Indlæg

En fiberskade, træningskampe og 30 grader

Træningslejren i Ungarn er i fuld gang. Siden truppen i tirsdags ankom til Ungarn har der været masser af tid til at træne, hygge og skabe det sammenhold, der ligger grundstenen for den kommende sæson.

Allerede onsdag spillede pigerne tre halvlege af 25 minutter mod ungarske Dunaferr. En kamp, der desværre endte i et nederlag på 33-35.

“Vi sled en del i defensiven, hvor vi manglede konsekvens. Samtidig ramte vi ikke et stabilt niveau angrebsmæssigt, hvorfor Dunaferr kunne løbe med sejren. På trods af nederlaget fik vi stadig rigt udbytte af opgøret, hvor flere spillere trådte i karakter på det individuelle” sagde Allan efter kampen.

Fredag skød pigerne træningsturneringen igang med en kamp mod Debrechen. En kamp, der endte uafgjort 20-20. Kampen var som træningskampe er flest. En blandet forestilling med gode momenter, såvel som udviklingsområder.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Truppen har i løbet af de første dage skullet vænne sig til varmen og atmosfæren i hallen inden træningsturneringen med deltagelse af flere hold fredag blev skudt igang.

Netop varmen har krævet en del tilvænning for truppen, der har måttet sørge for at drikke en masse væske og have våde klude med til træning, for at afkøle kroppen. Heldigvis er der, trods varme, højt humør i truppen.

“Vi ankom til blå himmel og fuld solskin, så allerede fra start var der højt humør blandt os. Det blev kun bedre da vi fik at vide, at vi var blevet opgraderet il hotel med wifi. En stor forbedring fra sidst vi var her, hvor vi boede på college. Så der var ikke et øje tørt! Nu har vi været her et par dage og har overstået gode og varme træningspas. Heldigvis har vi også tid til at solbade og hygge sammen, så det ikke alt sammen drejer sig om træning og kampe,” fortæller Line Uno om turen til Ungarn.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Når man træner og spiller håndbold er der risiko for skader. Det er desværre også tilfældet i Ungarn, hvor Allan Heine torsdag deltog i løbetræningen på den lokale atletikbane. Her måtte han se sig slået af en fiberskade, der trods alt ikke er værre, end at han i i dag kan grine af det.

“Jeg overlever skaden. Spørgsmålet er om jeg overlever drillerierne fra pigerne,” slutter Allan med et smil.

(artikel fortsætter efter billedet)

Allerede i morgen, lørdag, spiller pigerne igen kamp i Ungarn og vi har fået oplyst, at kampen streames HER
Vi gør opmærksom på, at streaming ikke styres af Viborg HK. Derfor kan vi intet gøre, hvis der er fejl i streaming, eller det aflyses.

Viborg HK på træningslejr i Ungarn

I dag har vi sendt pigerne mod Ungarn, hvor de har en spændende uge foran sig. Holdet er med i en træningsturnering, hvor der både er en række træninger og 3 kampe på programmet. Blandt andet er der mulighed for revanche, når pigerne træner med og spiller træningskamp mod Dunaferr, som for nylig tog det ene point i en træningskamp under Generation Handball.

Foruden at træne med Dunaferr skal pigerne deltage i en turnering med deltagelse af Ungarske Debrechen, Budaörs og Vác, samt russiske Zvezda.

Cheftræner, Allan Heine ser frem til at komme til Ungarn med holdet, der med Jørgensen, Nikoline og Anso tilbage i truppen endelig er fuldtallige.

”Først og fremmest er turen til Ungarn en mulighed for at udvikle holdet sportsligt. Vi får mulighed for at prøve kræfter mod hold vi ikke kender, og som ikke kender vores spil. Derudover er det også en mulighed for at bygge videre på det arbejde vi har lavet i opstarten med at få rystet holdet sammen. Som træner er det spændende at se et nyt hold tage form. Udlandsture er særligt gode til at ryste et hold sammen, da pigerne alle er på ”udebane” og udenfor vante rammer. Det giver rig mulighed for at se, hvem der træder i karakter i forskellige situationer og hvilke roller de forskellige spillere påtager sig frem mod den kommende sæson.”

Trods en travl uge med masser af håndbold på programmet er der også tid til at holde lidt fri. Bl.a. har lederteamet arrangeret en heldagstur til Budapest, hvor holdet kan opleve lidt af byen, ose på strøget eller hvad pigerne ellers har lyst til. En ”fridag” som pigerne normalt ikke oplever på træningsture og udlandsrejser med holdet, da disse ture ofte er travle og pakket med håndbold. Fridagen er ikke uden holdet for øje, og Allan Heine udelukker ikke, at teambuilding aktiviteter kan snige sig ind.

