Indlæg

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

“Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen” – Sarah Paulsen

Sarah Paulsen kom til Viborg HK som ungdomsspiller, hvor hun trods sin unge alder tidligt blev indlemmet i liga-truppen. Nu venter nye eventyr i Frankrig, hvor Pau har skrevet en et-årig kontrakt med Dijon. Vi har taget en snak med Pau om tiden i Viborg, samt forventningerne til opholdet i Frankrig.

Hvornår var det du kom til Viborg HK?
Jeg kom til Viborg HK som anden-års U16-spiller og har spillet her i 4 sæsoner nu. Egentligt har jeg været inde omkring ligatruppen siden jeg kom. Som anden-års U16-spiller var jeg med til sidste ligakamp i sæsonen. En kamp, der egentligt ikke havde nogen betydning, men det var rigtig godt at få lov at prøve. Siden har der været en rigtig god sammenhæng mellem ligaholdet og det ungdomshold jeg spillede på. Den seneste sæson er reelt første sæson, hvor jeg er senior spiller.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?
Noget af det jeg kom til klubben for at opleve var træningsmiljøet, som var rigtig godt. I min tid i klubben har jeg fået en masse læring og teknisk spil, som jeg helt sikkert kan tage med videre.

Hvordan har skiftet fra ungdomsspiller til ligaspiller været?
Jeg var da noget nervøs, da jeg skulle op og være seniorspiller i forhold til hvad jeg kunne tillade mig, og hvornår jeg måtte sige noget. Men når man er i det, finder man hurtigt ud af, at alle bare er mennesker. Jeg trivedes godt og har ikke haft et problem med at gå til f.eks. Rikke Skov og snakke med hende. Min alder har som sådan ikke skabt problemer. Nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er ung og skal tage flere chancer, men det ser jeg bare som en større mulighed for at vise hvad jeg kan. Jeg vil selvfølgelig gerne være lige så god som alle andre, så jeg har gået til den og gjort hvad jeg kunne.

Hvordan har den netop overståede sæson været for dig?
Den har været positiv og negativ. Jeg har ikke fået så meget spilletid, men jeg har været rigtig glad for alle træninger og pigerne som jeg spiller med kommer jeg til at savne. Nu skal jeg videre, og mit mål er at få lidt mere spilletid, så jeg kan få bygget videre på mit spil.

Hvilke oplevelser ser du tilbage på og synes har været helt fantastiske?
Alle de ture vi har været på i EHF Cup har været rigtig gode oplevelser. At spille semifinale igen har også været rigtig godt, trods det, at vi ikke kom i finalen, som vi gerne ville. Men der er meget, vi kan tage med fra den situation, særligt mentalt. Det var svært, men vi har lært at analysere mere på eget spil og modstanderens spil, så vi altid er forberedte på, hvem vi står overfor. Men desværre var det ikke os, der kom i den finale.

Nu venter studentereksamen. Hvordan fejrer man en endt studentereksamen som elitehåndboldspiller?
Jamen det gør man lige som alle andre. Der er jo ferie fra håndbold, så der er ingen konflikt med træning og kampe. Så det kan sagtens lade sig gøre at fejre 😊

Efter ferien skal du til Frankrig. Hvordan opstod muligheden for at komme til fransk håndbold?
Jeg snakkede med min agent om mulighederne, og snakkede kort med en anden ligaklub i Danmark, men det blev ikke til noget. Da det ikke gik igennem snakkede vi om andre muligheder, bl.a. 1. division, men jeg vil helst spille liga, så min agent og jeg blev enige om at se på mulighederne inden vi lagde os fast på noget. Jeg ville også gerne til udlandet, hvis det var muligt og havde i første omgang tænkt Norge eller Sverige. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at det ikke kan skade at komme lidt længere væk, så jeg åbnede muligheden for at spille i Frankrig. To dage senere ringede min agent mens jeg var ude og handle. Han fortalte, at der var en klub, som var interesserede. Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen. Derefter kunne jeg regne ud, at det var Dijon.

