Indlæg

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

“Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen” – Sarah Paulsen

Sarah Paulsen kom til Viborg HK som ungdomsspiller, hvor hun trods sin unge alder tidligt blev indlemmet i liga-truppen. Nu venter nye eventyr i Frankrig, hvor Pau har skrevet en et-årig kontrakt med Dijon. Vi har taget en snak med Pau om tiden i Viborg, samt forventningerne til opholdet i Frankrig.

Hvornår var det du kom til Viborg HK?
Jeg kom til Viborg HK som anden-års U16-spiller og har spillet her i 4 sæsoner nu. Egentligt har jeg været inde omkring ligatruppen siden jeg kom. Som anden-års U16-spiller var jeg med til sidste ligakamp i sæsonen. En kamp, der egentligt ikke havde nogen betydning, men det var rigtig godt at få lov at prøve. Siden har der været en rigtig god sammenhæng mellem ligaholdet og det ungdomshold jeg spillede på. Den seneste sæson er reelt første sæson, hvor jeg er senior spiller.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?
Noget af det jeg kom til klubben for at opleve var træningsmiljøet, som var rigtig godt. I min tid i klubben har jeg fået en masse læring og teknisk spil, som jeg helt sikkert kan tage med videre.

Hvordan har skiftet fra ungdomsspiller til ligaspiller været?
Jeg var da noget nervøs, da jeg skulle op og være seniorspiller i forhold til hvad jeg kunne tillade mig, og hvornår jeg måtte sige noget. Men når man er i det, finder man hurtigt ud af, at alle bare er mennesker. Jeg trivedes godt og har ikke haft et problem med at gå til f.eks. Rikke Skov og snakke med hende. Min alder har som sådan ikke skabt problemer. Nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er ung og skal tage flere chancer, men det ser jeg bare som en større mulighed for at vise hvad jeg kan. Jeg vil selvfølgelig gerne være lige så god som alle andre, så jeg har gået til den og gjort hvad jeg kunne.

Hvordan har den netop overståede sæson været for dig?
Den har været positiv og negativ. Jeg har ikke fået så meget spilletid, men jeg har været rigtig glad for alle træninger og pigerne som jeg spiller med kommer jeg til at savne. Nu skal jeg videre, og mit mål er at få lidt mere spilletid, så jeg kan få bygget videre på mit spil.

Hvilke oplevelser ser du tilbage på og synes har været helt fantastiske?
Alle de ture vi har været på i EHF Cup har været rigtig gode oplevelser. At spille semifinale igen har også været rigtig godt, trods det, at vi ikke kom i finalen, som vi gerne ville. Men der er meget, vi kan tage med fra den situation, særligt mentalt. Det var svært, men vi har lært at analysere mere på eget spil og modstanderens spil, så vi altid er forberedte på, hvem vi står overfor. Men desværre var det ikke os, der kom i den finale.

Nu venter studentereksamen. Hvordan fejrer man en endt studentereksamen som elitehåndboldspiller?
Jamen det gør man lige som alle andre. Der er jo ferie fra håndbold, så der er ingen konflikt med træning og kampe. Så det kan sagtens lade sig gøre at fejre 😊

Efter ferien skal du til Frankrig. Hvordan opstod muligheden for at komme til fransk håndbold?
Jeg snakkede med min agent om mulighederne, og snakkede kort med en anden ligaklub i Danmark, men det blev ikke til noget. Da det ikke gik igennem snakkede vi om andre muligheder, bl.a. 1. division, men jeg vil helst spille liga, så min agent og jeg blev enige om at se på mulighederne inden vi lagde os fast på noget. Jeg ville også gerne til udlandet, hvis det var muligt og havde i første omgang tænkt Norge eller Sverige. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at det ikke kan skade at komme lidt længere væk, så jeg åbnede muligheden for at spille i Frankrig. To dage senere ringede min agent mens jeg var ude og handle. Han fortalte, at der var en klub, som var interesserede. Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen. Derefter kunne jeg regne ud, at det var Dijon.

