spiller.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?
Noget af det jeg kom til klubben for at opleve var træningsmiljøet, som var rigtig godt. I min tid i klubben har jeg fået en masse læring og teknisk spil, som jeg helt sikkert kan tage med videre.

Hvordan har skiftet fra ungdomsspiller til ligaspiller været?
Jeg var da noget nervøs, da jeg skulle op og være seniorspiller i forhold til hvad jeg kunne tillade mig, og hvornår jeg måtte sige noget. Men når man er i det, finder man hurtigt ud af, at alle bare er mennesker. Jeg trivedes godt og har ikke haft et problem med at gå til f.eks. Rikke Skov og snakke med hende. Min alder har som sådan ikke skabt problemer. Nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er ung og skal tage flere chancer, men det ser jeg bare som en større mulighed for at vise hvad jeg kan. Jeg vil selvfølgelig gerne være lige så god som alle andre, så jeg har gået til den og gjort hvad jeg kunne.

Hvordan har den netop overståede sæson været for dig?
Den har været positiv og negativ. Jeg har ikke fået så meget spilletid, men jeg har været rigtig glad for alle træninger og pigerne som jeg spiller med kommer jeg til at savne. Nu skal jeg videre, og mit mål er at få lidt mere spilletid, så jeg kan få bygget videre på mit spil.

Hvilke oplevelser ser du tilbage på og synes har været helt fantastiske?
Alle de ture vi har været på i EHF Cup har været rigtig gode oplevelser. At spille semifinale igen har også været rigtig godt, trods det, at vi ikke kom i finalen, som vi gerne ville. Men der er meget, vi kan tage med fra den situation, særligt mentalt. Det var svært, men vi har lært at analysere mere på eget spil og modstanderens spil, så vi altid er forberedte på, hvem vi står overfor. Men desværre var det ikke os, der kom i den finale.

Nu venter studentereksamen. Hvordan fejrer man en endt studentereksamen som elitehåndboldspiller?
Jamen det gør man lige som alle andre. Der er jo ferie fra håndbold, så der er ingen konflikt med træning og kampe. Så det kan sagtens lade sig gøre at fejre 😊

Efter ferien skal du til Frankrig. Hvordan opstod muligheden for at komme til fransk håndbold?
Jeg snakkede med min agent om mulighederne, og snakkede kort med en anden ligaklub i Danmark, men det blev ikke til noget. Da det ikke gik igennem snakkede vi om andre muligheder, bl.a. 1. division, men jeg vil helst spille liga, så min agent og jeg blev enige om at se på mulighederne inden vi lagde os fast på noget. Jeg ville også gerne til udlandet, hvis det var muligt og havde i første omgang tænkt Norge eller Sverige. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at det ikke kan skade at komme lidt længere væk, så jeg åbnede muligheden for at spille i Frankrig. To dage senere ringede min agent mens jeg var ude og handle. Han fortalte, at der var en klub, som var interesserede. Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen. Derefter kunne jeg regne ud, at det var Dijon.

Har du besøgt dem?
Jeg har været i Dijon og besøge klubben, hvor jeg så dem træne og spille kamp. Alle var virkelig søde og professionelle og jeg synes deres spillestil passer godt til mig. De spiller hurtigt og ikke så hårdt som i Danmark, hvilket jeg tror kan være godt for mig, nu jeg er så ung. Så jeg håber at lære en masse i Frankrig som jeg evt. kan tage med tilbage til Danmark, hvis jeg igen skal spille i den danske liga.
Det bliver også spændende at opleve den kultur der er omkring et fransk hold. Jeg ved, at de bruger meget tid på at komme ud til skoler og lave aktiviteter med børnene og lære dem at spille håndbold. Det er en anden kultur, men et stærkt sammenhold.
De mødes f.eks. også tre timer før en kamp fordi de skal spise sammen.

Hvordan med sproget? Taler du fransk, og er det et krav for at spille i Dijon?
Jeg har da haft fransk i skolen, men er ikke flydende. Heldigvis taler assistenttræneren engelsk, så der kan jeg få lidt hjælp. Cheftræneren sagde allerede da jeg var på besøg, at han ikke var så god til engelsk, men det skal nok gå. De har før haft udlændinge i truppen. Samtidig har assistenttræneren fået mig ind på en fransk skole så jeg får lidt undervisning som jeg kan bruge i forhold til håndbold.