”Vi skal i den kommende sæson arbejde videre med de værdier vi har skabt omkring holdet i de seneste sæsoner. Det kan godt ske, at der skal ændres lidt i værdisættet, da nye personligheder er kommet til og et nyt hold skal arbejde sammen. Det er også sådan noget vi skal bruge turen til,” slutter Allan Heine.

I Ungarn vil der desværre ikke være mulighed for at live blogge eller live streame kampe, men vi vil på vores hjemmeside og sociale medier forsøge at holde jer alle opdateret på, hvordan det går. Blandt andet har vi lokket et par spillere til at overtage vores Instagram profil – @viborg_hk.

Carin og co. tog pusten af IK Sävehof

Det startede meget venskabeligt ud med smil og kram mellem Carin og hendes landsmænd fra IK Sävehof.

Venskabeligheden blev lagt på hylden da dommerne fløjtede træningskampen i gang, og de to mandskaber kæmpede indædt om hver bold.

Fra start var det de grønblusede der tog teten og bragte sig i front. En føring der aldrig kom i fare. Kampen ender 28-23. Et resultat, som Allan Heine var meget tilfreds med.

”Jeg synes det var en rigtig fin træningskamp. Vi får løbet med dem og får vist fine takter i vores spil. Vi har stadig lidt at arbejde med defensivt, og kommer til at lave lidt for mange fejl i angrebet, da vi til tider forhaster os. Det skal vi arbejde videre med, men helt sikkert en godkendt kamp med tegn på, at vi er på rette vej.”

Kampen gav eksempler på bredden i Allans trup, da alle kampklare spillere kom på banen. Josefine stod i anden halvleg og havde godt fat i Sävehofs spillere. I angrebet var der god fart i spillet, hvilket nok er et resultat af, at de fleste spillere er gengangere fra sidste sæson.

”Jeg synes vi spiller rigtig godt i dag. Vi kender hinanden godt og kan udnytte, at mange af os spillede sammen sidste sæson. Vi mangler stadig en højre back, og det kan vi mærke, så det bliver godt at få Sanne og Nikoline i kamp,” sagde Line Uno efter kampen.

Nikoline Lundgreen, Kristina Jørgensen og Anne Sofie Filtenborg er i denne uge kommet hjem fra slutrunde med u19 landsholdet, og har derfor fri. Sanne van Olphen har en mindre skade i knæet fra sin tidligere klub, som hun lige nu skåner for at komme tilbage i topform. Hun sidder derfor over i træningskampene for ikke at tage chancer op til sæsonstart.

I næste uge tager truppen på træningslejr i Ungarn, hvor de vil spille et par træningskampe.

Næste kamp på dansk grund er i Santander Cup mod SønderjyskE d. 25. August kl. 19.00.

Niko, Anso og Jørgensen hjemme i Viborg

Endelig fik vi samling på tropperne.

Kristina Jørgensen, Anne-Sofie Filtenborg og Nikoline Lundgreen har været savnet i opstarten. De har alle tre repræsenteret Danmark ved U19 EM i Slovakiet. En slutrunde, der blev afsluttet med bronzemedaljer om halsen og personlig hæder til Kristina Jørgensen.

“Det har været en rigtig god tur. Grundet sygdom i truppen har det været lidt anderledes end normalt, og til tider lidt kaotisk. Men det har været en rigtig god turnering, og vi fik et godt resultat med hjem. Jeg føler vi blev bedre og bedre som turneringen skred frem og kommer hjem med en god følelse,” fortæller Nikoline efter hjemkomst til Viborg.

Forståeligt nok var det med lidt grødet stemme og trætte øjne, pigerne kom til møde i VIBOCOLD Arena tirsdag d. 8. august. Sammen med resten af holdet landede de tre VIborg HK-spillere i Københavns lufthavn natten til tirsdag, hvorefter de fik tre timers søvn hos en af deres landsholds kolleger. Kl. 6 tirsdag morgen gik turen med tog fra København til Viborg, hvor de endelig kunne forenes med holdkammeraterne i domkirkebyen.

Trods træthed var det nogle glade piger, der kom i VIBOCOLD Arena for at deltage i et hold-møde og en kort snak om U19 EM og den landsholdsboble man træder i, når man er samlet med landsholdet.