Har du besøgt dem?
Jeg har været i Dijon og besøge klubben, hvor jeg så dem træne og spille kamp. Alle var virkelig søde og professionelle og jeg synes deres spillestil passer godt til mig. De spiller hurtigt og ikke så hårdt som i Danmark, hvilket jeg tror kan være godt for mig, nu jeg er så ung. Så jeg håber at lære en masse i Frankrig som jeg evt. kan tage med tilbage til Danmark, hvis jeg igen skal spille i den danske liga.
Det bliver også spændende at opleve den kultur der er omkring et fransk hold. Jeg ved, at de bruger meget tid på at komme ud til skoler og lave aktiviteter med børnene og lære dem at spille håndbold. Det er en anden kultur, men et stærkt sammenhold.
De mødes f.eks. også tre timer før en kamp fordi de skal spise sammen.

Hvordan med sproget? Taler du fransk, og er det et krav for at spille i Dijon?
Jeg har da haft fransk i skolen, men er ikke flydende. Heldigvis taler assistenttræneren engelsk, så der kan jeg få lidt hjælp. Cheftræneren sagde allerede da jeg var på besøg, at han ikke var så god til engelsk, men det skal nok gå. De har før haft udlændinge i truppen. Samtidig har assistenttræneren fået mig ind på en fransk skole så jeg får lidt undervisning som jeg kan bruge i forhold til håndbold.

Rejser du alene afsted?
Min kæreste rejser med og har allerede fået et job. Han skal undervise børn i engelsk, hvilket foregår uden brug af fransk. Han må kun tale engelsk trods det, at hans fransk er rigtig godt.

Hvad drømmer du om for fremtiden?
Mit håb er at få alt hvad jeg kan rumme af oplevelser og erfaringer fra udlandet, så jeg en dag kan vende tilbage og spille i den danske liga.

Har du noget du gerne vil sige, som vi ikke har dækket?
Ja, jeg synes det har været fantastisk at opleve den støtte der har været i Viborg HK. At vi har en fanklub, som gider rejse til Nykøbing for at støtte os er fantastisk og det er rart at vide, at vi ikke kun er holdet afsted, men også har vores supportsystem med. De bakker os altid op. Selv når vi har tabt er der ingen sure miner. De er rigtig gode til at løfte os op efter et nederlag.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

“Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet” – MP Gnabouyou

Hver sæson byder vi velkommen til nye spillere, der alle bliver en integreret del af Viborg HK og det DNA, der er indlejret i det grønne hjerte. Hver sæson må vi også sige farvel til spillere og ledere, der stopper karriere eller drager på nye eventyr. Det er ikke altid lige let at sige farvel, da samtlige spillere og ledere har givet os så mange oplevelser og sjove øjeblikke.

Denne sæson er ingen undtagelse og vi siger farvel til flere profiler, som enten stopper karrieren eller skifter til nye klubber. Inden de rejser fra Viborg og skifter den grønne trøje ud med nye farver, har vi taget en snak om tiden i klubben og hvad der skal ske i fremtiden.

MP Gnabouyou kom til Viborg til sæsonen 2015-2016 og har siden da udnyttet sin imponerende fysik på højre back.


Du har været i Viborg HK i to sæsoner nu, hvordan har det været?

Selvfølgelig har der været op- og nedture, men generelt har det været en rigtig god tid i Viborg og jeg har fået en masse erfaringer og oplevelser med. Det har været en rigtig god oplevelse for mig.

Hvad har været det bedste ved at være her?
Det bedste har været at møde skønne mennesker og spillere. Jeg har nydt at spille med og mod fantastiske spillere og jeg synes, jeg er vokset mens jeg har været i Viborg og har udviklet mig på flere områder. Det er første gang jeg spiller i udlandet og jeg synes det har givet mig meget. Det har ikke været let, men jeg gjorde det, og det er jeg glad og stolt over.

Hvorfor Viborg HK?
Jeg ville gerne se noget nyt og få nye oplevelser i mit liv. Jeg havde spillet syv år i Toulon og syntes, at det var et passende tidspunkt at komme videre. Personligt og professionelt gav det mig også nogle muligheder, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kendte ingen i Viborg inden jeg kom, og det har helt sikkert været et valg, der har medbragt lidt svære tider. Som den eneste på holdet, der ikke taler dansk har jeg måttet kæmpe lidt med det sproglige og forståelsen. Ofte ser man, at hold med udlændinge ofte her mere end én der ikke taler dansk, men her var jeg den eneste. Samtidig kom jeg alene til Danmark og det har også været svært til tider.