Rejser du alene afsted?
Min kæreste rejser med og har allerede fået et job. Han skal undervise børn i engelsk, hvilket foregår uden brug af fransk. Han må kun tale engelsk trods det, at hans fransk er rigtig godt.

Hvad drømmer du om for fremtiden?
Mit håb er at få alt hvad jeg kan rumme af oplevelser og erfaringer fra udlandet, så jeg en dag kan vende tilbage og spille i den danske liga.

Har du noget du gerne vil sige, som vi ikke har dækket?
Ja, jeg synes det har været fantastisk at opleve den støtte der har været i Viborg HK. At vi har en fanklub, som gider rejse til Nykøbing for at støtte os er fantastisk og det er rart at vide, at vi ikke kun er holdet afsted, men også har vores supportsystem med. De bakker os altid op. Selv når vi har tabt er der ingen sure miner. De er rigtig gode til at løfte os op efter et nederlag.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

“Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem” – Mie Sørensen

Mie Sørensen har spillet en enkelt sæson i Viborg HK, hvor hun om nogen blev kastet for løverne. Mie gik fra at være tiltænkt en rolle som tredjemålmand til pludselig at stå som førstevalg på posten. En opgave, som Mie trods sine kun 22 år har taget til sig og vist, at hun var i stand til at bære.

Vi har taget en snak med Mie om op- og nedturene i sæsonen, og hvad hun vil huske sin tid i Viborg HK for.

Du har været i Viborg HK i en sæson. Hvordan har det været?
Først og fremmest har det været fedt at spille i en klub som Viborg HK. Jeg har drømt om at spille for eller imod en klub som denne siden jeg var lille, så det har været en drøm, der er gået i opfyldelse. Der har også været perioder, hvor det har været hårdt. Både personligt, men også for holdet, synes jeg. Men når man kommer ud på den anden side har det helt sikkert været en god oplevelse.

Hvad har været hårdt som hold?
Det har været, at vi i efteråret havde så meget medvind, og så gik vi ind til forårs-sæsonen, hvor vi begynder at tabe. Vi ved ikke helt, hvorfor vi begynder at tabe, men der sker bare noget mentalt i den periode, tror jeg. Jeg synes dog vi får hevet os op til sidst, og jeg synes vi kommer her fra med en fin følelse. Det var dog hårdt at skulle omstille sig fra at vinde hele tiden til at begynde at tabe. VI har måttet spørge os selv ‘Hvordan takler man det?’ Det har været hårdt.
Personligt har det været hårdt at komme og være tiltænkt en rolle som tredjevalg til lige pludselig at havne som førstevalg. Det er et helt andet pres der hviler på skuldrene som førstevalg. Der er det ikke fint nok at gøre et kort indhop og rede nogle skud. Jeg gik fra at være overraskelsesmoment til pludselig at skulle præstere hver gang, og det har været hårdt. Særligt med tanke på, at jeg er ung og mangler rutine spil-mæssigt og mentalt, hvilket er med til at gøre en mere afslappet.


Hvad er det så der gør, at du kan komme så flot igennem en sæson, hvor du virkelig er blevet kastet for løverne?

Kæmpe opbakning fra pigerne har helt sikkert hjulpet mig igennem. Jeg har ikke følt mig overladt til mig selv, og pigerne har hele tiden vist tiltro og givet udtryk for, at de stoler på mig og tror på, at jeg kan klare det. Sammenholdet på vores hold har været virkeligt stærkt og vi har hjulpet hinanden igennem de svære ting. Det har jeg kunnet mærke. Jeg ved godt, at mit niveau kontra Rikke’s niveau slet ikke er det samme. Hun er landsholdsspiller og er pisse dygtig, med en hel anden erfaringsbase end jeg. Trods det har jeg ikke mærket tvivl fra de andre, men kun oplevet fantastisk opbakning. Det har helt sikkert gjort, at jeg kunne præstere i de kampe jeg har præsteret i.

Er det en godkendt sæson for holdet?