“Vi ramte topniveau til sidst. Vi havde træningsturneringer inden slutrunden, hvor vi ramte et rigtig højt niveau. Da vi kom til slutrunden præsterede vi ikke som ønsket og skulle lige vænne os til andre forhold end vi er vant til. Der var meget varmt, og vi havde problemer med bolden som smuttede ud af hænderne på os grundet fugtigheden. Da vi endelig kom i en hal med air-condition rammer vi igen det høje niveau,” fortæller Kristina Jørgensen, der under turneringen spillede så godt, at hun blev udtaget til all-star holdet og blev året til turneringens MVP (most valuable player). En hæder som Jørgensen er stolt af men også tildeler sine holdkammerater.

“Det er fedt med personlig succes, men det er jo holdet der skaber successen. Jeg præsterede ikke i alle kampe og havde blandt andet lidt sygdom der drillede. I de kampe, hvor jeg hurtigt mistede kræfterne var der andre der spillede fantastisk. Så det er fedt med succes, men den kommer også grundet mine holdkammerater” siger Jørgensen, der sammen med resten af U19 landsholdet har været samlet det meste af juni og juli for at træne frem til slutrunden.

To måneder væk fra familie, venner og klubhold kan for de fleste virke som meget lang tid, men for landsholdsspillere er det normen mere end undtagelsen.

“Man går bare ind i en landsholdsboble, hvor man ikke tænker på andet end at få holdet til at præstere. Man siger hurtigt til sig selv ‘Nu er jeg her, og jeg kan alligevel ikke påvirke det der sker der hjemme’. Det vænner man sig hurtigt til,” siger Jørgensen og suppleres af Nikoline:

“Vi har det rigtig godt sammen på holdet og har fået skabt nogle trygge rammer omkring landsholdet som gør, at man ikke får hjemve. Det er rart at være afsted med det her hold. Det betyder ikke, at man ikke til sidst gerne vil hjem, men det er ikke en længsel der er hæmmende for vores præstation som ellers kunne være tilfældet.”

Med hjemkomsten fra landsholdssamling har pigerne fået træningsfri ugen ud, hvorefter de vil slå sig til resten af Viborg HK-truppen frem mod den kommende sæson. For Filtenborg og Jørgensen er det første sæson i den grønne trøje.

“Det har jeg glædet mig sindsygt meget til. Vi har jo kunnet følge med i alt det spændende holdet har lavet sammen mens vi var væk, så nu glæder jeg mig til at komme igang,” siger Filtenborg på spørgsmålet om, hvordan det er at komme hjem fra samling og direkte ind på et nyt hold.

De tre hjemvendte bronzevindere deltager ikke i træningskampen mod IK Sävehoff torsdag aften, men trækker den grønne trøje over hovedet til kampen mod SønderjyskE i Santander Cup senere på måneden. Indtil da vil vi glæde os over at have dem tilbage i Viborg!

Uafgjort mod Dunaferr

Med et straffekast i sidste sekund reddede AG en uafgjort hjem til Viborg HK i træningskampen mod Dunaferr. 26-26 stod der på måltavlen da de 60 minutter var spillet, og Allan Heine og pigerne kunne se tilbage på en kamp, hvor tekniske fejl var medvirkende til, at de grønblusede aldrig for alvor trak fra ungarerne.

Efter kampen var det en rolig Allan Heine der kunne konstatere, at ressourcerne slap op for Viborg pigerne, der ellers fik en god start på kampen.

“Egentligt har vi fint styr på Dunaferr i de første 15-20 minutter, men som kampen skrider frem løber vi tør for ressourcer og det bliver en af de kampe, hvor vi bytter mål. Dunaferr spiller en rigtig fin kamp, og har flere gange held med at lukke af for vores angreb og presse os til satsede afslutninger. Jeg er glad for at se, at vi igen i dag har den rette indstilling og fortsætter med at fighte selv om der sniger sig tekniske fejl ind. Nu har vi fået prøvet lidt kampsituationer og ved, hvad vi skal arbejde videre med. Jeg er meget fortrøstningsfuld frem mod sæsonstart og de næste par træningskampe,” siger Allan umiddelbart efter kampen mod Dunaferr.

Dagens startopstilling havde endnu en gang de to nye ansigter i Viborg HK, Natasha Nolevska og Hanna Daglund på banen. Her fik de sammen med Sidsel Bodholt, Line Uno, Line Haugsted, AG og Stine en rigtig fin start på kampen, og kom hurtigt foran med to-tre mål. Men lige så stille fik et hårdt-fightende ungarsk mandskab kæmpet sig tilbage i kampen, og ved pause var Viborg føringen på kun et enkelt mål, 14-13.