Har du besøgt dem?
Jeg har været i Dijon og besøge klubben, hvor jeg så dem træne og spille kamp. Alle var virkelig søde og professionelle og jeg synes deres spillestil passer godt til mig. De spiller hurtigt og ikke så hårdt som i Danmark, hvilket jeg tror kan være godt for mig, nu jeg er så ung. Så jeg håber at lære en masse i Frankrig som jeg evt. kan tage med tilbage til Danmark, hvis jeg igen skal spille i den danske liga.
Det bliver også spændende at opleve den kultur der er omkring et fransk hold. Jeg ved, at de bruger meget tid på at komme ud til skoler og lave aktiviteter med børnene og lære dem at spille håndbold. Det er en anden kultur, men et stærkt sammenhold.
De mødes f.eks. også tre timer før en kamp fordi de skal spise sammen.

Hvordan med sproget? Taler du fransk, og er det et krav for at spille i Dijon?
Jeg har da haft fransk i skolen, men er ikke flydende. Heldigvis taler assistenttræneren engelsk, så der kan jeg få lidt hjælp. Cheftræneren sagde allerede da jeg var på besøg, at han ikke var så god til engelsk, men det skal nok gå. De har før haft udlændinge i truppen. Samtidig har assistenttræneren fået mig ind på en fransk skole så jeg får lidt undervisning som jeg kan bruge i forhold til håndbold.

Rejser du alene afsted?
Min kæreste rejser med og har allerede fået et job. Han skal undervise børn i engelsk, hvilket foregår uden brug af fransk. Han må kun tale engelsk trods det, at hans fransk er rigtig godt.

Hvad drømmer du om for fremtiden?
Mit håb er at få alt hvad jeg kan rumme af oplevelser og erfaringer fra udlandet, så jeg en dag kan vende tilbage og spille i den danske liga.

Har du noget du gerne vil sige, som vi ikke har dækket?
Ja, jeg synes det har været fantastisk at opleve den støtte der har været i Viborg HK. At vi har en fanklub, som gider rejse til Nykøbing for at støtte os er fantastisk og det er rart at vide, at vi ikke kun er holdet afsted, men også har vores supportsystem med. De bakker os altid op. Selv når vi har tabt er der ingen sure miner. De er rigtig gode til at løfte os op efter et nederlag.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

Bo Rudgaard siger på gensyn

Om lidt så bli’r her stille – om lidt er det forbi.

Sådan lyder teksten i en af Kim Larsens sange, der handler om at udnytte tiden og mulighederne optimalt, så man får det hele med.

Som med alt andet, en ferie eller andre positive oplevelser, synes man at tiden flyver afsted, når man står midt i det, og pludselig er tiden gået.

Mine 2 år i Viborg HK er fløjet afsted, og nu står jeg pludselig i den sidste periode og med den sidste hjemmekamp lige om hjørnet. Nåede jeg så det hele og fik jeg set det jeg ville?

Det gør man vel aldrig når man har det godt, så vil man vel altid gerne lige nå lidt mere – det kunne være at spille om guld i stedet for om bronze, eller vinde semifinalen i Final4 – men det er blevet til mange timers forrygende oplevelser og mødet med mange dejlige mennesker, der altid har haft et positivt syn på tingene og søgt mulighederne og ikke begrænsningerne.

Jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at møde, snakke, arbejde med og samarbejde med alle de personer som i en større eller mindre grad har været en del af min tid i Viborg HK.

En stor tak til ledelsen i VHK der arbejder hårdt for at få enderne til at nå sammen og sørge for at vi har de bedst mulige forhold til at udvikle spillet/spilerne og levere på banen. En kæmpe tak til alle personerne i administrationen, for altid at have tid, altid møde en med et smil og altid være klar til at hjælpe uanset opgavens størrelse og omfang. Tak for kampen Kim og Peter, det har været en fornøjelse.

En stor tak til vores direktør Henrik Dahl for at have givet mig muligheden for at være en del af Viborg HK og givet mig nogle rammer som fungerede perfekt for mig. Samt naturligvis for god sparring på og uden for banen – altid konstruktiv og altid med plads til lidt smil og humor.

