Indlæg

“Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet” – MP Gnabouyou

Hver sæson byder vi velkommen til nye spillere, der alle bliver en integreret del af Viborg HK og det DNA, der er indlejret i det grønne hjerte. Hver sæson må vi også sige farvel til spillere og ledere, der stopper karriere eller drager på nye eventyr. Det er ikke altid lige let at sige farvel, da samtlige spillere og ledere har givet os så mange oplevelser og sjove øjeblikke.

Denne sæson er ingen undtagelse og vi siger farvel til flere profiler, som enten stopper karrieren eller skifter til nye klubber. Inden de rejser fra Viborg og skifter den grønne trøje ud med nye farver, har vi taget en snak om tiden i klubben og hvad der skal ske i fremtiden.

MP Gnabouyou kom til Viborg til sæsonen 2015-2016 og har siden da udnyttet sin imponerende fysik på højre back.


Du har været i Viborg HK i to sæsoner nu, hvordan har det været?

Selvfølgelig har der været op- og nedture, men generelt har det været en rigtig god tid i Viborg og jeg har fået en masse erfaringer og oplevelser med. Det har været en rigtig god oplevelse for mig.

Hvad har været det bedste ved at være her?
Det bedste har været at møde skønne mennesker og spillere. Jeg har nydt at spille med og mod fantastiske spillere og jeg synes, jeg er vokset mens jeg har været i Viborg og har udviklet mig på flere områder. Det er første gang jeg spiller i udlandet og jeg synes det har givet mig meget. Det har ikke været let, men jeg gjorde det, og det er jeg glad og stolt over.

Hvorfor Viborg HK?
Jeg ville gerne se noget nyt og få nye oplevelser i mit liv. Jeg havde spillet syv år i Toulon og syntes, at det var et passende tidspunkt at komme videre. Personligt og professionelt gav det mig også nogle muligheder, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kendte ingen i Viborg inden jeg kom, og det har helt sikkert været et valg, der har medbragt lidt svære tider. Som den eneste på holdet, der ikke taler dansk har jeg måttet kæmpe lidt med det sproglige og forståelsen. Ofte ser man, at hold med udlændinge ofte her mere end én der ikke taler dansk, men her var jeg den eneste. Samtidig kom jeg alene til Danmark og det har også været svært til tider.

Hvordan gør man de svære tider til gode tider?
Det har ikke været så svært at få noget positivt ud af de svære perioder. Jeg tror det hjælper, at min personlighed er åben og social. De andre piger på holdet har været rigtig søde ved mig, så det har selvfølgelig hjulpet, men det tager tid at tilpasse sig. Det er op og ned.

Hvad er nogle af de bedste oplevelser du har haft?
Mange ting har været gode. Jeg kan næsten ikke vælge. Jeg synes det var stort, da vi vandt over Metz Handball på hjemmebane i sidste sæson. Det var et godt minde. I denne sæson synes jeg det var rigtig stort da vi på udebane vandt over Esbjerg. Ikke bare fordi vi vandt, men fordi der var så mange følelser involveret og vi havde det så sjovt efter kampen. Vi har generelt haft det rigtig godt på holdet og det vil jeg huske.

Hvad er så nogle af de hårde ting ved at spille i Viborg HK?
Nogle gange er det hårdt ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan gøre, at man føler sig lidt udenfor. Samtidig er det hårdt at være alene i Danmark og ikke have nogen at komme hjem til efter træning eller kamp. Min familie har været på besøg flere gange, men selvfølgelig ville jeg ønske, at min familie var her oftere, så jeg kunne tilbringe mere tid med dem. Viborg er en fantastisk by og livskvaliteten er rigtig god i Danmark. Jeg nyder at gå ture i Viborg, men det kan til tider blive lidt ensformigt, da byen er noget mindre, end jeg er vant til i Frankrig, men jeg er rigtig glad for min tid i Viborg HK og byen!

Hvad har du fået tiden til at gå med når du ikke spillede håndbold?
Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har selvfølgelig trænet og ellers har jeg gået ture og shoppet lidt. Det er også hyggeligt at gå i biografen. Samtidig har jeg udnyttet fridage til at se veninder, bl.a. Balle, der spillede på holdet sidste sæson. Nu har jeg fået en kæreste, og det gør det hele lidt nemmere og mindre ensomt at være væk fra familien.


Hvilke erfaringer tager du med fra Viborg?

Jeg tror, at jeg er blevet mentalt stærkere og er blevet bedre til at holde et positivt sind. Det er de to vigtigste ting jeg tager med mig.

Hvordan er atmosfæren i Viborg sammenlignet med Frankrig?
Det er svært at sammenligne. Der er fantastisk støtte i Toulon såvel som i Viborg og de mennesker vil altid være i mit hjerte. Det er helt sikkert! Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet. Det repræsenterer så meget, og når man har den trøje på så må man spille på et vist niveau.


Efter kampe er fansene altid omkring dig, og man kan se, de holder meget ad dig. Har du noget at sige til dem?

Jeg har meget jeg gerne vil sige til vores fans. De støtter mig altid, også når det går mindre godt for mig. Det vil jeg gerne sige tusind tak for. Det er rørende at opleve den støtte og det vil jeg aldrig glemme. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at se dem igen en gang, for jeg håber virkelig at komme til Viborg igen enten på besøg eller som modstander. Hvem ved?


Nu skal du til Ungarn og spille for Siofok. Hvad glæder du dig til at opleve?