Jamen, det, der er lidt svært er, at man bliver farvet af den første halvdel af sæsonen, hvor alt gik rigtig godt. Jeg kom til holdet lidt inde i opstarten og var derfor ikke med til at snakke målsætning. Drømmemålet var selvfølgelig at få medaljer, men man var også tilbageholden med dette og jeg synes egentligt, at sæsonen er godkendt. Vi kunne få medaljer, og det føler jeg stadig var muligt med det hold vi har haft. Når vi har været gode har vi spillet rigtig flot, men med de udfordringer vi rendte ind i hen over sæsonen synes jeg egentligt, vi skal være tilfredse.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var fedt?
Jeg har aldrig spillet europæisk før, og det synes jeg har været helt vildt. Det er noget helt andet end at spille den danske turnering. Turene giver holdet så meget udenfor banen også, da vi får et helt andet sammenhold. Vi har jo prøvet at strande i lufthavnen i flere timer, og skulle have det bedste ud af det. I de situationer kommer vi virkelig hinanden ved. Vi får grinet i de situationer trods det, at det måske er lidt træls. Man lærer at holde fokus på det man kan gøre noget ved, og ikke tænke over, hvad der skubber de oprindelige planer. Det har jeg virkelig været glad for at få lov til at opleve.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?

Jeg tager i hvert fald mange af de tips og fif jeg har fået fra Susanne med videre. Jeg synes vi har haft et virkelig godt samarbejde. Jeg tager helt sikkert nogle af de gode kampe med, hvor jeg har bevist, at jeg kan.

Næste stop, NFH. Hvad glæder du dig til som NFH-Spiller?
Jeg glæder mig til at få Jakob Larsen som træner og til at komme ned og spille med de piger, der bliver en del af holdet. Derud over glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve at spille i Nykøbing som hjemmebane og ikke udebane. Det er en rigtig fed kulisse de har, så det bliver sjovt at prøve. Jeg synes NFH var en god mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Både fordi jeg kommer til at stå sammen med Greve, som jeg også synes er en rigtig dygtig målvogter. Så får jeg også en træner, som er kendt for at give de unge chancen. Miljøet virker professionelt i Nykøbing, ligesom her i Viborg, hvor man går til stålet hele tiden. Det indtryk har jeg også af Nykøbing Falster, at man ligesom her tager det seriøst og stiller høje krav til hinanden. Det er det, der har tiltalt mig meget.

Nykøbing har jo en helt anden spillestil end Viborg HK, hvordan tror du det bliver?
Jeg er spændt på, hvordan det bliver med en ny træner, for jeg tror, at Jakob er anderledes i forhold til Niels. Jeg har haft nogle snakke med Jakob, og han vægter forsvaret rigtig højt, hvilket jeg tror bliver det store fokus, så det ikke bliver kontra-retur håndbold, hvor man ikke får lov til at stå nede og lukke af.

Har du ellers noget du gerne vil sige? Noget vi ikke har dækket?
Når man tænker på Viborg som klub, så tænker man på den her storklub, hvor det hele bare handler om at vinde. Men nu, hvor jeg har været i det, har det været vildt at opleve de fans, der er her hver gang – også i modgang. Når man kommer tilbage på banen efter kamp, bliver man ikke mødt med sure bemærkninger når vi har spillet en dårlig kamp og tabt. Vi bliver mødt med smil og opmuntrende ord. Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem, hvilket man mærker blandt fansene. De er her fordi de brænder for det lige så meget som vi gør. Det er fedt at opleve og jeg håber de fortsætte med at bakke så fantastisk op. Det betyder så meget for os på holdet. Jeg har fået et rigtig godt bånd til pigerne og fansene så jeg glæder mig til at komme tilbage næste sæson og hilse på alle igen.

Fra Viborg HK ønsker vi Mie al held og lykke med de nye eventyr, og vi glæder os til at byde hende velkommen i VIBOCOLD Arena i den kommende sæson.

“Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet” – MP Gnabouyou

Hver sæson byder vi velkommen til nye spillere, der alle bliver en integreret del af Viborg HK og det DNA, der er indlejret i det grønne hjerte. Hver sæson må vi også sige farvel til spillere og ledere, der stopper karriere eller drager på nye eventyr. Det er ikke altid lige let at sige farvel, da samtlige spillere og ledere har givet os så mange oplevelser og sjove øjeblikke.

Denne sæson er ingen undtagelse og vi siger farvel til flere profiler, som enten stopper karrieren eller skifter til nye klubber. Inden de rejser fra Viborg og skifter den grønne trøje ud med nye farver, har vi taget en snak om tiden i klubben og hvad der skal ske i fremtiden.

MP Gnabouyou kom til Viborg til sæsonen 2015-2016 og har siden da udnyttet sin imponerende fysik på højre back.


