Indlæg

En fiberskade, træningskampe og 30 grader

Træningslejren i Ungarn er i fuld gang. Siden truppen i tirsdags ankom til Ungarn har der været masser af tid til at træne, hygge og skabe det sammenhold, der ligger grundstenen for den kommende sæson.

Allerede onsdag spillede pigerne tre halvlege af 25 minutter mod ungarske Dunaferr. En kamp, der desværre endte i et nederlag på 33-35.

“Vi sled en del i defensiven, hvor vi manglede konsekvens. Samtidig ramte vi ikke et stabilt niveau angrebsmæssigt, hvorfor Dunaferr kunne løbe med sejren. På trods af nederlaget fik vi stadig rigt udbytte af opgøret, hvor flere spillere trådte i karakter på det individuelle” sagde Allan efter kampen.

Fredag skød pigerne træningsturneringen igang med en kamp mod Debrechen. En kamp, der endte uafgjort 20-20. Kampen var som træningskampe er flest. En blandet forestilling med gode momenter, såvel som udviklingsområder.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Truppen har i løbet af de første dage skullet vænne sig til varmen og atmosfæren i hallen inden træningsturneringen med deltagelse af flere hold fredag blev skudt igang.

Netop varmen har krævet en del tilvænning for truppen, der har måttet sørge for at drikke en masse væske og have våde klude med til træning, for at afkøle kroppen. Heldigvis er der, trods varme, højt humør i truppen.

“Vi ankom til blå himmel og fuld solskin, så allerede fra start var der højt humør blandt os. Det blev kun bedre da vi fik at vide, at vi var blevet opgraderet il hotel med wifi. En stor forbedring fra sidst vi var her, hvor vi boede på college. Så der var ikke et øje tørt! Nu har vi været her et par dage og har overstået gode og varme træningspas. Heldigvis har vi også tid til at solbade og hygge sammen, så det ikke alt sammen drejer sig om træning og kampe,” fortæller Line Uno om turen til Ungarn.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Når man træner og spiller håndbold er der risiko for skader. Det er desværre også tilfældet i Ungarn, hvor Allan Heine torsdag deltog i løbetræningen på den lokale atletikbane. Her måtte han se sig slået af en fiberskade, der trods alt ikke er værre, end at han i i dag kan grine af det.

“Jeg overlever skaden. Spørgsmålet er om jeg overlever drillerierne fra pigerne,” slutter Allan med et smil.

(artikel fortsætter efter billedet)

Allerede i morgen, lørdag, spiller pigerne igen kamp i Ungarn og vi har fået oplyst, at kampen streames HER
Vi gør opmærksom på, at streaming ikke styres af Viborg HK. Derfor kan vi intet gøre, hvis der er fejl i streaming, eller det aflyses.

Viborg HK på træningslejr i Ungarn

I dag har vi sendt pigerne mod Ungarn, hvor de har en spændende uge foran sig. Holdet er med i en træningsturnering, hvor der både er en række træninger og 3 kampe på programmet. Blandt andet er der mulighed for revanche, når pigerne træner med og spiller træningskamp mod Dunaferr, som for nylig tog det ene point i en træningskamp under Generation Handball.

Foruden at træne med Dunaferr skal pigerne deltage i en turnering med deltagelse af Ungarske Debrechen, Budaörs og Vác, samt russiske Zvezda.

Cheftræner, Allan Heine ser frem til at komme til Ungarn med holdet, der med Jørgensen, Nikoline og Anso tilbage i truppen endelig er fuldtallige.

”Først og fremmest er turen til Ungarn en mulighed for at udvikle holdet sportsligt. Vi får mulighed for at prøve kræfter mod hold vi ikke kender, og som ikke kender vores spil. Derudover er det også en mulighed for at bygge videre på det arbejde vi har lavet i opstarten med at få rystet holdet sammen. Som træner er det spændende at se et nyt hold tage form. Udlandsture er særligt gode til at ryste et hold sammen, da pigerne alle er på ”udebane” og udenfor vante rammer. Det giver rig mulighed for at se, hvem der træder i karakter i forskellige situationer og hvilke roller de forskellige spillere påtager sig frem mod den kommende sæson.”

Trods en travl uge med masser af håndbold på programmet er der også tid til at holde lidt fri. Bl.a. har lederteamet arrangeret en heldagstur til Budapest, hvor holdet kan opleve lidt af byen, ose på strøget eller hvad pigerne ellers har lyst til. En ”fridag” som pigerne normalt ikke oplever på træningsture og udlandsrejser med holdet, da disse ture ofte er travle og pakket med håndbold. Fridagen er ikke uden holdet for øje, og Allan Heine udelukker ikke, at teambuilding aktiviteter kan snige sig ind.

”Vi skal i den kommende sæson arbejde videre med de værdier vi har skabt omkring holdet i de seneste sæsoner. Det kan godt ske, at der skal ændres lidt i værdisættet, da nye personligheder er kommet til og et nyt hold skal arbejde sammen. Det er også sådan noget vi skal bruge turen til,” slutter Allan Heine.

I Ungarn vil der desværre ikke være mulighed for at live blogge eller live streame kampe, men vi vil på vores hjemmeside og sociale medier forsøge at holde jer alle opdateret på, hvordan det går. Blandt andet har vi lokket et par spillere til at overtage vores Instagram profil – @viborg_hk.

OBS til sæsonkortholdere

På søndag d. 20. august er sidste chance for at gentegne dit sæsonkort og din faste plads fra sidste sæson. På mandag d. 21. august frigives alle pladser, der ikke er blevet gentegnet. Skynd dig derfor ind på shop.vhk.dk og gentegn dit sæsonkort, så du ikke går glip af en masse gode oplevelser og spændende håndbold i VIBOCOLD arena. Det er også muligt at kontakte os på mail: info@vhk.dk eller på telefon: 86 62 91 06, hvor vi altid står klar til at hjælpe.

 

Til alle der allerede har gentegnet deres sæsonkort:

Kortene er klar ultimo august, vi giver besked pr. mail, når de er klar til afhentning!

 

Niko, Anso og Jørgensen hjemme i Viborg

Endelig fik vi samling på tropperne.

Kristina Jørgensen, Anne-Sofie Filtenborg og Nikoline Lundgreen har været savnet i opstarten. De har alle tre repræsenteret Danmark ved U19 EM i Slovakiet. En slutrunde, der blev afsluttet med bronzemedaljer om halsen og personlig hæder til Kristina Jørgensen.