Måske det er lidt for tidligt at sige. Sæsonen i Viborg er ikke afsluttet helt som jeg ønskede. Nu skal jeg med landsholdet til samling, så inden jeg tænker på min nye klub skal min tid her bearbejdes og så skal landsholdssamlingen overstås. Vi skal træne, testes og spille kampe mod Norge, så for at være ærlig trænger jeg mest af alt bare til lidt ferie, men jeg glæder mig til at komme ud og få nogle nye oplevelser og spille med de spillere der er i Siofok. Det bliver fantastisk at opleve stemningen i Ungarn, og spille sammen med andre franske spiller, hvilket også giver mere sammenhæng med landsholdet. Selvfølgelig bliver det også dejligt at se Böhme igen!

Hvad forventer du så af atmosfæren i Ungarn?
De er vilde i Ungarn og det tror jeg passer godt til min stil og personlighed. Jeg kan godt lide når det er lidt hårdt og der er en presset stemning. Så jeg tror jeg kommer til at nyde det.

Nu skal du med landsholdet. Hvad drømmer du om for fremtiden på landsholdet?
Landsholdet tager jeg lidt skridt for skridt. Jeg var ikke på landsholdet i en periode på halvandet år, og ved nu, hvordan det føles ikke at være på holdet og hvad det kræver at være med. Så jeg vil bare kæmpe videre og udvikle mit spil. Målet er at spille EM i Frankrig, så nogle år endnu med landsholdet er målet.

Har du noget du gerne vil sige til sidst, noget vi ikke har dækket?
Det er vigtigt for mig, at vores fans og sponsorer ved, at jeg virkelig sætter pris på den støtte jeg og vi har modtaget. Det glemmer jeg aldrig.
Derud over vil jeg også ønske alle pigerne held og lykke fremover. Det har været op og ned for mig, og de har altid støttet mig. Jeg ved det nogle gange har været hårdt at skulle oversætte alt og jeg sætter stor pris på, at de har gjort det, og jeg vil helt sikkert gengælde det, hvis de kommer til Frankrig.

I Viborg HK glæder vi os til at følge MP’s videre færd og ønsker al held og lykke med landsholdet og tiden i Siofok.

Bo Rudgaard siger på gensyn

Om lidt så bli’r her stille – om lidt er det forbi.

Sådan lyder teksten i en af Kim Larsens sange, der handler om at udnytte tiden og mulighederne optimalt, så man får det hele med.

Som med alt andet, en ferie eller andre positive oplevelser, synes man at tiden flyver afsted, når man står midt i det, og pludselig er tiden gået.

Mine 2 år i Viborg HK er fløjet afsted, og nu står jeg pludselig i den sidste periode og med den sidste hjemmekamp lige om hjørnet. Nåede jeg så det hele og fik jeg set det jeg ville?

Det gør man vel aldrig når man har det godt, så vil man vel altid gerne lige nå lidt mere – det kunne være at spille om guld i stedet for om bronze, eller vinde semifinalen i Final4 – men det er blevet til mange timers forrygende oplevelser og mødet med mange dejlige mennesker, der altid har haft et positivt syn på tingene og søgt mulighederne og ikke begrænsningerne.

Jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at møde, snakke, arbejde med og samarbejde med alle de personer som i en større eller mindre grad har været en del af min tid i Viborg HK.

En stor tak til ledelsen i VHK der arbejder hårdt for at få enderne til at nå sammen og sørge for at vi har de bedst mulige forhold til at udvikle spillet/spilerne og levere på banen. En kæmpe tak til alle personerne i administrationen, for altid at have tid, altid møde en med et smil og altid være klar til at hjælpe uanset opgavens størrelse og omfang. Tak for kampen Kim og Peter, det har været en fornøjelse.

En stor tak til vores direktør Henrik Dahl for at have givet mig muligheden for at være en del af Viborg HK og givet mig nogle rammer som fungerede perfekt for mig. Samt naturligvis for god sparring på og uden for banen – altid konstruktiv og altid med plads til lidt smil og humor.

En særlig tak skal der selvfølgelig være til alle de spillere der har været en del af truppen de sidste to år og som jeg har oplevet som dejlige professionelle og hårdtarbejdende frem mod et fælles mål, alle ledere omkring holdet der har knoklet for at sørge for de bedst mulige betingelser til at kunne præstere. Stor tak til Liss for altid at være klar, altid være konstruktiv, altid være med til at vende og dreje tingene, altid have styr på de små detaljer, altid at støtte også i de svære perioder og være en fantastisk person.

Selvfølgelig også en stor tak til Allan for et forrygende samarbejde, for et lederskab med plads til humor og ironi, plads til at blande sig og komme med indspark, for mange spændende timers snak om muligheder og nye ideér. Det har været en fantastisk tid og en stor oplevelse med mange sejre og store øjeblikke og også store udfordringer som er blevet bearbejdet og løst på bedst mulig vis.

Sidst men ikke mindst en stor tak til alle jer som kommer og støtter os i med og modgang. I er der altid og har en stor betydning for vores præstationer. Altid tror I på os og altid er I klar til at hjælpe os i den næste kamp og den næste kamp og den næste kamp, selvom vi ind i mellem ikke har vundet. Uanset hvor vi spiller eller hvornår vi spiller er I der og klar til at tage kampen op udenfor de 40×20 meter. TAK.

De næste år vil jeg komme i hallen som gæst og naturligvis som modstander, men jeg vil altid glæde mig til at komme tilbage og mærke stemningen og lade tankerne vandre tilbage til de sidste 2 år sammen med jer alle.

Hvad fremtiden bringer ved ingen, men gode oplevelser vender man jo gerne tilbage til – så jeg tror og håber på, at dette bliver et på gensyn og IKKE et farvel.

Så tak for nu og på gensyn – i første omgang som modstander

TAK TIL ALLE

De varmeste hilsner
Bo Rudgaard