Indlæg

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

Makedonsk landsholdsspiller til Viborg HK

Viborg HK tilføjer til den kommende sæson makedonske Natasha Nolevska til truppen. Natasha vil sammen med Anne Sofie Filtenborg indtage højre fløj.

”Jeg har valgt Viborg, da det er en traditionsklub, som jeg har fulgt siden jeg var ung. Det er en klub med 14 DM titler og tre Champions League trofæer, hvilket er meget motiverende for mig. Derfor kommer jeg også hertil med drømmen om at vinde medaljer,” siger Natasha Nolevska om skiftet til Viborg HK.

Natasha Nolevska er 21 år gammel og har de seneste fem sæsoner spillet for ZRK Vardar i Makedonien, hvor hun til dagligt træner sammen med den tidligere Viborg HK spiller, Sanja Damnjanovic. De seneste 2,5 år har Natasha indtaget højre fløj på det makedonske landshold, hvor særligt hendes tempo og hurtige antrit har vagt opsigt.

Om tilgangen af Natashe Nolevska siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl:

”Natasha er et rigtigt spændende talent at få til Viborg, og med hende og Anne Sofie Filtenborg på højre fløj føler vi, at vi er dækket godt ind på positionen. Det er vigtigt for os, at skabe et godt fundament for vores spillere, særligt de spillere, der kommer til fra udlandet. Vi er derfor også taknemmelige for det gode samarbejde vi har med Hald Ege Høj- og Efterskole, der har været en stærk samarbejdspartner i at få Natasha til Viborg.”

Skiftet til Viborg HK er første udlandseventyr for Natasha Nolevska, og hun er i første omgang tilknyttet den midtjyske traditionsklub i en enkelt sæson.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

“Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem” – Mie Sørensen

Mie Sørensen har spillet en enkelt sæson i Viborg HK, hvor hun om nogen blev kastet for løverne. Mie gik fra at være tiltænkt en rolle som tredjemålmand til pludselig at stå som førstevalg på posten. En opgave, som Mie trods sine kun 22 år har taget til sig og vist, at hun var i stand til at bære.

Vi har taget en snak med Mie om op- og nedturene i sæsonen, og hvad hun vil huske sin tid i Viborg HK for.

Du har været i Viborg HK i en sæson. Hvordan har det været?
Først og fremmest har det været fedt at spille i en klub som Viborg HK. Jeg har drømt om at spille for eller imod en klub som denne siden jeg var lille, så det har været en drøm, der er gået i opfyldelse. Der har også været perioder, hvor det har været hårdt. Både personligt, men også for holdet, synes jeg. Men når man kommer ud på den anden side har det helt sikkert været en god oplevelse.

Hvad har været hårdt som hold?
Det har været, at vi i efteråret havde så meget medvind, og så gik vi ind til forårs-sæsonen, hvor vi begynder at tabe. Vi ved ikke helt, hvorfor vi begynder at tabe, men der sker bare noget mentalt i den periode, tror jeg. Jeg synes dog vi får hevet os op til sidst, og jeg synes vi kommer her fra med en fin følelse. Det var dog hårdt at skulle omstille sig fra at vinde hele tiden til at begynde at tabe. VI har måttet spørge os selv ‘Hvordan takler man det?’ Det har været hårdt.
Personligt har det været hårdt at komme og være tiltænkt en rolle som tredjevalg til lige pludselig at havne som førstevalg. Det er et helt andet pres der hviler på skuldrene som førstevalg. Der er det ikke fint nok at gøre et kort indhop og rede nogle skud. Jeg gik fra at være overraskelsesmoment til pludselig at skulle præstere hver gang, og det har været hårdt. Særligt med tanke på, at jeg er ung og mangler rutine spil-mæssigt og mentalt, hvilket er med til at gøre en mere afslappet.


Hvad er det så der gør, at du kan komme så flot igennem en sæson, hvor du virkelig er blevet kastet for løverne?