En særlig tak skal der selvfølgelig være til alle de spillere der har været en del af truppen de sidste to år og som jeg har oplevet som dejlige professionelle og hårdtarbejdende frem mod et fælles mål, alle ledere omkring holdet der har knoklet for at sørge for de bedst mulige betingelser til at kunne præstere. Stor tak til Liss for altid at være klar, altid være konstruktiv, altid være med til at vende og dreje tingene, altid have styr på de små detaljer, altid at støtte også i de svære perioder og være en fantastisk person.

Selvfølgelig også en stor tak til Allan for et forrygende samarbejde, for et lederskab med plads til humor og ironi, plads til at blande sig og komme med indspark, for mange spændende timers snak om muligheder og nye ideér. Det har været en fantastisk tid og en stor oplevelse med mange sejre og store øjeblikke og også store udfordringer som er blevet bearbejdet og løst på bedst mulig vis.

Sidst men ikke mindst en stor tak til alle jer som kommer og støtter os i med og modgang. I er der altid og har en stor betydning for vores præstationer. Altid tror I på os og altid er I klar til at hjælpe os i den næste kamp og den næste kamp og den næste kamp, selvom vi ind i mellem ikke har vundet. Uanset hvor vi spiller eller hvornår vi spiller er I der og klar til at tage kampen op udenfor de 40×20 meter. TAK.

De næste år vil jeg komme i hallen som gæst og naturligvis som modstander, men jeg vil altid glæde mig til at komme tilbage og mærke stemningen og lade tankerne vandre tilbage til de sidste 2 år sammen med jer alle.

Hvad fremtiden bringer ved ingen, men gode oplevelser vender man jo gerne tilbage til – så jeg tror og håber på, at dette bliver et på gensyn og IKKE et farvel.

Så tak for nu og på gensyn – i første omgang som modstander

TAK TIL ALLE

De varmeste hilsner
Bo Rudgaard

Tæt på finale, langt fra bronze

Bronzekamp nummer to og Viborg HK stod endnu en gang i den situation, at en sejr var eneste mulighed for at tilkæmpe sig endnu en chance for at tage en medalje hjem til Viborg. Desværre blev sæsonene sidste kamp ikke som sæsonens første, og hjemmeholdet måtte indkassere et stort nederlag på 22-30 til et veloplagt FCM mandskab.

“Jeg ved ikke helt om man kan sige, vi ikke var der. Det synes jeg ikke, men det kunne godt se sådan ud udefra. Personligt gav jeg den alt hvad jeg havde og jeg synes vi kæmpede, men FCM var bare bedre end os i dag. På mange parametre. Vi får ikke løst forsvaret og så bliver det en træls afslutning på det hele. Vi fik lidt mere flow i anden halvleg og afsluttede lidt bedre, selvom det ikke ses på resultatet. Inden sæsonen havde jeg gerne skudt den for en fjerdeplads, så når vi kommer lidt væk kan vi være tilfredse. Vi var tæt på finalen, og i dag var vi ikke tæt på, men ja, vi kunne også have fået en bronzemedalje. Det er ærgerligt,” siger Line Haugsted

Første halvleg var kendetegnet ved, at hjemmeholdet havde svært ved at kæmpe sig igennem et stærkt spillende FCM forsvar, og gæsterne kom hurtigt foran 0-3. Herefter var der kun én ting at gøre, og det var at kæmpe sig tilbage. Det lykkedes til dels og midt i første halvleg var der kun et måls difference på måltavlen. Desværre holdt dette ikke, og lige så hurtigt, som hjemmeholdet kom tilbage i kampen, ligeså hurtigt udbyggede FCM endnu en gang føringen, så der ved pause stod 9-14 i gæsternes favør.

Anden halvleg gik lige som første, bortset fra, at Viborg HK ikke kom i nærheden af at indhente FCM’s føring, der blot blev større og større. Angrebsmæssigt havde de grønsblusede meget svært ved at spille sig til chancer. I modsatte ende spillede gæsterne tålmodigt og fik bygget deres angreb op med stor succes. Derfor var der heller ikke meget at gøre for Mie og Bager, der begge var i aktion for Viborg HK.