“Det har været en rigtig god tur. Grundet sygdom i truppen har det været lidt anderledes end normalt, og til tider lidt kaotisk. Men det har været en rigtig god turnering, og vi fik et godt resultat med hjem. Jeg føler vi blev bedre og bedre som turneringen skred frem og kommer hjem med en god følelse,” fortæller Nikoline efter hjemkomst til Viborg.

Forståeligt nok var det med lidt grødet stemme og trætte øjne, pigerne kom til møde i VIBOCOLD Arena tirsdag d. 8. august. Sammen med resten af holdet landede de tre VIborg HK-spillere i Københavns lufthavn natten til tirsdag, hvorefter de fik tre timers søvn hos en af deres landsholds kolleger. Kl. 6 tirsdag morgen gik turen med tog fra København til Viborg, hvor de endelig kunne forenes med holdkammeraterne i domkirkebyen.

Trods træthed var det nogle glade piger, der kom i VIBOCOLD Arena for at deltage i et hold-møde og en kort snak om U19 EM og den landsholdsboble man træder i, når man er samlet med landsholdet.

“Vi ramte topniveau til sidst. Vi havde træningsturneringer inden slutrunden, hvor vi ramte et rigtig højt niveau. Da vi kom til slutrunden præsterede vi ikke som ønsket og skulle lige vænne os til andre forhold end vi er vant til. Der var meget varmt, og vi havde problemer med bolden som smuttede ud af hænderne på os grundet fugtigheden. Da vi endelig kom i en hal med air-condition rammer vi igen det høje niveau,” fortæller Kristina Jørgensen, der under turneringen spillede så godt, at hun blev udtaget til all-star holdet og blev året til turneringens MVP (most valuable player). En hæder som Jørgensen er stolt af men også tildeler sine holdkammerater.

“Det er fedt med personlig succes, men det er jo holdet der skaber successen. Jeg præsterede ikke i alle kampe og havde blandt andet lidt sygdom der drillede. I de kampe, hvor jeg hurtigt mistede kræfterne var der andre der spillede fantastisk. Så det er fedt med succes, men den kommer også grundet mine holdkammerater” siger Jørgensen, der sammen med resten af U19 landsholdet har været samlet det meste af juni og juli for at træne frem til slutrunden.

To måneder væk fra familie, venner og klubhold kan for de fleste virke som meget lang tid, men for landsholdsspillere er det normen mere end undtagelsen.

“Man går bare ind i en landsholdsboble, hvor man ikke tænker på andet end at få holdet til at præstere. Man siger hurtigt til sig selv ‘Nu er jeg her, og jeg kan alligevel ikke påvirke det der sker der hjemme’. Det vænner man sig hurtigt til,” siger Jørgensen og suppleres af Nikoline:

“Vi har det rigtig godt sammen på holdet og har fået skabt nogle trygge rammer omkring landsholdet som gør, at man ikke får hjemve. Det er rart at være afsted med det her hold. Det betyder ikke, at man ikke til sidst gerne vil hjem, men det er ikke en længsel der er hæmmende for vores præstation som ellers kunne være tilfældet.”

Med hjemkomsten fra landsholdssamling har pigerne fået træningsfri ugen ud, hvorefter de vil slå sig til resten af Viborg HK-truppen frem mod den kommende sæson. For Filtenborg og Jørgensen er det første sæson i den grønne trøje.

“Det har jeg glædet mig sindsygt meget til. Vi har jo kunnet følge med i alt det spændende holdet har lavet sammen mens vi var væk, så nu glæder jeg mig til at komme igang,” siger Filtenborg på spørgsmålet om, hvordan det er at komme hjem fra samling og direkte ind på et nyt hold.

De tre hjemvendte bronzevindere deltager ikke i træningskampen mod IK Sävehoff torsdag aften, men trækker den grønne trøje over hovedet til kampen mod SønderjyskE i Santander Cup senere på måneden. Indtil da vil vi glæde os over at have dem tilbage i Viborg!

Uafgjort mod Dunaferr

Med et straffekast i sidste sekund reddede AG en uafgjort hjem til Viborg HK i træningskampen mod Dunaferr. 26-26 stod der på måltavlen da de 60 minutter var spillet, og Allan Heine og pigerne kunne se tilbage på en kamp, hvor tekniske fejl var medvirkende til, at de grønblusede aldrig for alvor trak fra ungarerne.

Efter kampen var det en rolig Allan Heine der kunne konstatere, at ressourcerne slap op for Viborg pigerne, der ellers fik en god start på kampen.

“Egentligt har vi fint styr på Dunaferr i de første 15-20 minutter, men som kampen skrider frem løber vi tør for ressourcer og det bliver en af de kampe, hvor vi bytter mål. Dunaferr spiller en rigtig fin kamp, og har flere gange held med at lukke af for vores angreb og presse os til satsede afslutninger. Jeg er glad for at se, at vi igen i dag har den rette indstilling og fortsætter med at fighte selv om der sniger sig tekniske fejl ind. Nu har vi fået prøvet lidt kampsituationer og ved, hvad vi skal arbejde videre med. Jeg er meget fortrøstningsfuld frem mod sæsonstart og de næste par træningskampe,” siger Allan umiddelbart efter kampen mod Dunaferr.

Dagens startopstilling havde endnu en gang de to nye ansigter i Viborg HK, Natasha Nolevska og Hanna Daglund på banen. Her fik de sammen med Sidsel Bodholt, Line Uno, Line Haugsted, AG og Stine en rigtig fin start på kampen, og kom hurtigt foran med to-tre mål. Men lige så stille fik et hårdt-fightende ungarsk mandskab kæmpet sig tilbage i kampen, og ved pause var Viborg føringen på kun et enkelt mål, 14-13.

Herefter var kampen præget af ligeværdigt spil, hvor begge parter skiftedes til at score mål. Dunaferr havde held med at lukke ned for Viborg HK’s angrebsspil, så afslutninger blev satsede eller stressede grundet en truende nøl-kendelse. Flere og flere tekniske fejl sneg sig ind, og Dunaferr fik sig et lille overtag frem mod slutfløjt. 30 sekunder før tid scorer ungarerne til 25-26. Med VIBOCOLD Arena i ryggen blev kampens sidste angreb sat ind, og som altid kæmpede Stine en brag kamp på stregen, og med tre sekunder igen fik hun tilkæmpet sig et straffekast. Som så ofte før trådte AG frem til straffepletten, og med usvigelig sikkerhed sendte hun bolden i netmaskerne.

