Indlæg

Landsholdskolleger nu også klubkolleger

Listen af mulige emner til artikler synes uendelig når man kigger på truppen i Viborg HK. Hvor skal man starte? Hvem skal man gribe fat i? Og hvilke spørgsmål skal man stille?

På holdets første dag i VIBOCOLD Arena så vi vores snit til at gribe fat i Hanna Daglund og Carin Strömberg, da de hyggesnakkede ved kaffemaskinen. For lige der foran os stod to spillere, der deler mere end blot nationalitet. Svenske Carin Strömberg og Hanna Daglund deler nemlig også et tæt venskab, der er bygget op over flere år sammen på samme hold.

“Det er rigtig sjovt at være tilbage på samme hold. Vi har spillet på u-landsholdet sammen, hvor Hanna kom op og spillede med os, der var et par årgange ældre. Derudover har vi også spillet sammen i Skuru. Vi er rigtig gode veninder udenfor banen, men har også et rigtig godt samarbejde på banen mellem målvogter og forsvar. Så en rigtig god veninde og spiller” siger Carin på spørgsmålet om, hvordan det er endnu en gang at spille på samme hold.

Carin kom til Viborg HK forud for sæsonen 2016-17 og gjorde i sin første sæson i klubben et utroligt flot stykke arbejde i forsvar og angreb. Efter en velfortjent ferie er Carin tilbage i grønt.

“Jeg har set meget frem mod at komme tilbage. Ferien er brugt på at samle energi og træne, så jeg kommer tilbage i god fysisk form. Det er også dejligt at se alle pigerne igen. Modsat Hanna, der kommer hertil som ny, oplever jeg nu at komme tilbage til min anden sæson i Viborg HK. Jeg ser helt sikkert frem mod denne sæson” siger en smilende Carin.

Hvor Carin vender tilbage til Viborg HK kommer Hanna hertil som en af de nye spillere i truppen.

“Det skal blive rigtig godt at spille i Viborg. Det er dejligt, at vi endelig er begyndt, og jeg kan møde alle pigerne. Jeg har fulgt Viborg siden slutningen af forrige sæson og glæder mig til endelig at komme i gang” siger Hanna Daglund umiddelbart efter første møde med sit nye hold.

Hanne kommer til Viborg HK fra svenske Skuru og skal sammen med Josephine Nordstrøm og Rikke Poulsen udgøre målvogter-trioen i truppen. Spørger man til Hannas forventninger til træninger er hun ikke i tvivl:

“Jeg forventer det bliver hårde træningspas med dygtigere og hårdere skytter.”

Truppen har de næste uger skemaet fyldt med træningspas og -kampe, hvilket også er noget, der glæder Carin, som er sikker på, at de træningskampe, der er på programmet kan være med til at give gode forudsætnbinger for turneringsstarten.

“I og med vi også har nye spillere skal det blive spændende at spille med dem. Vi har mange træningskampe som ser ud til at blive gode sparringer frem mod turneringsstart. Jeg fik en god fornemmelse efter første træning, hvor alle var i god form og havde godt humør. Det er vigtigt når vi ved, at der kommer hårde uger med træning”, siger Carin og suppleres af Hanna:

“Virkelig! Der var virkelig god stemning på holdet i dag, og alle vil fremad, så det bliver rigtig godt.”

Makedonsk landsholdsspiller til Viborg HK

Viborg HK tilføjer til den kommende sæson makedonske Natasha Nolevska til truppen. Natasha vil sammen med Anne Sofie Filtenborg indtage højre fløj.

”Jeg har valgt Viborg, da det er en traditionsklub, som jeg har fulgt siden jeg var ung. Det er en klub med 14 DM titler og tre Champions League trofæer, hvilket er meget motiverende for mig. Derfor kommer jeg også hertil med drømmen om at vinde medaljer,” siger Natasha Nolevska om skiftet til Viborg HK.

Natasha Nolevska er 21 år gammel og har de seneste fem sæsoner spillet for ZRK Vardar i Makedonien, hvor hun til dagligt træner sammen med den tidligere Viborg HK spiller, Sanja Damnjanovic. De seneste 2,5 år har Natasha indtaget højre fløj på det makedonske landshold, hvor særligt hendes tempo og hurtige antrit har vagt opsigt.

Om tilgangen af Natashe Nolevska siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl:

”Natasha er et rigtigt spændende talent at få til Viborg, og med hende og Anne Sofie Filtenborg på højre fløj føler vi, at vi er dækket godt ind på positionen. Det er vigtigt for os, at skabe et godt fundament for vores spillere, særligt de spillere, der kommer til fra udlandet. Vi er derfor også taknemmelige for det gode samarbejde vi har med Hald Ege Høj- og Efterskole, der har været en stærk samarbejdspartner i at få Natasha til Viborg.”