Hvordan gør man de svære tider til gode tider?
Det har ikke været så svært at få noget positivt ud af de svære perioder. Jeg tror det hjælper, at min personlighed er åben og social. De andre piger på holdet har været rigtig søde ved mig, så det har selvfølgelig hjulpet, men det tager tid at tilpasse sig. Det er op og ned.

Hvad er nogle af de bedste oplevelser du har haft?
Mange ting har været gode. Jeg kan næsten ikke vælge. Jeg synes det var stort, da vi vandt over Metz Handball på hjemmebane i sidste sæson. Det var et godt minde. I denne sæson synes jeg det var rigtig stort da vi på udebane vandt over Esbjerg. Ikke bare fordi vi vandt, men fordi der var så mange følelser involveret og vi havde det så sjovt efter kampen. Vi har generelt haft det rigtig godt på holdet og det vil jeg huske.

Hvad er så nogle af de hårde ting ved at spille i Viborg HK?
Nogle gange er det hårdt ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan gøre, at man føler sig lidt udenfor. Samtidig er det hårdt at være alene i Danmark og ikke have nogen at komme hjem til efter træning eller kamp. Min familie har været på besøg flere gange, men selvfølgelig ville jeg ønske, at min familie var her oftere, så jeg kunne tilbringe mere tid med dem. Viborg er en fantastisk by og livskvaliteten er rigtig god i Danmark. Jeg nyder at gå ture i Viborg, men det kan til tider blive lidt ensformigt, da byen er noget mindre, end jeg er vant til i Frankrig, men jeg er rigtig glad for min tid i Viborg HK og byen!

Hvad har du fået tiden til at gå med når du ikke spillede håndbold?
Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har selvfølgelig trænet og ellers har jeg gået ture og shoppet lidt. Det er også hyggeligt at gå i biografen. Samtidig har jeg udnyttet fridage til at se veninder, bl.a. Balle, der spillede på holdet sidste sæson. Nu har jeg fået en kæreste, og det gør det hele lidt nemmere og mindre ensomt at være væk fra familien.


Hvilke erfaringer tager du med fra Viborg?

Jeg tror, at jeg er blevet mentalt stærkere og er blevet bedre til at holde et positivt sind. Det er de to vigtigste ting jeg tager med mig.

Hvordan er atmosfæren i Viborg sammenlignet med Frankrig?
Det er svært at sammenligne. Der er fantastisk støtte i Toulon såvel som i Viborg og de mennesker vil altid være i mit hjerte. Det er helt sikkert! Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet. Det repræsenterer så meget, og når man har den trøje på så må man spille på et vist niveau.


Efter kampe er fansene altid omkring dig, og man kan se, de holder meget ad dig. Har du noget at sige til dem?

Jeg har meget jeg gerne vil sige til vores fans. De støtter mig altid, også når det går mindre godt for mig. Det vil jeg gerne sige tusind tak for. Det er rørende at opleve den støtte og det vil jeg aldrig glemme. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at se dem igen en gang, for jeg håber virkelig at komme til Viborg igen enten på besøg eller som modstander. Hvem ved?


Nu skal du til Ungarn og spille for Siofok. Hvad glæder du dig til at opleve?

Måske det er lidt for tidligt at sige. Sæsonen i Viborg er ikke afsluttet helt som jeg ønskede. Nu skal jeg med landsholdet til samling, så inden jeg tænker på min nye klub skal min tid her bearbejdes og så skal landsholdssamlingen overstås. Vi skal træne, testes og spille kampe mod Norge, så for at være ærlig trænger jeg mest af alt bare til lidt ferie, men jeg glæder mig til at komme ud og få nogle nye oplevelser og spille med de spillere der er i Siofok. Det bliver fantastisk at opleve stemningen i Ungarn, og spille sammen med andre franske spiller, hvilket også giver mere sammenhæng med landsholdet. Selvfølgelig bliver det også dejligt at se Böhme igen!

Hvad forventer du så af atmosfæren i Ungarn?
De er vilde i Ungarn og det tror jeg passer godt til min stil og personlighed. Jeg kan godt lide når det er lidt hårdt og der er en presset stemning. Så jeg tror jeg kommer til at nyde det.