Nu skal Allan og pigerne tilbage til træningshallen, hvor de i de kommende uger skal lægge forarbejdet til den kommende sæson. Næste træningskamp er mod svenske Sävehoff. Kampen spilles i Spøttrup ved Skive torsdag d. 10. august kl. 18.00.

HUSK, at sæsonkort til den kommende sæson allerede nu kan købes og fornyes lige HER

Viborg HK på golfbanen

Lad os konstatere med det samme, at der ingen Tiger Woods findes i Viborg HK. Det kan vi med klarhed melde ud efter pigerne fredag var på team building hos Hjarbæk Fjord Golfcenter.

Heldigvis er det ikke golf talentet der skal udfoldes i løbet af sæsonen, og turen på golfbanen var derfor også tænkt som en sjov og anderledes måde for pigerne at lære hinanden at kende. Noget som unge Anne Hykkelbjerg nød:

”Jeg synes det har været super hyggeligt og rigtig sjovt. Nu er jeg ny på holdet, så det er fedt at lære de andre lidt bedre at kende. Det har været udfordrende at spille golf, men det har været super sjovt. Vi griner lidt af hinanden selv om det ikke går så godt,” sagde Hykkelbjerg efter spillet.

Hykkelbjerg er et af de unge talenter, som er blevet tilknyttet truppen til denne sæson. Hun skal med sine kun 17 år være en del af foreningens U18 hold samtidig med, at hun lige så stille får mere træning med ligatruppen.

Hykkelbjerg var ikke den eneste der nød dagen, og alle spillere tog udfordringen i stiv arm. Det var tydeligt, at konkurrencegenet ikke er gået tabt hen over ferien.

Inden spillerne gik ud på golfbanen øvede de skud på driving range og putting green. Derefter inddelte Allan spillerne på tre hold, hvorefter de gik ud på golfbanen og spillede fire huller. Selvfølgelig var der tænkt konkurrence ind i spillet, så det vindende hold ville få en præmie. Vinderen blev det hold, der spillede de fire huller med færrest slag. Som et lille twist var der sideregler med. Inden holdene gik ud til deres første tee-off fik de 24 bolde. For hver bold de mistede på de fire huller ville de blive fratrukket et point. Kom de derimod hjem med flere end 24 bolde ville de få et ekstra point pr. bold. Resultatet blev, at man flere gange kunne finde spillere rundt i buske, højt græs og sivkanter med øjnene rettet mod jorden, for alle point gælder når man vil vinde.

Vinderholdet blev AG, Uno, Haugsted og Stine. Sidsel stod for en af dagens flotte detaljer, da hun til stor jubel fra de der så det, på putting green lavede hole in one.

I den kommende uge skal harpiksen pakkes ud, boldene findes frem og tempoet i vejret, da truppen bevæger sig indendøs i Vibocold Arena og påbegynder træningen frem mod den kommende sæson.

Landsholdskolleger nu også klubkolleger

Listen af mulige emner til artikler synes uendelig når man kigger på truppen i Viborg HK. Hvor skal man starte? Hvem skal man gribe fat i? Og hvilke spørgsmål skal man stille?

På holdets første dag i VIBOCOLD Arena så vi vores snit til at gribe fat i Hanna Daglund og Carin Strömberg, da de hyggesnakkede ved kaffemaskinen. For lige der foran os stod to spillere, der deler mere end blot nationalitet. Svenske Carin Strömberg og Hanna Daglund deler nemlig også et tæt venskab, der er bygget op over flere år sammen på samme hold.

“Det er rigtig sjovt at være tilbage på samme hold. Vi har spillet på u-landsholdet sammen, hvor Hanna kom op og spillede med os, der var et par årgange ældre. Derudover har vi også spillet sammen i Skuru. Vi er rigtig gode veninder udenfor banen, men har også et rigtig godt samarbejde på banen mellem målvogter og forsvar. Så en rigtig god veninde og spiller” siger Carin på spørgsmålet om, hvordan det er endnu en gang at spille på samme hold.

Carin kom til Viborg HK forud for sæsonen 2016-17 og gjorde i sin første sæson i klubben et utroligt flot stykke arbejde i forsvar og angreb. Efter en velfortjent ferie er Carin tilbage i grønt.

“Jeg har set meget frem mod at komme tilbage. Ferien er brugt på at samle energi og træne, så jeg kommer tilbage i god fysisk form. Det er også dejligt at se alle pigerne igen. Modsat Hanna, der kommer hertil som ny, oplever jeg nu at komme tilbage til min anden sæson i Viborg HK. Jeg ser helt sikkert frem mod denne sæson” siger en smilende Carin.

Hvor Carin vender tilbage til Viborg HK kommer Hanna hertil som en af de nye spillere i truppen.

“Det skal blive rigtig godt at spille i Viborg. Det er dejligt, at vi endelig er begyndt, og jeg kan møde alle pigerne. Jeg har fulgt Viborg siden slutningen af forrige sæson og glæder mig til endelig at komme i gang” siger Hanna Daglund umiddelbart efter første møde med sit nye hold.

Hanne kommer til Viborg HK fra svenske Skuru og skal sammen med Josephine Nordstrøm og Rikke Poulsen udgøre målvogter-trioen i truppen. Spørger man til Hannas forventninger til træninger er hun ikke i tvivl:

“Jeg forventer det bliver hårde træningspas med dygtigere og hårdere skytter.”

Truppen har de næste uger skemaet fyldt med træningspas og -kampe, hvilket også er noget, der glæder Carin, som er sikker på, at de træningskampe, der er på programmet kan være med til at give gode forudsætnbinger for turneringsstarten.

“I og med vi også har nye spillere skal det blive spændende at spille med dem. Vi har mange træningskampe som ser ud til at blive gode sparringer frem mod turneringsstart. Jeg fik en god fornemmelse efter første træning, hvor alle var i god form og havde godt humør. Det er vigtigt når vi ved, at der kommer hårde uger med træning”, siger Carin og suppleres af Hanna:

“Virkelig! Der var virkelig god stemning på holdet i dag, og alle vil fremad, så det bliver rigtig godt.”