Herefter var kampen præget af ligeværdigt spil, hvor begge parter skiftedes til at score mål. Dunaferr havde held med at lukke ned for Viborg HK’s angrebsspil, så afslutninger blev satsede eller stressede grundet en truende nøl-kendelse. Flere og flere tekniske fejl sneg sig ind, og Dunaferr fik sig et lille overtag frem mod slutfløjt. 30 sekunder før tid scorer ungarerne til 25-26. Med VIBOCOLD Arena i ryggen blev kampens sidste angreb sat ind, og som altid kæmpede Stine en brag kamp på stregen, og med tre sekunder igen fik hun tilkæmpet sig et straffekast. Som så ofte før trådte AG frem til straffepletten, og med usvigelig sikkerhed sendte hun bolden i netmaskerne.

Nu skal Allan og pigerne tilbage til træningshallen, hvor de i de kommende uger skal lægge forarbejdet til den kommende sæson. Næste træningskamp er mod svenske Sävehoff. Kampen spilles i Spøttrup ved Skive torsdag d. 10. august kl. 18.00.

HUSK, at sæsonkort til den kommende sæson allerede nu kan købes og fornyes lige HER

Kommende kampe

Kommende Viborg HK kampe:

Viborg HK – Dunaferr
Fredag d. 4. august 2017 kl. 19.30
VIBOCOLD Arena Viborg
Træningskamp (Generation handball)

Viborg HK – IK Sävehof
Torsdag d. 10. august 2017 kl. 18.00
Spøttrup Kulturhal
Træningskamp

SønderjyskE – Viborg HK
Fredag d. 25. august kl. 19.00
Arena Aabenraa
Santandercup

Aarhus United – Viborg HK
Søndag d. 27. august 2017 kl. 11.00
Aarhus stadionhal
Træningskamp

 

 

Sejr til Viborg HK i første træningskamp

Generation Handball bød velkommen til første træningskamp for Viborg HKs damehold, og sikke en start Allan og pigerne fik. Ved slut fløjt stod der 31-19 på måltavlen til de grønblusede, der i dagens kamp beviste, at der er masser at glæde sig til i den kommende sæson.

Norske Storhamar Håndball måtte se til, mens de grønblusede buldrede afsted. 8-0 blev det inden nordmændende kom på måltavlen. En hård skæbne og en hurtig afslutning på kampens spænding, som aldrig kom i fare.

Med Uno i topform spillede Viborg-pigerne med høj fart og masser af flotte detaljer. Storhamar fik ikke lov at komme til lette chancer, og opstod der en mulighed stod Hanna Daglund i vejen. Den nytilkomne svensker stod en rigtig flot kamp og viste den velbesøgte VIBOCOLD Arena, hvad der er i vente i den kommende sæson. Det samme gjorde Natasha Nolevska, der på højre fløj delte rundhåndet ud af eksempler på, hvor hurtig hun er.

Allan Heine var også tilfreds med debuten af Natasha og Hanna:

“De fik absolut en flot debut. Generelt set synes jeg holdet spillede en flot kamp med den rette attitude og indstilling. Vi agerede som jeg ønsker, og det viser, at vi er på rette spor i optakten. Vi havde godt styr på Storhamar i dag, og det var fantastisk at opleve stemningen i VIBOCOLD Arena igen. Det er noget tid siden, og nu glæder vi os bare endnu mere til at komme igang med sæsonen.”

Efter kampen var det en glad Hanna Daglund der kunne gøre status efter en flot debut.

“Jeg er meget tilfreds med i dag. Jeg var nervøs inden kampen, så det er dejligt, at det gik godt og vi fik en sejr i dagens kamp.”

Da kampen blev spillet under Generation Handball var der masser af unge håndboldspillere fra nær og fjerne i hallen, og flere af dem benyttede sig af muligheden for at møde og tage billede med spillerne fra Viborg HK efter kampen. En mulighed som også er der på fredag, hvor Viborg HK spiller mod Dunaferr. Kampen spilles i VIBOCOLD Arena kl. 19.30.

Spring, sprint og VO2 Max – Testdag i Viborg HK

“Det er lidt som at gå til eksamen. Man lægger pres på sig selv og vil gerne yde sit bedste efter at have brugt ferien på at træne” sagde en lettet Line Uno efter endt testdag i Viborg HK. Hun og resten af holdet blev mandag testet i spring, sprint og VO2 max. Tests, som var arrangeret af holdets fysiske trænere Michael Knudsen og Susanne Wilbek.