Nu skal du med landsholdet. Hvad drømmer du om for fremtiden på landsholdet?
Landsholdet tager jeg lidt skridt for skridt. Jeg var ikke på landsholdet i en periode på halvandet år, og ved nu, hvordan det føles ikke at være på holdet og hvad det kræver at være med. Så jeg vil bare kæmpe videre og udvikle mit spil. Målet er at spille EM i Frankrig, så nogle år endnu med landsholdet er målet.

Har du noget du gerne vil sige til sidst, noget vi ikke har dækket?
Det er vigtigt for mig, at vores fans og sponsorer ved, at jeg virkelig sætter pris på den støtte jeg og vi har modtaget. Det glemmer jeg aldrig.
Derud over vil jeg også ønske alle pigerne held og lykke fremover. Det har været op og ned for mig, og de har altid støttet mig. Jeg ved det nogle gange har været hårdt at skulle oversætte alt og jeg sætter stor pris på, at de har gjort det, og jeg vil helt sikkert gengælde det, hvis de kommer til Frankrig.

I Viborg HK glæder vi os til at følge MP’s videre færd og ønsker al held og lykke med landsholdet og tiden i Siofok.

‘Med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den sejr og komme ud i en tredje kamp’ – Louise Bager

30-25 stod der i dag på tavlen efter 60 minutters bronzekamp mod lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Tres minutter, der blev kendetegnet ved et hjemmehold, der hele tiden var et skridt foran i angreb såvel som forsvar.

“Jeg synes ikke, vi er kølige nok på de tidspunkter, hvor vi skal slå til. Englert står godt i dag, men jeg synes det er vores egen skyld” siger Line Uno umiddelbart efter kampen og Carin Strömberg supplerer: “Vi har alle muligheder. På de vigtige tidspunkter er vi ikke skarpe nok. Men jeg synes vi har gode chancer på søndag. FCM spiller med de samme spillere stort set hele kampen så bliver vi ved med at holde presset kan vi godt slå dem på søndag.”

Særligt første halvleg var hård ved Viborg HK, som forsvarsmæssigt ikke fik lukket ned for Midtjylland, som kom til gode chancer i størstedelen af deres angreb. Heldigvis stod Bager rigtig fint og hun var en stor grund til, at der ved pause kun stod 15 ud for hjemmeholdet. I angrebet havde Viborg HK det også svært i løbet af de første 30 minutter. 11 mål blev det til, og de grønblusede vidste dermed, at anden halvleg skulle gøres bedre, hvis sejren skulle i hus. Det kunne tydeligt ses, at pigerne ikke havde givet op, da de kom ud til anden halvleg og de fik bedre fat i forsvaret. Dermed kom der også gang i kontrafasen. I målet kom Mie Sørensen ind og gjorde det rigtig flot, hvilket medvirkede til, at hjemmeholdets forspring lige så stille blev mindsket. Efter 16 minutter blev der udlignet til 21-21 og særligt de medrejsende Viborg HK fans anede muligheden for sejr.

“De gode forsvarsaktioner i anden halvleg gjorde, at vi kunne løbe med dem, og det føltes som om de hang rigtig meget. Det er derfor også, hvad der kræves på søndag, for kommer vi ikke i gang med vores eget forsvar, skal vi kæmpe mod deres, og det er svært” siger Line Uno

Netop forsvarspillet var også det, som Louise Bager udpegede som en vigtighed frem mod returopgøret i VIBOCOLD Arena

“Jeg synes vi mangler det sidste i den her kamp. Jeg synes ikke vi takler ordentligt igennem i forsvaret og så kommer vi til at lave fejl i angrebet, hvilket giver dem de lette mål. Der er mange steder vi kan optimere, men vi kommer jo op på 21-21 i anden halvleg og jeg synes egentligt vi har dem. Men så laver vi to tekniske fejl og bum, så er de foran igen. Jeg synes FCM laver for mange mål og vi skal have flere tacklinger på dem, så vi ikke kommer til at løbe efter dem hele tiden.”

Udligningen holdt ikke længe og fire minutter senere førte FCM med 25-21 og det blev endnu en gang op ad bakke for de grønblusede. Trods fortsat fight og taktiske ændringer lykkedes det ikke at indhente FCM’s forspring og nederlaget er en realitet. Heldigvis var der efter kampen bred enighed blandt Viborg HK’s spillere om, at det langt fra er umuligt at tage sejren på egen hjemmebane i returkampen.