“Vi slider rigtig meget i begge ender og får ikke fart nok i vores angrebsspil. Derfor skal vi hele tiden slås for vores mål og det bruger vi for mange kræfter på. Vi er ikke i stand til at sætte en kæp i hjulet på FCM og det vil sige, at vi hele tiden er bagefter. Så de får de lette mål og vi skal slide for vores mål. Jeg synes vi har haft en fin sæson. Vi var meget tæt på i semifinalen mod Nykøbing, at spille os i en DM finale, og med de udfordringer vi har haft synes jeg det er et fint resultat af pigerne. Vi har været i Final4 og vi har været med i de afgørende kampe om DM, så jeg synes det har været en super sæson,” siger Bo Rudgaard efter kampen.

‘Med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den sejr og komme ud i en tredje kamp’ – Louise Bager

30-25 stod der i dag på tavlen efter 60 minutters bronzekamp mod lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Tres minutter, der blev kendetegnet ved et hjemmehold, der hele tiden var et skridt foran i angreb såvel som forsvar.

“Jeg synes ikke, vi er kølige nok på de tidspunkter, hvor vi skal slå til. Englert står godt i dag, men jeg synes det er vores egen skyld” siger Line Uno umiddelbart efter kampen og Carin Strömberg supplerer: “Vi har alle muligheder. På de vigtige tidspunkter er vi ikke skarpe nok. Men jeg synes vi har gode chancer på søndag. FCM spiller med de samme spillere stort set hele kampen så bliver vi ved med at holde presset kan vi godt slå dem på søndag.”

Særligt første halvleg var hård ved Viborg HK, som forsvarsmæssigt ikke fik lukket ned for Midtjylland, som kom til gode chancer i størstedelen af deres angreb. Heldigvis stod Bager rigtig fint og hun var en stor grund til, at der ved pause kun stod 15 ud for hjemmeholdet. I angrebet havde Viborg HK det også svært i løbet af de første 30 minutter. 11 mål blev det til, og de grønblusede vidste dermed, at anden halvleg skulle gøres bedre, hvis sejren skulle i hus. Det kunne tydeligt ses, at pigerne ikke havde givet op, da de kom ud til anden halvleg og de fik bedre fat i forsvaret. Dermed kom der også gang i kontrafasen. I målet kom Mie Sørensen ind og gjorde det rigtig flot, hvilket medvirkede til, at hjemmeholdets forspring lige så stille blev mindsket. Efter 16 minutter blev der udlignet til 21-21 og særligt de medrejsende Viborg HK fans anede muligheden for sejr.

“De gode forsvarsaktioner i anden halvleg gjorde, at vi kunne løbe med dem, og det føltes som om de hang rigtig meget. Det er derfor også, hvad der kræves på søndag, for kommer vi ikke i gang med vores eget forsvar, skal vi kæmpe mod deres, og det er svært” siger Line Uno

Netop forsvarspillet var også det, som Louise Bager udpegede som en vigtighed frem mod returopgøret i VIBOCOLD Arena

“Jeg synes vi mangler det sidste i den her kamp. Jeg synes ikke vi takler ordentligt igennem i forsvaret og så kommer vi til at lave fejl i angrebet, hvilket giver dem de lette mål. Der er mange steder vi kan optimere, men vi kommer jo op på 21-21 i anden halvleg og jeg synes egentligt vi har dem. Men så laver vi to tekniske fejl og bum, så er de foran igen. Jeg synes FCM laver for mange mål og vi skal have flere tacklinger på dem, så vi ikke kommer til at løbe efter dem hele tiden.”

Udligningen holdt ikke længe og fire minutter senere førte FCM med 25-21 og det blev endnu en gang op ad bakke for de grønblusede. Trods fortsat fight og taktiske ændringer lykkedes det ikke at indhente FCM’s forspring og nederlaget er en realitet. Heldigvis var der efter kampen bred enighed blandt Viborg HK’s spillere om, at det langt fra er umuligt at tage sejren på egen hjemmebane i returkampen.

“Jeg tænker helt klart, at vi kan komme hjem i egen hule, og med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den her sejr og komme ud i en tredje kamp. Det er jeg slet ikke i tvivl om”, slutter Louise Bager af med sikkerhed i stemmen.

Returkampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00 i VIBOCOLD Arena.