Sæsonen er skudt i gang i Viborg HK

Store smil, masser af kram og et rum fyldt med glade samtaler var kendetegnende for første opstartsmøde i Viborg HK. Nye som gamle spillere mødte i dag op til første samling frem mod den kommende sæson, og der var masser af forventnings glæde at mærke blandt spillere og ledere.

Klokken 09.30 havde Allan kaldt til møde, og alle var klar til at høre mere om de kommende ugers aktiviteter og hvilke tiltag der tages i brug for at skabe et stærkt hold i den kommende sæson.

“De første dage bruger vi mest på introduktion og til at skabe fundamentet til en god sæson for alle på og udenfor banen. Vi skal starte en proces, hvor tankegangen på holdet er at have et stærkt hold, men også et stærkt kollektiv. Blandt andet har alle omkring holdet fået lektier med hjem, som vi følger op på i morgen,” siger Allan og uddyber:

“En del af lektien er at spillerne skal kunne se sig selv i en større sammenhæng. Med værktøjer som bruges i en SWOT-analyse, ser vi på holdets og spillernes styrker og svagheder. Med en større forståelse for, hvor vi er stærke og hvor vi kan møde udfordringer, kan vi gøre forarbejdet til, at svagheder i løbet af sæsonen ikke kommer til at opbruge unødigt meget energi.”

Efter morgenens møde var det lige på og hårdt for pigerne, der med holdets nye assistenttræner, Susanne Wilbek, i spidsen havde to timers fysisk træning. Og der blev ikke sparet på kræfterne.
Medicinbolde, stepbræt, elastikker og hække (som i hækkeløb) blev alle taget i brug med det resultat, at sveden piblede af spillerne.

Med et tiltrængt bad kunne pigerne derfor også gå til frokost med god samvittighed. Caféen i VIBOCOLD Arena fyldtes hurtigt med masser af snak, smil og gode historier, og nye såvel som gamle spillere syntes allerede at have fundet sig til rette med visheden om, at de nu alle var på samme hold.

Sæsonen er officielt skudt i gang!

Første rigtige træning, med bolde i hænderne, harpiks på tøjet og tape på fingrene finder sted tirsdag d. 25. juli kl. 09.30, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Sverige eller Azarbaijan

“Jeg har aldrig tidligere været i en klub, med så uheldige lodtrækninger som vi tidligere har haft i Viborg HK. Sidste år endte vi på lagfart til russiske Lada, så jeg er spændt på, hvor vi ender i år” sagde Allan Heine inden dagens lodtrækning til EHF Cup.

Da vi er i andet seedningslag skal vi spille mod et af de vindene hold fra første seedningslag.

Lodtrækningen er faldet sådan ud, at vi kommer til at møde vinderen af kampen mellem svenske Lugi og Mingechavir fra Azarbaijan.

En lodtrækning som i Allan Heines øjne kunne være værre.

“Nu ved vi, at det bliver Sverige eller Azarbaijan, og uden at kende holdene indgående ser svenske Lugi stærkest ud. Så umiddelbart bliver det nok et dansk-svensk opgør, hvilket jo er et opgør mellem to stærke håndboldnationer. Under alle omstændigheder forbereder vi os på hård modstand. Vi skal dog ikke på forhånd melde holdet fra Azarbaijan ude,” siger Allan Heine ovenpå dagens lodtrækning, som han umiddelbart er tilfreds med.

Da vi kom sidst op af bowlen starter vi også EHF Cup på udebane. Første kamp skal spilles d. 14. eller 15. oktober.

Lodtrækning til EHF Cup

I dag kl. 11 trækkes der lod til den europæiske turnering EHF Cup.

For 25 sæson i træk deltager Viborg HK i en af de præstigefyldte europæiske turneringer. Håbet er endnu en gang at nå så langt som muligt i en turnering, hvor modstanderen er en til tider ukendt faktor.

Første modstander i EHF Cup trækkes i dag, hvor vi også finder ud af, om vi starter på hjemme- eller udebane.

Lodtrækningen vises live på EUopæisk Håndbold Forbunds Youtube kanal og deres Facebook.

Umiddelbart efter lodtrækningen vil vi opdatere denne side med kommentar fra Allan Heine.

Viborg HK’s første kampe er programsat

Ferien lakker mod enden i Viborg HK og vi er så småt ved at geare op til den kommende sæson.

Det betyder, at vi allerede nu kan løfte sløret for, hvornår pigerne spiller træningskampe i forbindelse med deres optakt, samt hvornår de første kampe spilles i ligaen såvel som pokalturneringen.

Nedenfor vil vi give et kort overblik over de først kommende kampe:

Den 12. september skal VIBOCOLD Arena fyldes. Her spiller vi første hjemmekamp i sæsonen mod ingen mindre end lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Vi skal have en god start på sæsonen og håber at se en fyldt arena, når kampen skydes igang kl. 19.30.

Kampen mod FCM bliver anden kamp i ligaen, da vi starter turneringen ud på udebane mod Ringkøbing Håndbold den 3. september kl. 19.00.

Inden ligaens første kampe er der rig mulighed for at se pigerne i aktion og opleve de nye spillere i den grønne trøje.

Under Generation Handball, som afholdes i uge 31, spiller pigerne to træningskampe mod henholdsvis Storhamar Håndball og Dunaferr.

Kampen mod Storhamar spilles d. 2. august kl. 20.15 i VIBOCOLD Arena.
Kampen mod Dunaferr spilles d. 4. august kl. 19.30 i VIBOCOLD Arena.

Det fulde program for Generation Handball kan findes her

Inden ligasæsonen skydes i gang er der den 25. august kl. 19.30 en kamp, som SKAL vindes, da vi ellers er ude af pokalturneringen. Vi skal op imod SønderjyskE som på egen hjemmebane vil gøre hvad de kan for at slukke drømmen om endnu en gang at nå til Final4 i pokalturneringen. Hold et vågent øje med Viborg HK Fanklubs hjemmeside for information om en tur til SønderjyskE.

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

“Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen” – Sarah Paulsen

Sarah Paulsen kom til Viborg HK som ungdomsspiller, hvor hun trods sin unge alder tidligt blev indlemmet i liga-truppen. Nu venter nye eventyr i Frankrig, hvor Pau har skrevet en et-årig kontrakt med Dijon. Vi har taget en snak med Pau om tiden i Viborg, samt forventningerne til opholdet i Frankrig.