“Jeg tænker helt klart, at vi kan komme hjem i egen hule, og med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den her sejr og komme ud i en tredje kamp. Det er jeg slet ikke i tvivl om”, slutter Louise Bager af med sikkerhed i stemmen.

Returkampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00 i VIBOCOLD Arena.

Billetter kan købes her

‘Vi er virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze!’

“Nu hvor vi ikke skal spille finale, så er vi virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze. Det vil også være stort for os som hold, hvis vi kan slå FCM og få den her bronzemedalje. Vi er fuldt ud klar til at give den gas og håber at se mange i Midtjylland, og selvfølgelig, at hallen bliver fyldt når vi spiller i VIBOCOLD Arena d. 14,” siger Uno under en lille snak om de kommende kampe mod FCM Håndbold.

Bronzemedaljen skal placeres hos et af Danmarks to mest vindene hold, og efter semifinalerne at dømme har de grønblusede vinden i ryggen. Formkurven er efter et kort dyk begyndt at gå op igen, og havde marginalerne været med Viborg HK i semifinalerne mod NFH kunne Viborg pigerne meget vel have spillet finale. Så tæt har slutspillet vist sig at være. I VIBOCOLD Arena fik publikum sig noget af en oplevelse, da NFH kom forbi til den anden semifinale, hvor stolpen i NFH’s mål blev bødlen der endte pigernes finaledrømme. Siden kampen har fokus været fuldt ud rettet mod bronzekampene mod FCM Håndbold, hvor Uno også er overbevist om, at holdet kan bruge de positive ting, der blev vist i semifinalerne til at besejre FCM.

“Som hold har vi rykket os meget. Vi er godt klar over, at vi har haft en down periode, men jeg synes vi i de sidste kampe har vist godt spil. Vi mangler bare de sidste marginaler og at få lukket helt ned, så vi vinder til sidst. Men der er mange positive ting at tage med, og det er det vi skal se på og ikke hvad vi kunne have gjort i tidligere kampe, men bare se fremad.”

Første semifinale spilles i Ikast d. 9. maj kl. 18.15. Billetter kan købes på FCM Håndbolds hjemmeside.

Returkampen spilles i VIBOCOLD arena, Viborg søndag d. 14. maj kl. 18.00. Køb din billet lige her

Er der pointlighed efter to kampe spilles en tredje og afgørende kamp i Ikast d. 17. maj kl. 18.30.

Vibocold Arena, Viborg

Nyt navn til VIBORG STADIONHALLER

Det er med stor glæde og stolthed, at Vibocold kan informere om, at der er indgået aftale om at blive hal-navnesponsor for Viborg HK.
Dette betyder, at navnet på Viborg Stadionhal pr. dags dato bliver

VIBOCOLD ARENA
VIBORG

”Hos Vibocold har vi altid bakket op omkring de lokale sportslige fyrtårne i Viborg, Viborg HK og Viborg FF, primært som sponsor, hvor vi har brugt det som led i vores markedsføring, men også i dårlige tider, når der har været brug for lidt ekstra indskud” indleder Bruno Simonsen, grundlægger og direktør i Vibocold.

”Som navnesponsor for Viborg HK’s hjemmebane føler vi, at vi får en unik mulighed for at bidrage til klubbens fortsat positive udvikling. Samtidig er det vores forhåbning og forventning, at vores brand, som er branchekendt i hele landet, vil blive styrket yderligere i kraft af den omtale Viborg HK har i pressen og de mange som følger holdet både lokalt og nationalt”, fortsætter Helle Skaarup.

”Væsentligt er også, at vores tilgang til at drive virksomhed, i høj grad matcher værdierne i Viborg HK. Deres tilgang til, at håndbold skal være sjovt, og at hjertet skal være med i det man foretager sig, kan vi kun være enige i”.

Vibocold er af den klare holdning, at Viborg HK har medvirket til at sætte Viborg på både land- og verdenskortet, og har haft stor indflydelse på det image byen har i dag.
Som lokal virksomhed betyder det meget, at der skabes resultater og opmærksomhed nationalt og internationalt, da det utvivlsomt har en positiv afsmitning på erhvervslivet i Viborg.