“De tests vi laver inden sæsonstart er sprint, spring og VO2 max. Spring og sprint siger lidt om deres eksplosive styrke i benene, i forhold til den styrketræning de har lavet i ferien. Med den information kan vi rette deres træningsprogram til og følge udviklingen hos den enkelte spiller,” forklarer Susanne Wilbek og fortsætter:

“Vi tester dem typisk to gange om året, hvorefter vi kan se, om det går fremad som vi regner med. Så det er et øjebliksbillede af den eksplosive styrke hos spilleren. VO2 max testen er en konditionstest, hvor vi kan måle den maksimale iltoptagelse hos spillerne. Den giver et billede af deres grundform, hvor meget energi vi skal bruge på at bygge formen yderligere op, og hvordan vi skal organisere træningen i opstarten.”

Idrætsfysiologisk Testcenter, Viborg stod klar til at hjælpe med at teste vores spillere, og der var bred enighed blandt de adspurgte spillere om, at VO2 Max testen er den værste.

“Det værste er helt sikkert VO2 Max testen. Det er den eneste test, der er hård. Spring og sprint tager kun nogle sekunder, hvorimod VO2 max gerne skal tage længere tid. VO2 Max er en test, hvor man løber til man ikke kan mere, så selv om man måske ikke løber så længe løber man til man ikke kan mere. Vi har jo sele på, da vi løber til vi er helt færdige og for udmattede til at stå. Vi løber 14 km/timen konstant, og for hvert minut øges hældningen på løbebåndet, så vi gradvist løber stejlere,” forklarede Nips.

(tekst fortsætter under billedet)

Da spillerne i truppen er meget forskellige med hver deres styrker er der også stor forskel på, hvilke resultater de hver især leverer når de bliver testet. Et faktum, der tages højde for blandt trænerteamet, da data på spillerne vurderes ud fra de forudsætninger de hver i sær har.

“Det optimale er at have flere data på en spiller så vi kan sammenligne og se, hvor de yder deres bedste. Skal man sammenligne en højrefløj på nogle og 50 kilo med en høj målmand som skal kunne placere sig godt er der forskellige krav inde på banen. Der har vi nogle referencer på spillere, der spiller samme position med samme krav. Derudover kan vi også se, hvilke spillere vi tidligere har haft der minder om, og som vi kan sammenligne med, så det bliver dels et bredt billede, men i takt med, at vi tester dem flere gange kan vi se data på den enkelte spiller,” slutter Susanne Wilbek.

Landsholdskolleger nu også klubkolleger

Listen af mulige emner til artikler synes uendelig når man kigger på truppen i Viborg HK. Hvor skal man starte? Hvem skal man gribe fat i? Og hvilke spørgsmål skal man stille?

På holdets første dag i VIBOCOLD Arena så vi vores snit til at gribe fat i Hanna Daglund og Carin Strömberg, da de hyggesnakkede ved kaffemaskinen. For lige der foran os stod to spillere, der deler mere end blot nationalitet. Svenske Carin Strömberg og Hanna Daglund deler nemlig også et tæt venskab, der er bygget op over flere år sammen på samme hold.

“Det er rigtig sjovt at være tilbage på samme hold. Vi har spillet på u-landsholdet sammen, hvor Hanna kom op og spillede med os, der var et par årgange ældre. Derudover har vi også spillet sammen i Skuru. Vi er rigtig gode veninder udenfor banen, men har også et rigtig godt samarbejde på banen mellem målvogter og forsvar. Så en rigtig god veninde og spiller” siger Carin på spørgsmålet om, hvordan det er endnu en gang at spille på samme hold.

Carin kom til Viborg HK forud for sæsonen 2016-17 og gjorde i sin første sæson i klubben et utroligt flot stykke arbejde i forsvar og angreb. Efter en velfortjent ferie er Carin tilbage i grønt.

“Jeg har set meget frem mod at komme tilbage. Ferien er brugt på at samle energi og træne, så jeg kommer tilbage i god fysisk form. Det er også dejligt at se alle pigerne igen. Modsat Hanna, der kommer hertil som ny, oplever jeg nu at komme tilbage til min anden sæson i Viborg HK. Jeg ser helt sikkert frem mod denne sæson” siger en smilende Carin.

