Indlæg

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

Det flaskede sig for os!

For hjemmeholdet venter der et slutspil om en uge, imens udeholdet efter i aften slutter sæsonen midt i ligaen uden chance og risiko for slut- eller nedrykningsspil.

Planen var soleklar fra start: Simone Böhme og Co. skulle jagte tredjepladsen i grundspillet til det sidste, og det ville kræve minimum 1 point mere end Team Tvis Holstebros udbytte imod Nykøbing Falster Håndbold. Et udfald der ikke bare skulle være en hypotese.

Fra start var det udeholdet der satte sig på begivenhederne, og indledningen var præget af nervøse træk i Viborg-lejren. MP fik dog med god fysik slidt sig igennem til først scoring for hjemmeholdet efter 3 minutter, og så tippede opgøret ellers vores vej.

Viborg satte sig på kampen, og efter et kvarter forlangte udeholdet timeout bagud med 6-3. To gode målvogtere tog godt fra i en velbesøgt Viborg Stadionhal, hvor også udeholdets fans bidrog flot til en kulisse der var sidste spillerunde værdig. Nerven var større end kvaliteten af spillet.

MP og AG tegnede sig for 7 af de første 9 scoringer, men en mandsopdækning af Line Uno på playmakerposten sendte udeholdet på -2, 11-9, ved pausen. En stilling de kunne være bedst tilfreds med.

Efter pausen kom Viborg HK brølende ud fra omklædningsrummet, og med halvlegens første 4 scoringer skabte hjemmeholdet igen et dejligt pusterum på 6 mål. Ditte Vind kom dog ind i fynboernes mål, og pludselig begyndte udeholdet igen at lugte blod efter en lang periode med grøn dominans.

På trods af et ihærdigt comeback formåede de orange fra Odense ikke at komme helt op, og dermed kunne Viborg HK ovenpå en 25-22-sejr både sætte 2 point og en tredjeplads ind på kontoen.

Se spillerstatistik her

Se kampanalyse her

2 point i efterårssæsonens sidste ligakamp!

Her til aften skulle den sidste ligakamp spilles, da HC Odense tog imod Viborg HK.

Kampen blev indledt med 120 kilometer i timen, og to gode keeperpræstationer sørgede for, at den første scoring faldt efter godt 3 minutter. Her fandt Line Uno AG, som ikke var nået retur fra det forrige angreb. Det afspejler vel meget fik hvor hurtigt det gik indledningsvis.

Generelt bød de første ti minutter af kampen på rigtig gode takter for udeholdet, der ikke virkede hæmmet af den lange rejse hjem fra Frankrig i søndags. Efter 12 minutter var drømmestarten en realitet med 3-8 på måltavlen. I særdeleshed Marie-Paule Gnabouyou og Line Uno havde her vist storspil offensivt, imens forsvaret og Rikke Poulsen virkede som en stor udfordring for hjemmeholdet, der prøvede at skifte den tidligere Viborg-målvogter Chana de Souza ud, eftersom der blev længere og længere imellem hendes redninger.

Midtvejst i halvlegen blev det til flere udskiftninger i den ellers solide startopstilling, og Louise Lyksborg blev for eksempel afløst af Simone Böhme, imens Barbi gav Line Uno en pause. Det endte med en relativ sikker føring på 12-17 ved sidebyttet, og det var specielt på målvogterposten der var forskel. Hjemmeholdet havde kun 4 redninger, imens Rikke Poulsen stod på 48 % (10 redninger på 21 afslutninger). Skal man finde en smule malurt i bægeret, så var det hjemmeholdet der scorede de sidste 3 mål, og føringen kunne derfor have været endnu større.

HC Odense havde tydeligvis fået vendt et ord eller to i pausen, for det var hjemmeholdet der kom bedst ud. I særdeleshed MP virkede dog meget veloplagt, og gang på gang blev der krydset op til hende med succes, eller så fandt bolden ud til en træfsikker AG, som ikke skød med løst krudt.

Til sidst blev det dog meget mere spændende end nødvendigt var. En dårlig periode var lige ved at vende kampen helt på hovedet, og det var vel en blanding af et Viborg-hold der pludselig stivnede i flere sekvenser, samt HC Odense der lugtede blod.

Med et minut tilbage på haluret havde AG alle muligheder for at lukke den pludselig tætte kamp, men ved stillingen 23-25 brændte hun et straffekast, og HC Odense forlangte time-out i sekundet bagefter.

En hurtig scoring fra Maria Adler gjorde at et boldtab kunne blive fatalt. Viborg fik spillet til der manglede 16 sekunder på haluret, og her smed Allan Heine det sidste time-out kort. Armen blev hævet i de døende sekunder, og til trods for et boldtab, så ender de 2 point i bussen på vej hjem til Viborg efter en 24-25 sejr!

Next stop: Odense Idrætshal

Viborg HK er pt inde i en travl kampperiode, da HC Odense allerede venter i sidste ligaspillerunde inden VM-pausen imorgen aften. Det er et formsvagt fynsk hold Viborg HK står overfor, når der i Odense Idrætshal 1 (Højstrupvej 5, 5200 Odense V) fløjtes op til kamp klokken 19:30. Værd at bemærke spilles de 5 øvrige kampe i Dame Håndboldligaen samtidig, og tager du ikke turen, da dækker TV2 Sport alle kampe med reportere i de forskellige haller. Vi håber dog at Fanklubben som altid tager med os hvorhen vi rejser, og skulle der være en fynsk Viborg HK-fan eller 2 på plads, da glæder vi også til at se jer.

Chana de Souzas nye hold har i de sidste 5 kampe tabt fire, imens det seneste opgør imod mesterskabsfavoritterne fra Team Esbjerg blev til et uafgjort 23-23 resultat. Et resultat der har vakt opmærksomheden ved mange håndboldkendere, eftersom det orange hold fra den fynske hovedstad har været hårdt plaget af skader.

”HC Odense er ved at få spillere tilbage fra deres respektive skader, så at kigge på deres aktuelle skadeshistorik giver ikke et helt retvisende billede. Maria Adler er så vidt jeg ved i bedring, og i målet var Chana de Souza senest storspillende imod Team Esbjerg, hvor spillerne ude på banen viste flere gode momenter. Vi har stor respekt for vores modstandere, og specielt her efter en lang udebanetur i weekenden, hvor en masse indtryk er blevet dannet”, udtaler en respektfuld Allan Heine.

Turen til det franske i Cup Winners Cup er efterhånden på afstand, og fokusset er rettet frem imod kampen i morgen aften.

”Der var en del dramatik i forbindelse med kampen lørdag, men da vi først kom i gang, da var det en kamp som alle andre. Vi fik fordelt spilletiden fint i Frankrig, men lige nu er vi inde i et tæt kampprogram. Det er vigtigt vi hurtigt retter fokusset imod vores svære udebanetur i morgen, og så kan vi derefter snakke Metz igen”.