Kæmpe opbakning fra pigerne har helt sikkert hjulpet mig igennem. Jeg har ikke følt mig overladt til mig selv, og pigerne har hele tiden vist tiltro og givet udtryk for, at de stoler på mig og tror på, at jeg kan klare det. Sammenholdet på vores hold har været virkeligt stærkt og vi har hjulpet hinanden igennem de svære ting. Det har jeg kunnet mærke. Jeg ved godt, at mit niveau kontra Rikke’s niveau slet ikke er det samme. Hun er landsholdsspiller og er pisse dygtig, med en hel anden erfaringsbase end jeg. Trods det har jeg ikke mærket tvivl fra de andre, men kun oplevet fantastisk opbakning. Det har helt sikkert gjort, at jeg kunne præstere i de kampe jeg har præsteret i.

Er det en godkendt sæson for holdet?

Jamen, det, der er lidt svært er, at man bliver farvet af den første halvdel af sæsonen, hvor alt gik rigtig godt. Jeg kom til holdet lidt inde i opstarten og var derfor ikke med til at snakke målsætning. Drømmemålet var selvfølgelig at få medaljer, men man var også tilbageholden med dette og jeg synes egentligt, at sæsonen er godkendt. Vi kunne få medaljer, og det føler jeg stadig var muligt med det hold vi har haft. Når vi har været gode har vi spillet rigtig flot, men med de udfordringer vi rendte ind i hen over sæsonen synes jeg egentligt, vi skal være tilfredse.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var fedt?
Jeg har aldrig spillet europæisk før, og det synes jeg har været helt vildt. Det er noget helt andet end at spille den danske turnering. Turene giver holdet så meget udenfor banen også, da vi får et helt andet sammenhold. Vi har jo prøvet at strande i lufthavnen i flere timer, og skulle have det bedste ud af det. I de situationer kommer vi virkelig hinanden ved. Vi får grinet i de situationer trods det, at det måske er lidt træls. Man lærer at holde fokus på det man kan gøre noget ved, og ikke tænke over, hvad der skubber de oprindelige planer. Det har jeg virkelig været glad for at få lov til at opleve.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?

Jeg tager i hvert fald mange af de tips og fif jeg har fået fra Susanne med videre. Jeg synes vi har haft et virkelig godt samarbejde. Jeg tager helt sikkert nogle af de gode kampe med, hvor jeg har bevist, at jeg kan.

Næste stop, NFH. Hvad glæder du dig til som NFH-Spiller?
Jeg glæder mig til at få Jakob Larsen som træner og til at komme ned og spille med de piger, der bliver en del af holdet. Derud over glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve at spille i Nykøbing som hjemmebane og ikke udebane. Det er en rigtig fed kulisse de har, så det bliver sjovt at prøve. Jeg synes NFH var en god mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Både fordi jeg kommer til at stå sammen med Greve, som jeg også synes er en rigtig dygtig målvogter. Så får jeg også en træner, som er kendt for at give de unge chancen. Miljøet virker professionelt i Nykøbing, ligesom her i Viborg, hvor man går til stålet hele tiden. Det indtryk har jeg også af Nykøbing Falster, at man ligesom her tager det seriøst og stiller høje krav til hinanden. Det er det, der har tiltalt mig meget.

Nykøbing har jo en helt anden spillestil end Viborg HK, hvordan tror du det bliver?
Jeg er spændt på, hvordan det bliver med en ny træner, for jeg tror, at Jakob er anderledes i forhold til Niels. Jeg har haft nogle snakke med Jakob, og han vægter forsvaret rigtig højt, hvilket jeg tror bliver det store fokus, så det ikke bliver kontra-retur håndbold, hvor man ikke får lov til at stå nede og lukke af.

Har du ellers noget du gerne vil sige? Noget vi ikke har dækket?
Når man tænker på Viborg som klub, så tænker man på den her storklub, hvor det hele bare handler om at vinde. Men nu, hvor jeg har været i det, har det været vildt at opleve de fans, der er her hver gang – også i modgang. Når man kommer tilbage på banen efter kamp, bliver man ikke mødt med sure bemærkninger når vi har spillet en dårlig kamp og tabt. Vi bliver mødt med smil og opmuntrende ord. Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem, hvilket man mærker blandt fansene. De er her fordi de brænder for det lige så meget som vi gør. Det er fedt at opleve og jeg håber de fortsætte med at bakke så fantastisk op. Det betyder så meget for os på holdet. Jeg har fået et rigtig godt bånd til pigerne og fansene så jeg glæder mig til at komme tilbage næste sæson og hilse på alle igen.