Hvor Carin vender tilbage til Viborg HK kommer Hanna hertil som en af de nye spillere i truppen.

“Det skal blive rigtig godt at spille i Viborg. Det er dejligt, at vi endelig er begyndt, og jeg kan møde alle pigerne. Jeg har fulgt Viborg siden slutningen af forrige sæson og glæder mig til endelig at komme i gang” siger Hanna Daglund umiddelbart efter første møde med sit nye hold.

Hanne kommer til Viborg HK fra svenske Skuru og skal sammen med Josephine Nordstrøm og Rikke Poulsen udgøre målvogter-trioen i truppen. Spørger man til Hannas forventninger til træninger er hun ikke i tvivl:

“Jeg forventer det bliver hårde træningspas med dygtigere og hårdere skytter.”

Truppen har de næste uger skemaet fyldt med træningspas og -kampe, hvilket også er noget, der glæder Carin, som er sikker på, at de træningskampe, der er på programmet kan være med til at give gode forudsætnbinger for turneringsstarten.

“I og med vi også har nye spillere skal det blive spændende at spille med dem. Vi har mange træningskampe som ser ud til at blive gode sparringer frem mod turneringsstart. Jeg fik en god fornemmelse efter første træning, hvor alle var i god form og havde godt humør. Det er vigtigt når vi ved, at der kommer hårde uger med træning”, siger Carin og suppleres af Hanna:

“Virkelig! Der var virkelig god stemning på holdet i dag, og alle vil fremad, så det bliver rigtig godt.”

Sæsonen er skudt i gang i Viborg HK

Store smil, masser af kram og et rum fyldt med glade samtaler var kendetegnende for første opstartsmøde i Viborg HK. Nye som gamle spillere mødte i dag op til første samling frem mod den kommende sæson, og der var masser af forventnings glæde at mærke blandt spillere og ledere.

Klokken 09.30 havde Allan kaldt til møde, og alle var klar til at høre mere om de kommende ugers aktiviteter og hvilke tiltag der tages i brug for at skabe et stærkt hold i den kommende sæson.

“De første dage bruger vi mest på introduktion og til at skabe fundamentet til en god sæson for alle på og udenfor banen. Vi skal starte en proces, hvor tankegangen på holdet er at have et stærkt hold, men også et stærkt kollektiv. Blandt andet har alle omkring holdet fået lektier med hjem, som vi følger op på i morgen,” siger Allan og uddyber:

“En del af lektien er at spillerne skal kunne se sig selv i en større sammenhæng. Med værktøjer som bruges i en SWOT-analyse, ser vi på holdets og spillernes styrker og svagheder. Med en større forståelse for, hvor vi er stærke og hvor vi kan møde udfordringer, kan vi gøre forarbejdet til, at svagheder i løbet af sæsonen ikke kommer til at opbruge unødigt meget energi.”

Efter morgenens møde var det lige på og hårdt for pigerne, der med holdets nye assistenttræner, Susanne Wilbek, i spidsen havde to timers fysisk træning. Og der blev ikke sparet på kræfterne.
Medicinbolde, stepbræt, elastikker og hække (som i hækkeløb) blev alle taget i brug med det resultat, at sveden piblede af spillerne.

Med et tiltrængt bad kunne pigerne derfor også gå til frokost med god samvittighed. Caféen i VIBOCOLD Arena fyldtes hurtigt med masser af snak, smil og gode historier, og nye såvel som gamle spillere syntes allerede at have fundet sig til rette med visheden om, at de nu alle var på samme hold.

Sæsonen er officielt skudt i gang!

Første rigtige træning, med bolde i hænderne, harpiks på tøjet og tape på fingrene finder sted tirsdag d. 25. juli kl. 09.30, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Sverige eller Azarbaijan

“Jeg har aldrig tidligere været i en klub, med så uheldige lodtrækninger som vi tidligere har haft i Viborg HK. Sidste år endte vi på lagfart til russiske Lada, så jeg er spændt på, hvor vi ender i år” sagde Allan Heine inden dagens lodtrækning til EHF Cup.

Da vi er i andet seedningslag skal vi spille mod et af de vindene hold fra første seedningslag.

Lodtrækningen er faldet sådan ud, at vi kommer til at møde vinderen af kampen mellem svenske Lugi og Mingechavir fra Azarbaijan.

En lodtrækning som i Allan Heines øjne kunne være værre.