Skiftet til Viborg HK er første udlandseventyr for Natasha Nolevska, og hun er i første omgang tilknyttet den midtjyske traditionsklub i en enkelt sæson.

Landsholdsspillere i Viborg HK

Vi er stolte i Viborg HK for tiden. Vi har nemlig et hav af spillere udtaget til landsholdssamling i Danmark, Sverige og Frankrig. 
 
Frem mod Golden League i uge 40 har vi følgende spillere sendt til landsholdssamling:
 
Danmarks A Landshold:
– Line Uno
– Line Haugsted
– Stine Bodholt
– Simone Böhme
Sveriges A Landshold:
– Carin Strömberg
 
Frankrigs A Landshold:
– Marie Paule Gnabouyou
Golden League er et stævne der er skabt i et samarbejde mellem det franske, norske og danske håndboldforbund. Turneringen spilles hvert andet år, og finder sted de år, hvor der ikke afvikles EM-kvalifikation.
Derud over har vi også spillere udtaget til ungdomslandsholdene, hvor følgende er udtaget:
Danmarks U19 Landshold:
– Nikoline Lundgren
– Clara Høgh Poulsen
 
Danmarks U17 Landshold:
– Anne Kjelstrup Hykkelbjerg
Se mere om landsholdene og de respektive udtagelser på DHF’s hjemmeside. 
Fra Viborg HK skal lyde et stort tillykke til samtlige spillere!

4 Viborg HK spillere udtaget til landsholdssamling

Viborg HK kan glæde sig over at have 4 spillere med i den udvidede trup, der torsdag d. 15 september er udtaget til at spille henholdsvis Golden League og træningskampe mod det norske udviklingslandshold.

DHF’s hjemmeside skriver: “Mandag d. 3. oktober løber 34 spillere ud på halgulvet til den første træning forud for Golden League-turneringen, der afvikles i Haderslev, Esbjerg og Horsens. De spillere, der ikke deltager i Golden League, deltager i stedet i to træningskampe mellem det danske og det norske udviklingslandshold.”

Fans af Viborg HK kan derfor glæde sig over, at de 4 spillere udtaget til truppen helt sikkert kan ses i de rød-hvide farver.

 

De 34 spillere udtaget til den udvidede trup er:

Målvogtere
Cecilie Greve, Randers HK
Christina Elm, København Håndbold
Sandra Toft, Larvik HK
Mathilde Juncker, SK Aarhus
Althea Reinhardt, HC Odense

Stregspillere
Stine Bodholdt, Viborg HK
Kathrine Heindahl, Randers HK
Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold
Sarah Iversen, NFH
Rikke Iversen, Silkeborg-Voel KFUM
Mia Biltoft, SG Bietigheim

Fløjspillere
Trine Østergaard, FCM Håndbold
Simone Böhme, Viborg HK
Maria Fisker, Randers HK
Fie Woller, FCM Håndbold
Anne Mette Pedersen, København Håndbold
Stine Andersen, Team Tvis Holstebro
Lærke Nolsøe, NFH
Freja Cohrt, Silkeborg-Voel KFUM

Bagspillere
Mette Tranborg, SK Aarhus
Line Jørgensen, CSM Bucuresti
Anne Mette Hansen, København Håndbold
Line Haugsted, Viborg HK
Anne Cecilie D. De La Cour, København Håndbold
Pauline Bøgelund, Team Tvis Holstebro
Ronja Johansen, København Håndbold
Anna Sophie Okkels, SK Aarhus
Stine Jørgensen, FCM Håndbold
Kristina Kristiansen, NFH
Anette Jensen, Team Tvis Holstebro
Lotte Grigel, Rostov-Don
Line Uno, Viborg HK
Mia Rej, København Håndbold
Mie Højlund, Randers HK

 

Se mere om Golden League og træningskampene på DHF’s hjemmeside

Sejr over Tyrkiet til Poulsen, Skov og AG

I anden del af aftenens håndboldakt skulle A-landsholdet med Rikke Skov, Rikke Poulsen og Ann Grete Nørgaard forsøge at sikre den første sejr i EM-kvalifikationen til slutrunden i Sverige næste år, hvor det helst skulle blive til en sejr over Tyrkiet. Som sagt, så gjort. Det blev til sejr på 28-19 efter pauseføring 16-10.