Hvornår var det du kom til Viborg HK?
Jeg kom til Viborg HK som anden-års U16-spiller og har spillet her i 4 sæsoner nu. Egentligt har jeg været inde omkring ligatruppen siden jeg kom. Som anden-års U16-spiller var jeg med til sidste ligakamp i sæsonen. En kamp, der egentligt ikke havde nogen betydning, men det var rigtig godt at få lov at prøve. Siden har der været en rigtig god sammenhæng mellem ligaholdet og det ungdomshold jeg spillede på. Den seneste sæson er reelt første sæson, hvor jeg er senior spiller.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?
Noget af det jeg kom til klubben for at opleve var træningsmiljøet, som var rigtig godt. I min tid i klubben har jeg fået en masse læring og teknisk spil, som jeg helt sikkert kan tage med videre.

Hvordan har skiftet fra ungdomsspiller til ligaspiller været?
Jeg var da noget nervøs, da jeg skulle op og være seniorspiller i forhold til hvad jeg kunne tillade mig, og hvornår jeg måtte sige noget. Men når man er i det, finder man hurtigt ud af, at alle bare er mennesker. Jeg trivedes godt og har ikke haft et problem med at gå til f.eks. Rikke Skov og snakke med hende. Min alder har som sådan ikke skabt problemer. Nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er ung og skal tage flere chancer, men det ser jeg bare som en større mulighed for at vise hvad jeg kan. Jeg vil selvfølgelig gerne være lige så god som alle andre, så jeg har gået til den og gjort hvad jeg kunne.

Hvordan har den netop overståede sæson været for dig?
Den har været positiv og negativ. Jeg har ikke fået så meget spilletid, men jeg har været rigtig glad for alle træninger og pigerne som jeg spiller med kommer jeg til at savne. Nu skal jeg videre, og mit mål er at få lidt mere spilletid, så jeg kan få bygget videre på mit spil.

Hvilke oplevelser ser du tilbage på og synes har været helt fantastiske?
Alle de ture vi har været på i EHF Cup har været rigtig gode oplevelser. At spille semifinale igen har også været rigtig godt, trods det, at vi ikke kom i finalen, som vi gerne ville. Men der er meget, vi kan tage med fra den situation, særligt mentalt. Det var svært, men vi har lært at analysere mere på eget spil og modstanderens spil, så vi altid er forberedte på, hvem vi står overfor. Men desværre var det ikke os, der kom i den finale.

Nu venter studentereksamen. Hvordan fejrer man en endt studentereksamen som elitehåndboldspiller?
Jamen det gør man lige som alle andre. Der er jo ferie fra håndbold, så der er ingen konflikt med træning og kampe. Så det kan sagtens lade sig gøre at fejre 😊

Efter ferien skal du til Frankrig. Hvordan opstod muligheden for at komme til fransk håndbold?
Jeg snakkede med min agent om mulighederne, og snakkede kort med en anden ligaklub i Danmark, men det blev ikke til noget. Da det ikke gik igennem snakkede vi om andre muligheder, bl.a. 1. division, men jeg vil helst spille liga, så min agent og jeg blev enige om at se på mulighederne inden vi lagde os fast på noget. Jeg ville også gerne til udlandet, hvis det var muligt og havde i første omgang tænkt Norge eller Sverige. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at det ikke kan skade at komme lidt længere væk, så jeg åbnede muligheden for at spille i Frankrig. To dage senere ringede min agent mens jeg var ude og handle. Han fortalte, at der var en klub, som var interesserede. Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen. Derefter kunne jeg regne ud, at det var Dijon.

Har du besøgt dem?
Jeg har været i Dijon og besøge klubben, hvor jeg så dem træne og spille kamp. Alle var virkelig søde og professionelle og jeg synes deres spillestil passer godt til mig. De spiller hurtigt og ikke så hårdt som i Danmark, hvilket jeg tror kan være godt for mig, nu jeg er så ung. Så jeg håber at lære en masse i Frankrig som jeg evt. kan tage med tilbage til Danmark, hvis jeg igen skal spille i den danske liga.
Det bliver også spændende at opleve den kultur der er omkring et fransk hold. Jeg ved, at de bruger meget tid på at komme ud til skoler og lave aktiviteter med børnene og lære dem at spille håndbold. Det er en anden kultur, men et stærkt sammenhold.
De mødes f.eks. også tre timer før en kamp fordi de skal spise sammen.

Hvordan med sproget? Taler du fransk, og er det et krav for at spille i Dijon?
Jeg har da haft fransk i skolen, men er ikke flydende. Heldigvis taler assistenttræneren engelsk, så der kan jeg få lidt hjælp. Cheftræneren sagde allerede da jeg var på besøg, at han ikke var så god til engelsk, men det skal nok gå. De har før haft udlændinge i truppen. Samtidig har assistenttræneren fået mig ind på en fransk skole så jeg får lidt undervisning som jeg kan bruge i forhold til håndbold.

Rejser du alene afsted?
Min kæreste rejser med og har allerede fået et job. Han skal undervise børn i engelsk, hvilket foregår uden brug af fransk. Han må kun tale engelsk trods det, at hans fransk er rigtig godt.

Hvad drømmer du om for fremtiden?
Mit håb er at få alt hvad jeg kan rumme af oplevelser og erfaringer fra udlandet, så jeg en dag kan vende tilbage og spille i den danske liga.

Har du noget du gerne vil sige, som vi ikke har dækket?
Ja, jeg synes det har været fantastisk at opleve den støtte der har været i Viborg HK. At vi har en fanklub, som gider rejse til Nykøbing for at støtte os er fantastisk og det er rart at vide, at vi ikke kun er holdet afsted, men også har vores supportsystem med. De bakker os altid op. Selv når vi har tabt er der ingen sure miner. De er rigtig gode til at løfte os op efter et nederlag.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

“Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet” – MP Gnabouyou

Hver sæson byder vi velkommen til nye spillere, der alle bliver en integreret del af Viborg HK og det DNA, der er indlejret i det grønne hjerte. Hver sæson må vi også sige farvel til spillere og ledere, der stopper karriere eller drager på nye eventyr. Det er ikke altid lige let at sige farvel, da samtlige spillere og ledere har givet os så mange oplevelser og sjove øjeblikke.