“Nu ved vi, at det bliver Sverige eller Azarbaijan, og uden at kende holdene indgående ser svenske Lugi stærkest ud. Så umiddelbart bliver det nok et dansk-svensk opgør, hvilket jo er et opgør mellem to stærke håndboldnationer. Under alle omstændigheder forbereder vi os på hård modstand. Vi skal dog ikke på forhånd melde holdet fra Azarbaijan ude,” siger Allan Heine ovenpå dagens lodtrækning, som han umiddelbart er tilfreds med.

Da vi kom sidst op af bowlen starter vi også EHF Cup på udebane. Første kamp skal spilles d. 14. eller 15. oktober.

Lodtrækning til EHF Cup

I dag kl. 11 trækkes der lod til den europæiske turnering EHF Cup.

For 25 sæson i træk deltager Viborg HK i en af de præstigefyldte europæiske turneringer. Håbet er endnu en gang at nå så langt som muligt i en turnering, hvor modstanderen er en til tider ukendt faktor.

Første modstander i EHF Cup trækkes i dag, hvor vi også finder ud af, om vi starter på hjemme- eller udebane.

Lodtrækningen vises live på EUopæisk Håndbold Forbunds Youtube kanal og deres Facebook.

Umiddelbart efter lodtrækningen vil vi opdatere denne side med kommentar fra Allan Heine.

Stærke TV-tal fra Viborg HK

I denne sæson har der været rig mulighed for at følge Viborg HK’s ligadamer, når de har spillet kampe i Primo Tours Ligaen, EHF Cuppen og Santander Cup. TV interessen har været stor for Viborg HK’s kampe, hvilket er afspejlet i de tal, der nyligt er offentliggjort på Divisionsforeningens hjemmeside.

18 gange er Viborg HK’s kampe vist på en af TV2’s kanaler, hvilket betyder, at Viborg HK er det hold, der er vist flest gange på TV2s kanaler i denne sæson.
Tallene afspejler den store interesse der er for Viborg HK’s produkt, men så sandelig også, at klubben sportsligt fortsat hører til blandt de førende hold i Danmark. En påstand, der bakkes op af de resultater holdet i denne sæson har vist med deltagelse i EHF Cuppen, Final 4 og dameligaens slutspil, hvor det blev til en fjerdeplads.

“Det er dejligt, at interessen for vores kampe er så stor. Vi synes selv, at vi har et godt produkt og et hold med en spændende blanding af profiler og unge spillere, der tager chancen når den byder sig. Jeg tror det er en af de faktorer, der gør, at vi sammen med FCM og NFH ligger i toppen hvad angår antallet af TV-kampe. Derudover har vi også en fantastisk hjemmebane i VIBOCOLD Arena, hvor der er plads til mange tilskuere og gode betingelser for produktion af TV,” siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl.

Effekten af de mange TV-kampe mærkes også blandt klubbens nuværende og potentielle sponsorer.

“Generelt er det en fordel for klubberne og sponsorerne, at håndbold vises i så høj grad på TV. For de landsdækkende virksomheder har et sponsorat der synliggøres på TV stor betydning. Derfor er det også en fordel, at vi med statistisk og seertal kan vise, at vi ligger i toppen blandt holdene i dameligaen. Qua Viborg HK’s historie og fortsatte placering blandt topholdene i dansk håndbold har vi et genkendeligt produkt, som virksomhederne ved hvad leverer. Betydningen af dette kan ikke undervurderes, da det gør det lettere for os at tage kontakt til virksomheder rundt i landet,” siger sponsoransvarlig i Viborg HK, Anette Pedersen.

Hellere have en glad, men travl Karen.

Vi har haft fornøjelsen af to gange Nørgaard i denne sæson, da Karen Nørgaard blev en del af den trup, der også inkluderede storesøster, AG. Som sæsonen er skredet frem, har Karen oftere og oftere været at finde på banen, hvor hun både har spillet venstre- og højrefløj. En opgave hun har klaret på flotteste vis, trods det, at hverdagen ikke udelukkende handler om håndbold. Som fuldtids gymnasielærer har Karen navigeret livet som lærer samtidig med, at håndbolden blev passet – i Danmark og Europa.
Vi har taget en snak med Karen om hendes syn på denne sæson, hvordan hun har fået hverdagen til at hænge sammen, og hvad der nu skal ske fremadrettet.


Du har tidligere spillet i den danske liga, men ikke for din barndomsklub, Viborg HK. Hvordan har det været at spille i Viborg HK?

Det var lidt en drøm der gik i opfyldelse at spille i VIBOCOLD Arena for det fantastiske Viborg HK publikum. Jeg havde aldrig regnet med, at drømmen skulle blive udlevet, så det har været fedt.