Rikke Skov havde sine primære opgaver i det danske forsvar, og her må man sige hun sammen med de øvrige defensive kræfter spillede en speciel flot anden halvleg. Der blev begået en masse frikast, en statistik der endte 71-21 i dansk favør, og når bolden engang imellem sneg sig forbi forsvarskæden, så stod der efter pausen ofte en velspillende Rikke Poulsen imellem boldens vej til netmaskerne.

Sidst men ikke mindst viste AG flotte takter på venstrefløjen, og til trods et par brændte straffekast, så viste hun fin moral ved at turde gå tilbage til straffekastlinjen og eksekvere med succes. Derved sluttede hun som delt topscorer i EM-kval debuten.

Danmark og Norge delte i porten

Lyksborg og Uno startede inde, da Danmarks udviklingslandshold her til aften mødte Norge. Angrebsmæssigt blev den blonde playmaker brugt lidt utraditionelt på højre back i store dele af første halvleg, hvor ingen af holdenes målmænd fik fat indledningsvis, og det betød at netmaskerne knap nåede at falde til ro, før de endnu engang blev sat i bevægelse af en harpiksfyldt læderkugle.

Desværre for danskerne var det udeholdet det minimerede de tekniske fejl bedst, og efter 16 minutter var det for hjemmeholdet blevet til 6 tabte bolde, der betød at danskerne var bagud 9-14 på scoreboardet. Med indskiftningen af Simone Böhme fik danskernes stabiliseret forsvaret ved at dække højt, men angrebsmæssigt fik skytterne ikke gang i distanceafslutningerne, og det resulterede i en pausestilling bagud 13-18.

12087005_10207617548854763_1689971215_n

2 minutter inde i 2. halvleg måtte Line Uno tage imod en albue, da hun i forsvaret skulle dække op for en norsk skytte, men heldigvis blev skuddet reddet, og i det efterfølgende angreb spillede Uno flot Sarah Iversen fri på den danske streg til et straffekast.

8 minutter skulle der gå før danskerne havde udlignet 5-måls føringen ved stillingen 19-19, og herfra blev det tæt hele vejen. Med en straffekastscoring efter tid sikrede Danmark sig 32-32 imod de nordiske søstre fra Norge.

Kampdag i landsholdstrøjen

Vi har ovenfor fået en lille hilsen fra de tre spillere og Allan, der er med udviklingslandsholdet i disse dage, og meldingen lyder på at det går godt, samt alle er toptunet til kamp i aften.

Om det er fordi Allan Heine sammen med cheftræner Heine Eriksen er ved roret, og spillerene forsøger at charme sig til mest mulig spilletid i aftenens opgør imod Norge klokken 17:45 i Ceres Arena, det lader vi stå hen i det uvisse! 🙂

Spillertruppen halveret

“AG” er blot en blandt flere, som idag ikke er til stede i Viborg Stadionhal. Her til morgen drog et helt hold med Viborg HK’ere nemlig til landsholdssamling, hvor de hver især vil repræsentere klubben på forskellig vis.

Ann Grete Nørgaard, Rikke Poulsen og Rikke Skov skal på torsdag i aktion imod Tyrkiet klokken 20:15. Kampen er den første på vejen imod EM-slutrunden i Sverige næste år, men som du nok ved skal det danske landshold inden da spille VM på hjemmebane i december. Hvis du kunne tænke dig at se landsholdsspillerne live, så kan du sikre din billet til slutrunden her, eller torsdagens kvalkamp her.

Inden torsdagens A-landskamp spiller udviklingslandsholdet (B-landsholdet), bestående af blandt andre Louise Lyksborg, Simone Böhme og Line Uno, træningskamp klokken 17:45 imod Norges ditto, og dagen efter krydser de igen klinger i Stjærhallen klokken 18:30. Køber du billet til kampene i Århus, så har du altså muligheden for at se hele 6 VHK’ere i aktion på en aften.

Også Signe Brun og Sarah Paulsen er at finde i østjyske Tilst, og de to vil sammen med resten af U20-landsholdet træne med udviklingslandsholdet de kommende par døgn.

De resterende spillere vil i ugens løb træne med U18-herrerne i klubben.

 

Nedenfor finder du kampprogrammet for de mange VHK’ere

08/10-2015 klokken 17:45 i Ceres Arena – Danmark – Norge (udviklingslandshold)

08/10-2015 klokken 20:15 i Ceres Arena – Danmark – Tyrkiet (EM-kval for A-landshold)

09/10-2015 klokken 18:30 i Stjærhallen – Danmark – Norge (udviklingslandshold)

Paulsen og Brun på tur med U20-landsholdet

I den foregående uge er det blevet til 6 danske landsholdsudtagelser af spillere fra den viborgensiske ligatrup på henholdsvis A- og udviklingslandsholdet, men det stopper ikke her.