Denne sæson er ingen undtagelse og vi siger farvel til flere profiler, som enten stopper karrieren eller skifter til nye klubber. Inden de rejser fra Viborg og skifter den grønne trøje ud med nye farver, har vi taget en snak om tiden i klubben og hvad der skal ske i fremtiden.

MP Gnabouyou kom til Viborg til sæsonen 2015-2016 og har siden da udnyttet sin imponerende fysik på højre back.


Du har været i Viborg HK i to sæsoner nu, hvordan har det været?

Selvfølgelig har der været op- og nedture, men generelt har det været en rigtig god tid i Viborg og jeg har fået en masse erfaringer og oplevelser med. Det har været en rigtig god oplevelse for mig.

Hvad har været det bedste ved at være her?
Det bedste har været at møde skønne mennesker og spillere. Jeg har nydt at spille med og mod fantastiske spillere og jeg synes, jeg er vokset mens jeg har været i Viborg og har udviklet mig på flere områder. Det er første gang jeg spiller i udlandet og jeg synes det har givet mig meget. Det har ikke været let, men jeg gjorde det, og det er jeg glad og stolt over.

Hvorfor Viborg HK?
Jeg ville gerne se noget nyt og få nye oplevelser i mit liv. Jeg havde spillet syv år i Toulon og syntes, at det var et passende tidspunkt at komme videre. Personligt og professionelt gav det mig også nogle muligheder, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kendte ingen i Viborg inden jeg kom, og det har helt sikkert været et valg, der har medbragt lidt svære tider. Som den eneste på holdet, der ikke taler dansk har jeg måttet kæmpe lidt med det sproglige og forståelsen. Ofte ser man, at hold med udlændinge ofte her mere end én der ikke taler dansk, men her var jeg den eneste. Samtidig kom jeg alene til Danmark og det har også været svært til tider.

Hvordan gør man de svære tider til gode tider?
Det har ikke været så svært at få noget positivt ud af de svære perioder. Jeg tror det hjælper, at min personlighed er åben og social. De andre piger på holdet har været rigtig søde ved mig, så det har selvfølgelig hjulpet, men det tager tid at tilpasse sig. Det er op og ned.

Hvad er nogle af de bedste oplevelser du har haft?
Mange ting har været gode. Jeg kan næsten ikke vælge. Jeg synes det var stort, da vi vandt over Metz Handball på hjemmebane i sidste sæson. Det var et godt minde. I denne sæson synes jeg det var rigtig stort da vi på udebane vandt over Esbjerg. Ikke bare fordi vi vandt, men fordi der var så mange følelser involveret og vi havde det så sjovt efter kampen. Vi har generelt haft det rigtig godt på holdet og det vil jeg huske.

Hvad er så nogle af de hårde ting ved at spille i Viborg HK?
Nogle gange er det hårdt ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan gøre, at man føler sig lidt udenfor. Samtidig er det hårdt at være alene i Danmark og ikke have nogen at komme hjem til efter træning eller kamp. Min familie har været på besøg flere gange, men selvfølgelig ville jeg ønske, at min familie var her oftere, så jeg kunne tilbringe mere tid med dem. Viborg er en fantastisk by og livskvaliteten er rigtig god i Danmark. Jeg nyder at gå ture i Viborg, men det kan til tider blive lidt ensformigt, da byen er noget mindre, end jeg er vant til i Frankrig, men jeg er rigtig glad for min tid i Viborg HK og byen!

Hvad har du fået tiden til at gå med når du ikke spillede håndbold?
Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har selvfølgelig trænet og ellers har jeg gået ture og shoppet lidt. Det er også hyggeligt at gå i biografen. Samtidig har jeg udnyttet fridage til at se veninder, bl.a. Balle, der spillede på holdet sidste sæson. Nu har jeg fået en kæreste, og det gør det hele lidt nemmere og mindre ensomt at være væk fra familien.


Hvilke erfaringer tager du med fra Viborg?

Jeg tror, at jeg er blevet mentalt stærkere og er blevet bedre til at holde et positivt sind. Det er de to vigtigste ting jeg tager med mig.

Hvordan er atmosfæren i Viborg sammenlignet med Frankrig?
Det er svært at sammenligne. Der er fantastisk støtte i Toulon såvel som i Viborg og de mennesker vil altid være i mit hjerte. Det er helt sikkert! Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet. Det repræsenterer så meget, og når man har den trøje på så må man spille på et vist niveau.


Efter kampe er fansene altid omkring dig, og man kan se, de holder meget ad dig. Har du noget at sige til dem?

Jeg har meget jeg gerne vil sige til vores fans. De støtter mig altid, også når det går mindre godt for mig. Det vil jeg gerne sige tusind tak for. Det er rørende at opleve den støtte og det vil jeg aldrig glemme. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at se dem igen en gang, for jeg håber virkelig at komme til Viborg igen enten på besøg eller som modstander. Hvem ved?


Nu skal du til Ungarn og spille for Siofok. Hvad glæder du dig til at opleve?

Måske det er lidt for tidligt at sige. Sæsonen i Viborg er ikke afsluttet helt som jeg ønskede. Nu skal jeg med landsholdet til samling, så inden jeg tænker på min nye klub skal min tid her bearbejdes og så skal landsholdssamlingen overstås. Vi skal træne, testes og spille kampe mod Norge, så for at være ærlig trænger jeg mest af alt bare til lidt ferie, men jeg glæder mig til at komme ud og få nogle nye oplevelser og spille med de spillere der er i Siofok. Det bliver fantastisk at opleve stemningen i Ungarn, og spille sammen med andre franske spiller, hvilket også giver mere sammenhæng med landsholdet. Selvfølgelig bliver det også dejligt at se Böhme igen!

Hvad forventer du så af atmosfæren i Ungarn?
De er vilde i Ungarn og det tror jeg passer godt til min stil og personlighed. Jeg kan godt lide når det er lidt hårdt og der er en presset stemning. Så jeg tror jeg kommer til at nyde det.

Nu skal du med landsholdet. Hvad drømmer du om for fremtiden på landsholdet?
Landsholdet tager jeg lidt skridt for skridt. Jeg var ikke på landsholdet i en periode på halvandet år, og ved nu, hvordan det føles ikke at være på holdet og hvad det kræver at være med. Så jeg vil bare kæmpe videre og udvikle mit spil. Målet er at spille EM i Frankrig, så nogle år endnu med landsholdet er målet.