Billetter kan købes her

“I dag spiller vi om mere end point” Allan Heine

“Det er et lokalbrag, hvor vi selvfølgelig spiller om bronzen, men det er også et lokalbrag, hvor vi bare vil vinde. Det er Viborg mod FC Midtjylland og de kampe har været meget fremtrædende gennem årene,” starter Allan på spørgsmålet om, hvordan dagens kamp betragtes i Viborg HK lejren.

Netop FCM og Viborg HK har en lang historik som to af Danmarks mest vindende klubber indenfor kvindehåndbold. Derfor går de grønblusede også til opgaven med fuld fokus.

“I dag spiller vi om mere end bare point og den kamp er der ingen der vil tabe. Vi har sidst spillet mod dem i Santander Cup og i grundspillet. Vi tabte med ét mål på udebane i grundspillet i januar. Her var det de små ting der var afgørende for udfaldet. Frem mod bronzekampene har vi selvfølgelig kigget på, om der er nogle parametre vi skal trykke på – også i forhold til vores Final4 kamp. Vi synes vi har fundet nogle parametre både defensivt og offensivt som vi kan bringe i spil, hvilket forhåbentligt gør, at vi trækker det længste strå i kamp et. Så må vi se på hvordan og hvorledes det ser ud i forhold til søndag,” fortsætte Allan.

Dagens kamp mod FCM spilles på udebane da FCM sluttede grundspillet højere end de grønblusede. Dermed har FCM også fordel af hjemmebane i en mulig tredje og afgørende kamp om bronzemedaljen.
Det betyder også, at returkampen i VIBOCOLD Arena søndag d. 14. maj er sæsonens sidste for pigerne. Vi håber derfor på rigtig stor opbakning, da vi for det første VIL have fingrene i den bronzemedalje og for det andet skal sige farvel til flere af de spillere, der har været med til at gøre denne sæson helt fantastisk.

Kampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00

Billetter kan købes her

‘Vi er virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze!’

“Nu hvor vi ikke skal spille finale, så er vi virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze. Det vil også være stort for os som hold, hvis vi kan slå FCM og få den her bronzemedalje. Vi er fuldt ud klar til at give den gas og håber at se mange i Midtjylland, og selvfølgelig, at hallen bliver fyldt når vi spiller i VIBOCOLD Arena d. 14,” siger Uno under en lille snak om de kommende kampe mod FCM Håndbold.

Bronzemedaljen skal placeres hos et af Danmarks to mest vindene hold, og efter semifinalerne at dømme har de grønblusede vinden i ryggen. Formkurven er efter et kort dyk begyndt at gå op igen, og havde marginalerne været med Viborg HK i semifinalerne mod NFH kunne Viborg pigerne meget vel have spillet finale. Så tæt har slutspillet vist sig at være. I VIBOCOLD Arena fik publikum sig noget af en oplevelse, da NFH kom forbi til den anden semifinale, hvor stolpen i NFH’s mål blev bødlen der endte pigernes finaledrømme. Siden kampen har fokus været fuldt ud rettet mod bronzekampene mod FCM Håndbold, hvor Uno også er overbevist om, at holdet kan bruge de positive ting, der blev vist i semifinalerne til at besejre FCM.

“Som hold har vi rykket os meget. Vi er godt klar over, at vi har haft en down periode, men jeg synes vi i de sidste kampe har vist godt spil. Vi mangler bare de sidste marginaler og at få lukket helt ned, så vi vinder til sidst. Men der er mange positive ting at tage med, og det er det vi skal se på og ikke hvad vi kunne have gjort i tidligere kampe, men bare se fremad.”

Første semifinale spilles i Ikast d. 9. maj kl. 18.15. Billetter kan købes på FCM Håndbolds hjemmeside.

Returkampen spilles i VIBOCOLD arena, Viborg søndag d. 14. maj kl. 18.00. Køb din billet lige her

Er der pointlighed efter to kampe spilles en tredje og afgørende kamp i Ikast d. 17. maj kl. 18.30.

Slutspillets opbygning

Vi bliver ofte spurgt, hvordan det hænger sammen med slutspilskampene og mulighederne for videre avancement alt efter mulige udkom af kampene. Derfor vil vi her prøve at give et overblik over, hvordan det ser ud, og hvad der skal til, for at vi kan spille os i finalen.