Fra Viborg HK ønsker vi Mie al held og lykke med de nye eventyr, og vi glæder os til at byde hende velkommen i VIBOCOLD Arena i den kommende sæson.

‘Med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den sejr og komme ud i en tredje kamp’ – Louise Bager

30-25 stod der i dag på tavlen efter 60 minutters bronzekamp mod lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Tres minutter, der blev kendetegnet ved et hjemmehold, der hele tiden var et skridt foran i angreb såvel som forsvar.

“Jeg synes ikke, vi er kølige nok på de tidspunkter, hvor vi skal slå til. Englert står godt i dag, men jeg synes det er vores egen skyld” siger Line Uno umiddelbart efter kampen og Carin Strömberg supplerer: “Vi har alle muligheder. På de vigtige tidspunkter er vi ikke skarpe nok. Men jeg synes vi har gode chancer på søndag. FCM spiller med de samme spillere stort set hele kampen så bliver vi ved med at holde presset kan vi godt slå dem på søndag.”

Særligt første halvleg var hård ved Viborg HK, som forsvarsmæssigt ikke fik lukket ned for Midtjylland, som kom til gode chancer i størstedelen af deres angreb. Heldigvis stod Bager rigtig fint og hun var en stor grund til, at der ved pause kun stod 15 ud for hjemmeholdet. I angrebet havde Viborg HK det også svært i løbet af de første 30 minutter. 11 mål blev det til, og de grønblusede vidste dermed, at anden halvleg skulle gøres bedre, hvis sejren skulle i hus. Det kunne tydeligt ses, at pigerne ikke havde givet op, da de kom ud til anden halvleg og de fik bedre fat i forsvaret. Dermed kom der også gang i kontrafasen. I målet kom Mie Sørensen ind og gjorde det rigtig flot, hvilket medvirkede til, at hjemmeholdets forspring lige så stille blev mindsket. Efter 16 minutter blev der udlignet til 21-21 og særligt de medrejsende Viborg HK fans anede muligheden for sejr.

“De gode forsvarsaktioner i anden halvleg gjorde, at vi kunne løbe med dem, og det føltes som om de hang rigtig meget. Det er derfor også, hvad der kræves på søndag, for kommer vi ikke i gang med vores eget forsvar, skal vi kæmpe mod deres, og det er svært” siger Line Uno

Netop forsvarspillet var også det, som Louise Bager udpegede som en vigtighed frem mod returopgøret i VIBOCOLD Arena

“Jeg synes vi mangler det sidste i den her kamp. Jeg synes ikke vi takler ordentligt igennem i forsvaret og så kommer vi til at lave fejl i angrebet, hvilket giver dem de lette mål. Der er mange steder vi kan optimere, men vi kommer jo op på 21-21 i anden halvleg og jeg synes egentligt vi har dem. Men så laver vi to tekniske fejl og bum, så er de foran igen. Jeg synes FCM laver for mange mål og vi skal have flere tacklinger på dem, så vi ikke kommer til at løbe efter dem hele tiden.”

Udligningen holdt ikke længe og fire minutter senere førte FCM med 25-21 og det blev endnu en gang op ad bakke for de grønblusede. Trods fortsat fight og taktiske ændringer lykkedes det ikke at indhente FCM’s forspring og nederlaget er en realitet. Heldigvis var der efter kampen bred enighed blandt Viborg HK’s spillere om, at det langt fra er umuligt at tage sejren på egen hjemmebane i returkampen.

“Jeg tænker helt klart, at vi kan komme hjem i egen hule, og med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den her sejr og komme ud i en tredje kamp. Det er jeg slet ikke i tvivl om”, slutter Louise Bager af med sikkerhed i stemmen.

Returkampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00 i VIBOCOLD Arena.

Billetter kan købes her