Foruden den positive synergi, kan Vibocolds engagement i netop Viborg HK kædes helt tilbage til virksomhedens tidligste år, hvor Bruno Simonsen havde et helt specielt og tæt samarbejde med Caravell og Anders Brøndum, der om nogen brændte for håndbolden. ”Vi er derfor glade for at tage ’bolden videre’ i Anders Brøndums ånd og være med til at sikre en god fremtid for Viborg HK’s piger”, slutter Bruno Simonsen.

Desuden er man enige om, at Vibocold navnet er ideelt, da det netop refererer til Viborg i navnet.

”Vi er rigtig glade for, at Vibocold har valgt at markedsføre sig via halnavnet. Vi har længe ønsket at sælge halnavnet til en lokal virksomhed, der kan hjælpe med at promovere byen og de positive værdier der er i og omkring Viborg. Med den stigende interesse der er omkring Viborg HK er vi sikre på, at arenanavnet med Viborg i centrum øger interessen for håndbolden såvel som byen. Vi sætter derfor også stor pris på, at Viborg Kommune har set de samme muligheder og tilladt salg af halnavnet,” siger Henrik Dahl, direktør i Viborg HK.

Uafgjort sender Viborg HK på bronzejagt efter flot spillet semifinale

Tætte kampe er som regel garanti for spænding, og det var bestemt også tilfældet i dagens kamp, hvor begge hold kæmpede så sveden dryppede af dem. Nykøbing Falster skulle blot bruge et point for at spille sig i finalen ved dette års DM, hvorimod Viborg HK skulle bruge begge point for at skaffe en tredje og afgørende semifinale i Nykøbing.

Kampen blev mere spændende end hvad godt var, og da slutfløjtet lød var slutresultatet 27-27. Resultatet, der lige netop ikke var nok for hjemmeholdet og NFH skal nu spille om DM guld mod København Håndbold. Viborg HK derimod kan stadig tage en medalje, når de møder FCM Håndbold i kampen om bronzen.

Brændte chancer var udslagsgivende for første halvleg, hvor hjemmeholdet fulgte fint med og kom til gode chancer. Desværre blev chancerne ikke omsat til mål, og Nykøbing Falster gik til pause med en føring på 10-14.

Starten af kampen havde rigtig gode tegn, og MP fik i løbet af et par angreb smidt bolden i mål op til flere gange. Samtidig kæmpede Stine bragt på stregen, hvor hun fik skabt god plads til sine medspillere og sig selv.

Allan og Bo gjorde deres til, at holdet skulle komme ovenpå og tog to time-outs i løbet af de første 30 minutter. Som tilskuer sad man derfor også med en følelse af, at pauseføringen til gæsterne ikke skyldes flot spil fra de gulblusede, men nærmere, at hjemmeholdet ikke fik valuta for pengene på de skud, de fik sendt afsted.

I anden halvleg stod det klart, at Viborg HK ikke havde tænkt sig at lade gæsterne løbe fra sig. Stille og roligt blev føringen spist, hvilket betød, at største delen af anden halvleg var en byttehandel på mål. Når Viborg HK kom i angreb var det med velovervejet spil og chancerne der i første halvleg ikke blev omsat til mål, blev i anden halvleg smidt i netmaskerne. I målet tog Bager godt fra, og reddede i løbet af de sidste 30 minutter flere oplagte chancer.

Med 5 sekunder igen tilkæmpede Line Uno sig et straffekast, som Carin Strömberg skulle tage. Carin havde flere gange i løbet af kampen haft held til at score på straffe, og med en utrolig flot kamp af svenskeren lå ansvaret nu hos hende. Desværre studsede bolden så hårdt, at den gik stolpe ud, og gæsterne kunne løbe jublende på banen med finalepladsen i hus.

Helt fortjent blev Carin Strömberg kåret til kampens Viborg HK profil, efter at have spillet en rigtig flot kamp.

De grønblusede piger skal nu spille om bronze mod FCM Håndbold. Disse kampe spilles også bedst af tre. Da FCM sluttede grundspillet på førstepladsen starter de på egen hjemmebane.

Til kampen var der inden startfløjt også nyheder fra Viborg HK’s bestyrelsesformand, Jørgen Hansen, der kunne fortælle, at Arenanavnet til Viborg HK’s hjemmebane er solgt til Vibocold, og hjemmebanen hedder fra dags dato Vibocold Arena, Viborg.