Du har været i Viborg HK i to sæsoner nu, hvordan har det været?

Selvfølgelig har der været op- og nedture, men generelt har det været en rigtig god tid i Viborg og jeg har fået en masse erfaringer og oplevelser med. Det har været en rigtig god oplevelse for mig.

Hvad har været det bedste ved at være her?
Det bedste har været at møde skønne mennesker og spillere. Jeg har nydt at spille med og mod fantastiske spillere og jeg synes, jeg er vokset mens jeg har været i Viborg og har udviklet mig på flere områder. Det er første gang jeg spiller i udlandet og jeg synes det har givet mig meget. Det har ikke været let, men jeg gjorde det, og det er jeg glad og stolt over.

Hvorfor Viborg HK?
Jeg ville gerne se noget nyt og få nye oplevelser i mit liv. Jeg havde spillet syv år i Toulon og syntes, at det var et passende tidspunkt at komme videre. Personligt og professionelt gav det mig også nogle muligheder, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kendte ingen i Viborg inden jeg kom, og det har helt sikkert været et valg, der har medbragt lidt svære tider. Som den eneste på holdet, der ikke taler dansk har jeg måttet kæmpe lidt med det sproglige og forståelsen. Ofte ser man, at hold med udlændinge ofte her mere end én der ikke taler dansk, men her var jeg den eneste. Samtidig kom jeg alene til Danmark og det har også været svært til tider.

Hvordan gør man de svære tider til gode tider?
Det har ikke været så svært at få noget positivt ud af de svære perioder. Jeg tror det hjælper, at min personlighed er åben og social. De andre piger på holdet har været rigtig søde ved mig, så det har selvfølgelig hjulpet, men det tager tid at tilpasse sig. Det er op og ned.

Hvad er nogle af de bedste oplevelser du har haft?
Mange ting har været gode. Jeg kan næsten ikke vælge. Jeg synes det var stort, da vi vandt over Metz Handball på hjemmebane i sidste sæson. Det var et godt minde. I denne sæson synes jeg det var rigtig stort da vi på udebane vandt over Esbjerg. Ikke bare fordi vi vandt, men fordi der var så mange følelser involveret og vi havde det så sjovt efter kampen. Vi har generelt haft det rigtig godt på holdet og det vil jeg huske.

Hvad er så nogle af de hårde ting ved at spille i Viborg HK?
Nogle gange er det hårdt ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan gøre, at man føler sig lidt udenfor. Samtidig er det hårdt at være alene i Danmark og ikke have nogen at komme hjem til efter træning eller kamp. Min familie har været på besøg flere gange, men selvfølgelig ville jeg ønske, at min familie var her oftere, så jeg kunne tilbringe mere tid med dem. Viborg er en fantastisk by og livskvaliteten er rigtig god i Danmark. Jeg nyder at gå ture i Viborg, men det kan til tider blive lidt ensformigt, da byen er noget mindre, end jeg er vant til i Frankrig, men jeg er rigtig glad for min tid i Viborg HK og byen!

Hvad har du fået tiden til at gå med når du ikke spillede håndbold?
Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har selvfølgelig trænet og ellers har jeg gået ture og shoppet lidt. Det er også hyggeligt at gå i biografen. Samtidig har jeg udnyttet fridage til at se veninder, bl.a. Balle, der spillede på holdet sidste sæson. Nu har jeg fået en kæreste, og det gør det hele lidt nemmere og mindre ensomt at være væk fra familien.


Hvilke erfaringer tager du med fra Viborg?

Jeg tror, at jeg er blevet mentalt stærkere og er blevet bedre til at holde et positivt sind. Det er de to vigtigste ting jeg tager med mig.

Hvordan er atmosfæren i Viborg sammenlignet med Frankrig?
Det er svært at sammenligne. Der er fantastisk støtte i Toulon såvel som i Viborg og de mennesker vil altid være i mit hjerte. Det er helt sikkert! Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet. Det repræsenterer så meget, og når man har den trøje på så må man spille på et vist niveau.


Efter kampe er fansene altid omkring dig, og man kan se, de holder meget ad dig. Har du noget at sige til dem?

Jeg har meget jeg gerne vil sige til vores fans. De støtter mig altid, også når det går mindre godt for mig. Det vil jeg gerne sige tusind tak for. Det er rørende at opleve den støtte og det vil jeg aldrig glemme. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at se dem igen en gang, for jeg håber virkelig at komme til Viborg igen enten på besøg eller som modstander. Hvem ved?