Har du noget du gerne vil sige til sidst, noget vi ikke har dækket?
Det er vigtigt for mig, at vores fans og sponsorer ved, at jeg virkelig sætter pris på den støtte jeg og vi har modtaget. Det glemmer jeg aldrig.
Derud over vil jeg også ønske alle pigerne held og lykke fremover. Det har været op og ned for mig, og de har altid støttet mig. Jeg ved det nogle gange har været hårdt at skulle oversætte alt og jeg sætter stor pris på, at de har gjort det, og jeg vil helt sikkert gengælde det, hvis de kommer til Frankrig.

I Viborg HK glæder vi os til at følge MP’s videre færd og ønsker al held og lykke med landsholdet og tiden i Siofok.

‘Med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den sejr og komme ud i en tredje kamp’ – Louise Bager

30-25 stod der i dag på tavlen efter 60 minutters bronzekamp mod lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Tres minutter, der blev kendetegnet ved et hjemmehold, der hele tiden var et skridt foran i angreb såvel som forsvar.

“Jeg synes ikke, vi er kølige nok på de tidspunkter, hvor vi skal slå til. Englert står godt i dag, men jeg synes det er vores egen skyld” siger Line Uno umiddelbart efter kampen og Carin Strömberg supplerer: “Vi har alle muligheder. På de vigtige tidspunkter er vi ikke skarpe nok. Men jeg synes vi har gode chancer på søndag. FCM spiller med de samme spillere stort set hele kampen så bliver vi ved med at holde presset kan vi godt slå dem på søndag.”

Særligt første halvleg var hård ved Viborg HK, som forsvarsmæssigt ikke fik lukket ned for Midtjylland, som kom til gode chancer i størstedelen af deres angreb. Heldigvis stod Bager rigtig fint og hun var en stor grund til, at der ved pause kun stod 15 ud for hjemmeholdet. I angrebet havde Viborg HK det også svært i løbet af de første 30 minutter. 11 mål blev det til, og de grønblusede vidste dermed, at anden halvleg skulle gøres bedre, hvis sejren skulle i hus. Det kunne tydeligt ses, at pigerne ikke havde givet op, da de kom ud til anden halvleg og de fik bedre fat i forsvaret. Dermed kom der også gang i kontrafasen. I målet kom Mie Sørensen ind og gjorde det rigtig flot, hvilket medvirkede til, at hjemmeholdets forspring lige så stille blev mindsket. Efter 16 minutter blev der udlignet til 21-21 og særligt de medrejsende Viborg HK fans anede muligheden for sejr.

“De gode forsvarsaktioner i anden halvleg gjorde, at vi kunne løbe med dem, og det føltes som om de hang rigtig meget. Det er derfor også, hvad der kræves på søndag, for kommer vi ikke i gang med vores eget forsvar, skal vi kæmpe mod deres, og det er svært” siger Line Uno

Netop forsvarspillet var også det, som Louise Bager udpegede som en vigtighed frem mod returopgøret i VIBOCOLD Arena

“Jeg synes vi mangler det sidste i den her kamp. Jeg synes ikke vi takler ordentligt igennem i forsvaret og så kommer vi til at lave fejl i angrebet, hvilket giver dem de lette mål. Der er mange steder vi kan optimere, men vi kommer jo op på 21-21 i anden halvleg og jeg synes egentligt vi har dem. Men så laver vi to tekniske fejl og bum, så er de foran igen. Jeg synes FCM laver for mange mål og vi skal have flere tacklinger på dem, så vi ikke kommer til at løbe efter dem hele tiden.”

Udligningen holdt ikke længe og fire minutter senere førte FCM med 25-21 og det blev endnu en gang op ad bakke for de grønblusede. Trods fortsat fight og taktiske ændringer lykkedes det ikke at indhente FCM’s forspring og nederlaget er en realitet. Heldigvis var der efter kampen bred enighed blandt Viborg HK’s spillere om, at det langt fra er umuligt at tage sejren på egen hjemmebane i returkampen.

“Jeg tænker helt klart, at vi kan komme hjem i egen hule, og med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den her sejr og komme ud i en tredje kamp. Det er jeg slet ikke i tvivl om”, slutter Louise Bager af med sikkerhed i stemmen.

Returkampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00 i VIBOCOLD Arena.

Billetter kan købes her

‘Vi er virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze!’

“Nu hvor vi ikke skal spille finale, så er vi virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze. Det vil også være stort for os som hold, hvis vi kan slå FCM og få den her bronzemedalje. Vi er fuldt ud klar til at give den gas og håber at se mange i Midtjylland, og selvfølgelig, at hallen bliver fyldt når vi spiller i VIBOCOLD Arena d. 14,” siger Uno under en lille snak om de kommende kampe mod FCM Håndbold.

Bronzemedaljen skal placeres hos et af Danmarks to mest vindene hold, og efter semifinalerne at dømme har de grønblusede vinden i ryggen. Formkurven er efter et kort dyk begyndt at gå op igen, og havde marginalerne været med Viborg HK i semifinalerne mod NFH kunne Viborg pigerne meget vel have spillet finale. Så tæt har slutspillet vist sig at være. I VIBOCOLD Arena fik publikum sig noget af en oplevelse, da NFH kom forbi til den anden semifinale, hvor stolpen i NFH’s mål blev bødlen der endte pigernes finaledrømme. Siden kampen har fokus været fuldt ud rettet mod bronzekampene mod FCM Håndbold, hvor Uno også er overbevist om, at holdet kan bruge de positive ting, der blev vist i semifinalerne til at besejre FCM.

“Som hold har vi rykket os meget. Vi er godt klar over, at vi har haft en down periode, men jeg synes vi i de sidste kampe har vist godt spil. Vi mangler bare de sidste marginaler og at få lukket helt ned, så vi vinder til sidst. Men der er mange positive ting at tage med, og det er det vi skal se på og ikke hvad vi kunne have gjort i tidligere kampe, men bare se fremad.”

Første semifinale spilles i Ikast d. 9. maj kl. 18.15. Billetter kan købes på FCM Håndbolds hjemmeside.

