Indlæg

Viborg HK’s første kampe er programsat

Ferien lakker mod enden i Viborg HK og vi er så småt ved at geare op til den kommende sæson.

Det betyder, at vi allerede nu kan løfte sløret for, hvornår pigerne spiller træningskampe i forbindelse med deres optakt, samt hvornår de første kampe spilles i ligaen såvel som pokalturneringen.

Nedenfor vil vi give et kort overblik over de først kommende kampe:

Den 12. september skal VIBOCOLD Arena fyldes. Her spiller vi første hjemmekamp i sæsonen mod ingen mindre end lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Vi skal have en god start på sæsonen og håber at se en fyldt arena, når kampen skydes igang kl. 19.30.

Kampen mod FCM bliver anden kamp i ligaen, da vi starter turneringen ud på udebane mod Ringkøbing Håndbold den 3. september kl. 19.00.

Inden ligaens første kampe er der rig mulighed for at se pigerne i aktion og opleve de nye spillere i den grønne trøje.

Under Generation Handball, som afholdes i uge 31, spiller pigerne to træningskampe mod henholdsvis Storhamar Håndball og Dunaferr.

Kampen mod Storhamar spilles d. 2. august kl. 20.15 i VIBOCOLD Arena.
Kampen mod Dunaferr spilles d. 4. august kl. 19.30 i VIBOCOLD Arena.

Det fulde program for Generation Handball kan findes her

Inden ligasæsonen skydes i gang er der den 25. august kl. 19.30 en kamp, som SKAL vindes, da vi ellers er ude af pokalturneringen. Vi skal op imod SønderjyskE som på egen hjemmebane vil gøre hvad de kan for at slukke drømmen om endnu en gang at nå til Final4 i pokalturneringen. Hold et vågent øje med Viborg HK Fanklubs hjemmeside for information om en tur til SønderjyskE.

‘Vi er virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze!’

“Nu hvor vi ikke skal spille finale, så er vi virkelig klar til at kæmpe for at vinde bronze. Det vil også være stort for os som hold, hvis vi kan slå FCM og få den her bronzemedalje. Vi er fuldt ud klar til at give den gas og håber at se mange i Midtjylland, og selvfølgelig, at hallen bliver fyldt når vi spiller i VIBOCOLD Arena d. 14,” siger Uno under en lille snak om de kommende kampe mod FCM Håndbold.

Bronzemedaljen skal placeres hos et af Danmarks to mest vindene hold, og efter semifinalerne at dømme har de grønblusede vinden i ryggen. Formkurven er efter et kort dyk begyndt at gå op igen, og havde marginalerne været med Viborg HK i semifinalerne mod NFH kunne Viborg pigerne meget vel have spillet finale. Så tæt har slutspillet vist sig at være. I VIBOCOLD Arena fik publikum sig noget af en oplevelse, da NFH kom forbi til den anden semifinale, hvor stolpen i NFH’s mål blev bødlen der endte pigernes finaledrømme. Siden kampen har fokus været fuldt ud rettet mod bronzekampene mod FCM Håndbold, hvor Uno også er overbevist om, at holdet kan bruge de positive ting, der blev vist i semifinalerne til at besejre FCM.

“Som hold har vi rykket os meget. Vi er godt klar over, at vi har haft en down periode, men jeg synes vi i de sidste kampe har vist godt spil. Vi mangler bare de sidste marginaler og at få lukket helt ned, så vi vinder til sidst. Men der er mange positive ting at tage med, og det er det vi skal se på og ikke hvad vi kunne have gjort i tidligere kampe, men bare se fremad.”

Første semifinale spilles i Ikast d. 9. maj kl. 18.15. Billetter kan købes på FCM Håndbolds hjemmeside.

Returkampen spilles i VIBOCOLD arena, Viborg søndag d. 14. maj kl. 18.00. Køb din billet lige her

Er der pointlighed efter to kampe spilles en tredje og afgørende kamp i Ikast d. 17. maj kl. 18.30.