Nu skal du til Ungarn og spille for Siofok. Hvad glæder du dig til at opleve?

Måske det er lidt for tidligt at sige. Sæsonen i Viborg er ikke afsluttet helt som jeg ønskede. Nu skal jeg med landsholdet til samling, så inden jeg tænker på min nye klub skal min tid her bearbejdes og så skal landsholdssamlingen overstås. Vi skal træne, testes og spille kampe mod Norge, så for at være ærlig trænger jeg mest af alt bare til lidt ferie, men jeg glæder mig til at komme ud og få nogle nye oplevelser og spille med de spillere der er i Siofok. Det bliver fantastisk at opleve stemningen i Ungarn, og spille sammen med andre franske spiller, hvilket også giver mere sammenhæng med landsholdet. Selvfølgelig bliver det også dejligt at se Böhme igen!

Hvad forventer du så af atmosfæren i Ungarn?
De er vilde i Ungarn og det tror jeg passer godt til min stil og personlighed. Jeg kan godt lide når det er lidt hårdt og der er en presset stemning. Så jeg tror jeg kommer til at nyde det.

Nu skal du med landsholdet. Hvad drømmer du om for fremtiden på landsholdet?
Landsholdet tager jeg lidt skridt for skridt. Jeg var ikke på landsholdet i en periode på halvandet år, og ved nu, hvordan det føles ikke at være på holdet og hvad det kræver at være med. Så jeg vil bare kæmpe videre og udvikle mit spil. Målet er at spille EM i Frankrig, så nogle år endnu med landsholdet er målet.

Har du noget du gerne vil sige til sidst, noget vi ikke har dækket?
Det er vigtigt for mig, at vores fans og sponsorer ved, at jeg virkelig sætter pris på den støtte jeg og vi har modtaget. Det glemmer jeg aldrig.
Derud over vil jeg også ønske alle pigerne held og lykke fremover. Det har været op og ned for mig, og de har altid støttet mig. Jeg ved det nogle gange har været hårdt at skulle oversætte alt og jeg sætter stor pris på, at de har gjort det, og jeg vil helt sikkert gengælde det, hvis de kommer til Frankrig.

I Viborg HK glæder vi os til at følge MP’s videre færd og ønsker al held og lykke med landsholdet og tiden i Siofok.

Pokalkamp endte i storsejr

Sidste kamp i grønt for flere af vores spillere endte i går i en storsejr. Pokalkampen mod Mejrup Hvam endte 20-38, og særligt de unge spillere grab chancen og tordnede afsted.

Startopstillingen lignede meget den, vi har set i løbet af sæsonen, og eneste oversiddende spillere var Line Haugsted og Louise Bager. Resten af truppen var mødt op, klar til at spille sig videre i pokalturneringen.

Efter et lille kvarter skiftede Allan store dele af spillerne ud, så de unge kunne komme på banen og vise det høje niveau, de besidder. Der var masser af mål i Nikoline Lundgreen og Sarah Paulsen viste også, at Dijon godt kan begynde at glæde sig til at få hende til klubben. I målet startede Mie på banen, men efter kort tid kom Josephine Nordstrøm ind og gjorde det rigtig flot.

I pokalkampen var der debut til Anne Sofie Filtenborg, der kommer til klubben i næste sæson. Filtenborg viste også eksempler på det spil, som vi alle kan glæde os til at opleve i den kommende sæson.

Alt i alt en rigtig god aften, hvor de unge spillede fantastisk og satte masser af tempo i vores spil.

En flot afslutning på en sæson, som vi kan se tilbage på med stolthed.

Nu ser vi frem mod næste sæson, hvor vi endnu en gang spiller med i tre turneringer: Santander Cup, EHF Cup og Primo Tours ligaen.

Sæsonens Viborg HK profil kåret

I sidste uge havde vi en afstemning på vores Facebook side, hvor alle interesserede kunne afgive deres stemme til Sæsonens Viborg HK profil. I den korte tid, afstemningen var online modtog vi rigtig mange stemmer, og der var tæt løb mellem top tre i afstemningen.

Ved afstemningens afslutning var det kun tre stemmer, der adskilte første og andenpladsen i afstemningen.