Signe Brun og Sarah Paulsen har nemlig overbevist landstræner Flemming Dam Larsen om, at de skal med til Team Danmark talenttræning i Tilst den 5. til 7. oktober, som kommer til at foregå sammen med udviklingslandsholdet, blandt andet bestående af Louise Lyksborg, Simone Böhme og Line Uno.

Udover de 5 ovennævnte, så vil Rikke Skov, Rikke Poulsen og Ann Grete Nørgaard repræsentere Viborg HK på det danske A-landshold.

Stort tillykke til alle.

Solid repræsentation på udviklingslandsholdet

Her til eftermiddag har Heine Eriksen, ikke at forveksle med vores egen Allan Heine, udtaget tre Viborg HK’ere til det danske udviklingslandsholds træningskampe primo oktober.

Første kamp spilles som forkamp til A-landsholdets EM-kvalifikationskamp imod Tyrkiet den 8. oktober, imens holdet igen møder Norge dagen derpå i Stjær.

Fra Viborg HK skal der lyde et tillykke til Line Uno, Simone Böhme og Louise Lyksborg. Nu gælder det bare om at give den fuld gas.

Se den komplette trup herunder:

Christina Elm, København Håndbold
Mathilde Juncker, SK Århus
Freja Cohrt, Silkeborg-Voel
Fie Woller, FCM Håndbold
Olivera Jurisic, Toulon SCVHB
Anna Sophie Okkels, SK Århus
Jette Hansen, Team Tvis Holstebro
Line Uno, Viborg HK
Signe Sjølund, København Håndbold
Nadja Jensen, VfL Oldenburg
Anne Cecilie D. de la Cour, København Håndbold
Simone Böhme, Viborg HK
Louise Lyksborg, Viborg HK
Rikke Iversen, Silkeborg-Voel
Sarah Iversen, HC Odense

Trekløveret igen med landsholdet

For to ugers tid siden blev tre rutinerede Viborg HK’ere udtaget til det danske landsholds træningstur til makedonske Skopje, hvor holdet skal møde storholdet Vardar i uge 39.

Idag skulle det danske landshold til de vigtige EM-kvalifikationskampe imod Tyrkiet på hjemmebane i Århus den 8. oktober, samt udebaneturen til Pinhel i Portugal tre dage senere sættes.

Selvom flere aktive danske spillere i de udenlandske klubber igen er at finde i truppen, så kan Viborg HK sende 3 spillere afsted i form af Rikke Poulsen, Rikke Skov og Ann Grete Nørgaard.

18 spillere er indkaldt til kampene, men 2 vil blive frasorteret, før rejsen går til Portugal. Se hvilke spillere der er udtaget herunder:

Målvogtere:
Rikke Poulsen, Viborg HK.
Sandra Toft, Larvik.

Stregspillere:
Mette Gravholt, Nykøbing Falster.
Stine Bodholt Nielsen, Team Esbjerg.
Kathrine Heindahl, Randers HK.

Fløjspillere:
Trine Østergaard, FCM Håndbold.
Anne Mette Pedersen, København Håndbold.
Ann Grete Nørgaard, Viborg HK.
Maria Fisker, CSM Bucurasti.

Bagspillere:
Line Jørgensen, CSM Bucurasti.
Louise Burgaard, FCM Håndbold.
Lærke Møller, Team Tvis Holstebro.
Kristina Kristiansen, Nykøbing Falster.
Lotte Grigel, Team Esbjerg.
Stine Jørgensen, FCM Håndbold.
Anne Mette Hansen, København Håndbold.
Rikke Skov, Viborg HK.
Pernille Holmsgaard, København Håndbold.

Skov, AG og Poulsen med landsholdet

Tre Viborg-profiler har overbevist den nye landstræner om potentialet.

I december spiller det danske kvindelandshold VM-slutrunde på hjemmebane, men før det skal Klavs Bruun Jørgensen finde ud af hvem der har gjort sig fortjent til en plads i bruttotruppen.

De tre viborgensere er klar til at give den gas ved landsholdssamlingen, som finder sted i weekenden uge 39, 24.-27. september, i Skopje. Her venter ikke det Makedonske landshold, men til gengæld den tidligere Viborg-spiller Sanja Damnjanovic’s nye klub, Vardar Skopje.

Tillykke til alle tre.