Returkampen spilles i VIBOCOLD arena, Viborg søndag d. 14. maj kl. 18.00. Køb din billet lige her

Er der pointlighed efter to kampe spilles en tredje og afgørende kamp i Ikast d. 17. maj kl. 18.30.

Vibocold Arena, Viborg

Nyt navn til VIBORG STADIONHALLER

Det er med stor glæde og stolthed, at Vibocold kan informere om, at der er indgået aftale om at blive hal-navnesponsor for Viborg HK.
Dette betyder, at navnet på Viborg Stadionhal pr. dags dato bliver

VIBOCOLD ARENA
VIBORG

”Hos Vibocold har vi altid bakket op omkring de lokale sportslige fyrtårne i Viborg, Viborg HK og Viborg FF, primært som sponsor, hvor vi har brugt det som led i vores markedsføring, men også i dårlige tider, når der har været brug for lidt ekstra indskud” indleder Bruno Simonsen, grundlægger og direktør i Vibocold.

”Som navnesponsor for Viborg HK’s hjemmebane føler vi, at vi får en unik mulighed for at bidrage til klubbens fortsat positive udvikling. Samtidig er det vores forhåbning og forventning, at vores brand, som er branchekendt i hele landet, vil blive styrket yderligere i kraft af den omtale Viborg HK har i pressen og de mange som følger holdet både lokalt og nationalt”, fortsætter Helle Skaarup.

”Væsentligt er også, at vores tilgang til at drive virksomhed, i høj grad matcher værdierne i Viborg HK. Deres tilgang til, at håndbold skal være sjovt, og at hjertet skal være med i det man foretager sig, kan vi kun være enige i”.

Vibocold er af den klare holdning, at Viborg HK har medvirket til at sætte Viborg på både land- og verdenskortet, og har haft stor indflydelse på det image byen har i dag.
Som lokal virksomhed betyder det meget, at der skabes resultater og opmærksomhed nationalt og internationalt, da det utvivlsomt har en positiv afsmitning på erhvervslivet i Viborg.

Foruden den positive synergi, kan Vibocolds engagement i netop Viborg HK kædes helt tilbage til virksomhedens tidligste år, hvor Bruno Simonsen havde et helt specielt og tæt samarbejde med Caravell og Anders Brøndum, der om nogen brændte for håndbolden. ”Vi er derfor glade for at tage ’bolden videre’ i Anders Brøndums ånd og være med til at sikre en god fremtid for Viborg HK’s piger”, slutter Bruno Simonsen.

Desuden er man enige om, at Vibocold navnet er ideelt, da det netop refererer til Viborg i navnet.

”Vi er rigtig glade for, at Vibocold har valgt at markedsføre sig via halnavnet. Vi har længe ønsket at sælge halnavnet til en lokal virksomhed, der kan hjælpe med at promovere byen og de positive værdier der er i og omkring Viborg. Med den stigende interesse der er omkring Viborg HK er vi sikre på, at arenanavnet med Viborg i centrum øger interessen for håndbolden såvel som byen. Vi sætter derfor også stor pris på, at Viborg Kommune har set de samme muligheder og tilladt salg af halnavnet,” siger Henrik Dahl, direktør i Viborg HK.

Uafgjort sender Viborg HK på bronzejagt efter flot spillet semifinale

Tætte kampe er som regel garanti for spænding, og det var bestemt også tilfældet i dagens kamp, hvor begge hold kæmpede så sveden dryppede af dem. Nykøbing Falster skulle blot bruge et point for at spille sig i finalen ved dette års DM, hvorimod Viborg HK skulle bruge begge point for at skaffe en tredje og afgørende semifinale i Nykøbing.

Kampen blev mere spændende end hvad godt var, og da slutfløjtet lød var slutresultatet 27-27. Resultatet, der lige netop ikke var nok for hjemmeholdet og NFH skal nu spille om DM guld mod København Håndbold. Viborg HK derimod kan stadig tage en medalje, når de møder FCM Håndbold i kampen om bronzen.

Brændte chancer var udslagsgivende for første halvleg, hvor hjemmeholdet fulgte fint med og kom til gode chancer. Desværre blev chancerne ikke omsat til mål, og Nykøbing Falster gik til pause med en føring på 10-14.

Starten af kampen havde rigtig gode tegn, og MP fik i løbet af et par angreb smidt bolden i mål op til flere gange. Samtidig kæmpede Stine bragt på stregen, hvor hun fik skabt god plads til sine medspillere og sig selv.

Allan og Bo gjorde deres til, at holdet skulle komme ovenpå og tog to time-outs i løbet af de første 30 minutter. Som tilskuer sad man derfor også med en følelse af, at pauseføringen til gæsterne ikke skyldes flot spil fra de gulblusede, men nærmere, at hjemmeholdet ikke fik valuta for pengene på de skud, de fik sendt afsted.

I anden halvleg stod det klart, at Viborg HK ikke havde tænkt sig at lade gæsterne løbe fra sig. Stille og roligt blev føringen spist, hvilket betød, at største delen af anden halvleg var en byttehandel på mål. Når Viborg HK kom i angreb var det med velovervejet spil og chancerne der i første halvleg ikke blev omsat til mål, blev i anden halvleg smidt i netmaskerne. I målet tog Bager godt fra, og reddede i løbet af de sidste 30 minutter flere oplagte chancer.

Med 5 sekunder igen tilkæmpede Line Uno sig et straffekast, som Carin Strömberg skulle tage. Carin havde flere gange i løbet af kampen haft held til at score på straffe, og med en utrolig flot kamp af svenskeren lå ansvaret nu hos hende. Desværre studsede bolden så hårdt, at den gik stolpe ud, og gæsterne kunne løbe jublende på banen med finalepladsen i hus.

Helt fortjent blev Carin Strömberg kåret til kampens Viborg HK profil, efter at have spillet en rigtig flot kamp.

De grønblusede piger skal nu spille om bronze mod FCM Håndbold. Disse kampe spilles også bedst af tre. Da FCM sluttede grundspillet på førstepladsen starter de på egen hjemmebane.

Til kampen var der inden startfløjt også nyheder fra Viborg HK’s bestyrelsesformand, Jørgen Hansen, der kunne fortælle, at Arenanavnet til Viborg HK’s hjemmebane er solgt til Vibocold, og hjemmebanen hedder fra dags dato Vibocold Arena, Viborg.