Vinderen af afstemningen blev Line Haugsted, der i løbet af denne sæson har udviklet sig mere og mere på klub- såvel som landshold. Inden bronzekampen mod FCM Håndbold i går blev Haugsted hædret på banen, hvor hun også fik overrakt en stor flaske champagne sponsoreret af Dahl’s vinhandel.

Efter kampen var det en glad Haugsted der satte ord på titlen som sæsonens spiller 2016-2017.

“Det er super fedt, at folk synes jeg har gjort det godt. Særligt taget i betragtning, at det er min første sæson i Viborg HK, så jeg er meget beæret over at få titlen,” siger Haugsted på spørgsmålet om, hvordan det føltes at blive stemt til sæsonens profil.

Svensk landsholdsspiller til Viborg HK

Viborg HK henter svensk landsholdsspiller

Hanna Fogelström skifter til næste sæson livet i franske Toulon St Cyr Var Handball ud med Viborg HK, hvor den stærke højre fløj skal være med til at skabe resultater for Danmarks mest vindende håndboldklub.

Kontrakten med Hanna Fogelström betyder, at Viborg HK får tilgang af en erfaren højre fløj, der er stærk i kontrafasen og samtidig kan tage fra i forsvaret. Hun skal de næste to sæsoner gøre brug af sine kompetencer i Viborg HK, hvilket glæder cheftræner, Allan Heine.

”Vi har store forventninger til en spiller som Hanna. Hun er 27 år og kommer med stor erfaring fra IK Sävehof og Toulon. Som spiller er hun en rigtig god afslutter, og kan samtidig dække op. Som en ekstra bonus spiller hun i dag sammen med Sanne van Olphen i Toulon, og vi håber derfor også, at der kommer noget synergi fra Toulon med til Viborg når de begge kommer til klubben næste sæson,” siger Allan Heine om Fogelströms kvaliteter.

Fogelström skiftede i 2014 til Toulon, hvor hun i dag spiller ved siden af en anden kommende Viborg HK profil, Sanne van Olphen. Inden skiftet til fransk håndbold spillede Fogelström i svenske IK Sävehof. Fogelström er 27 år og har de seneste år optrådt på det svenske landshold, hvor hun blandt andet har været med til at vinde EM bronze.

Med semifinalepladsen i Primo Tours ligaen har Viborg HK sikret endnu en sæson med europæisk håndbold. Her kan Fogelström byde ind med stor erfaring, da hun i flere sæsoner har deltaget i Champions League.

”Vi er rigtig glade for at have fået aftalen med Hanna på plads. Hanna er en spiller med stor erfaring og vi tror på, at hun kan være med til at skabe et stabilt fundament til den kommende sæson, hvor vi igen skal ud at spille europæisk. Med tilgangen af Hanna har vi også fået færdiggjort truppen frem mod næste sæson, hvor vi også vil jagte medaljer,” siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl.

Debut på Rundens Hold

Viborgs nummer 2 er at finde på den syvende udgave af Rundens Hold i Dame Håndboldligaen, efter at hun i lørdags var en vigtig brik i 6-måls sejren over Randers HK. Sejren byggede på en kollektiv solid indsats, hvor flere spillere udmærkede sig på hver sin vis.

Som vanlig spillede Rikke Skov med et imponerende overblik for sine medspillere, men hun var også klar til at tage ansvaret, når der kom en markering for passivt spil, eller chancen bød sig for en scoringsmulighed.

Med 9 mål på 13 afslutninger spillede hun til en samlet MEP (en effektivitetsudmåling baseret på statistik) på hele 7,67, og derfor strøg hun klokkeklart ind på venstre back-positionen.

 

Nedenfor kan du se de øvrige spillere der har fundet vej til denne rundes udgave i Dame Håndboldligaen.

Målvogter: Stine Bonde Aagaard, Silkeborg-Voel KFUM, 5,16 MEP (1)

Venstre fløj: Susanne Kastrup Forslund, Team Esbjerg 4,80 MEP (1)

Venstre back: Rikke Skov, Viborg HK 7,67 MEP (1)

Playmaker: Kristina Kristiansen, Nykøbing F. Håndboldklub, 6,82 MEP (1)

Højre back: Lærke Christensen, SK Aarhus 4,70 MEP (1)

Højre fløj: Mariana Costa, Nykøbing F. Håndbold 3,82 MEP (1)

Stregspiller: Mette Gravholt, Nykøbing F. Håndbold 7,82 MEP (3)