Mange er af den overbevisning, at vi med et to-måls nederlag i første semifinale mod Nykøbing Falster skal vinde med tre eller flere mål for at komme videre til finalen. Det er ikke korrekt, da der til denne sæson blev introduceret et nyt slutspilsformat for dameligaen.

Slutspillet spilles nu bedst af tre, hvilket betyder, at det hold der først når tre eller flere point over tre kampe går i finalen.

Med et nederlag i første semifinale mod Nykøbing Falster er eneste krav for, at Viborg HK er repræsenteret i finalen en sejr på hjemmebane og efterfølgende en sejr i tredje semifinale i Nykøbing.

Ender anden semifinale, der spilles søndag d. 30. april i Viborg Stadionhal, uafgjort vil Nykøbing Falster tage finalepladsen, da de er nået til tre point før Viborg HK.

Vinder vi derimod, hvilket vi stærkt tror på, er der point lighed de to hold imellem og det er nødvendigt med et tredje og afgørende opgør.

Det betyder kort sagt, at vinder vi den anden semifinale – lige meget resultatet – vil et tredje opgør være en realitet.
Da Nykøbing endte højere placeret i grundspillet har de hjemmebanefordel i et tredje opgør.

Vigtigheden af den anden semifinale, der spilles søndag d. 30. april kl. 16.10 i Viborg Stadionhal er derfor ikke til at komme udenom, da Viborg HK er nødsaget til at tage sejren.

Vi håber på rigtig stor opbakning!

Billetter kan købes her

Nederlag skaber krav om sejr i Viborg

“Vi forventer en hurtig kamp med tryk på fra publikum og spillerne i Nykøbing.”

Sådan sagde Stine Bodholt inden dagens semifinale mod Nykøbing Falster og hun fik ret. Nykøbing Falster har fået bygget en imponerende kulisse op på deres hjemmebane, hvor publikum er i gang fra spillerne træder på banen til kampen slutter. Hallen kogte derfor fra første fløjt, og stemningen forblev den samme kampen igennem. Skønt var det, at også de trofaste Viborg HK fans var på lægterne til kampen, og de kunne høres!

Fra kampen blev skudt i gang var det tydeligt at se, at ingen af holdene ville give så meget som en enkelt bold til modstanderen uden kamp. Med højt tempo og velovervejet spil skiftedes holdene til at score, dog med Nykøbing et lille skridt foran. Viborg HK var dog ikke så lette at overrumple, og kæmpede hele kampen igennem, hvilket resulterede i, at dramatikken og spændingen var intakt samtlige 60 minutter.

Specielt i forsvaret havde Allan og Bo tydeligvis gjort deres hjemmearbejde, og gæsterne fik lukket flot ned for den frygtede duo i Mulle og Gravholt. Derfor var det også angrebsspillet der skulle blive den afgørende faktor, og her kom samtlige positioner på banen i brug og på tavlen. Desværre var der en længere periode i anden halvleg, hvor Viborg HK havde svært ved at komme til chancer eller få scoret på de chancer der bød sig. I denne periode førte NFH med to-tre mål, hvilket viste sig svære at indhente. Pludselig kom der dog hul på bylden, og med godt forsvarsspil og gode redninger fra Bager kom bolden på Viborg hænder med 20 sekunder igen. Desværre blev bolden kastet i NFH’s hænder og de kunne cementere sejren på 26-24.

“Det var en lige kamp, som blev afgjort på små marginaler. Hvis vi havde haft mere is i maven kunne kampen være tippet til vores fordel i stedet for til Nykøbing. Heldigvis er returkampen helt åben, så vi tror på, at vi kan vinde de næste to og gå i finalen,” siger Bo Rudgaard efter semifinalen.

Chancerne er der stadig for Viborg HK deltagelse i finalen, da slutspillets kampe spilles bedst af tre. Dermed vil de grønblusede med en sejr på hjemmebane kunne sikre et tredje og afgørende opgør. Målscore spiller ingen rolle, det er kun point der tæller.

Vi håber derfor på massiv opbakning søndag d. 30 april, når Nykøbing kommer på besøg. Kampen spilles kl. 16.10 i Viborg Stadionhal.

Billetter kan købes her: http://shop.vhk.dk