Hvordan har det føltes når du kom på banen?
Jeg har ikke tænkt så meget over det, når man spiller så er man bare i det, og tænker på spillet. Men da vi vandt den sidste og afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane, og kampen blev fløjtet af, der blev jeg rørt over at se rundt i hallen. Der var den gamle Viborg HK stemning tilbage. Jeg er jo født og opvokset i Viborg og har fulgt ligaholdet, specielt da jeg var ungdomsspiller i klubben. Så der blev jeg rørt, for det var som at komme tilbage til dengang med en følelse af, at man næsten er uovervindelig sammen med publikum.

Ligahåndbold er en tidskrævende sport og du har job ved siden af, hvad fik dig til at sige ja til at være med?
Det var helt sikkert fordi det var en drøm, jeg havde lagt på hylden, og som jeg havde affundet mig med ikke ville blive til noget for mig. Jeg er mindst lige så glad for mit job som gymnasielærer, men da Allan spurgte om jeg ville være med, så kunne jeg alligevel mærke, at jeg ville fortryde, hvis jeg sagde nej. Hellere prøve at give den alt hvad jeg har, og så se, om jeg kan få det hele til at gå op. Det har jeg heldigvis kunnet og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg sagde ja.

Hvordan har du fået det til at gå op?
Jeg har en rigtig dejlig arbejdsplads på Favrskov Gymnasium, som har hjulpet med at placere mine timer, så jeg har kunnet deltage til træning. Det er en meget forståelig ledelse, der har været engagerede i den mulighed jeg har fået, og som har bakket mig op. Som de sagde ”hellere have en travl, men glad Karen”.
Jeg gik ind til det med den indstilling, at mit job som lærer er det jeg skal leve af resten af mit liv. Som sagt elsker jeg det enormt højt og synes det er helt fantastisk, så jeg var heller ikke villig til at gå på kompromis med mit arbejde. Har jeg ikke kunnet træne har arbejde fået lov at være styrende. Det synes jeg også, at jeg skylder gymnasiet, når de er så gode til at hjælpe mig. Så jeg har arbejdet rigtig mange timer i døgnet.

Hvad har været den største oplevelse?
Det har været mega fedt at spille EHF Cup og være på ture med holdet.
Derud over er der særligt to øjeblikke jeg ser tilbage på. Da vi vinder i Esbjerg er var et af de øjeblikke man altid håber på at opleve. Der var egentligt ikke noget der fungerede optimalt, men som hold kiggede vi på hinanden og siger ”Det skal fandeme være løgn!”, og derefter vendte skuden.
Den anden oplevelse er helt klart den afgørende kvartfinale mod Odense på hjemmebane. Vi havde jo ikke spillet ret godt inden og havde virkelig været under pres, så forløsningen da det lykkedes og vi vandt var virkelig fantastisk.

Særligt i anden halvdel af sæsonen har i fløjspillere været under pres. Blandt andet fordi I skulle dække tomrummet på højrefløj trods det, at I er venstrefløje. Hvordan har det været?
Det har jeg slet ikke tænkt over. Det kan være det havde været anderledes, hvis jeg var 19-20 år, men nu har jeg været i gamet i lang tid. Der vil altid være folk, der har en holdning til det ene eller det andet. Der er rigtig mange der er fantastiske spillere og trænere fra sofaen, og sådan er gamet nu en gang. Det tager jeg mig ikke af, og jeg tror, at det hjælper, at jeg er min egen største kritiker. Det er sjældent folk kan sige noget, som jeg ikke selv har tænkt. Derud over må man sortere i det og tænke over, hvad der er ret og rimeligt. Så det har jeg ikke taget mig så meget af.

Hvad ser du tilbage på og tænker har været op ad bakke i denne sæson?
Jeg synes den største nedtur har været, at vi ikke har fået en medalje. Det var en kæmpe skuffelse og jeg synes vi har holdet til det. Men vi har nok ikke været kyniske nok. Vi har også haft den udfordring, at vi er et ungt hold, så jeg håber, at de til næste sæson får medaljer. Jeg synes bestemt potentialet er der, og vi har været på vej til at finde noget af det gamle Viborg HK frem. Vi er ikke i mål endnu, overhovedet, men de glade piger med masser af vilje og udstråling er tilbage. Desværre fandt vi det ikke frem, da det gjaldt aller mest; f.eks. i bronzekampen mod FCM. Vi var tæt på i semifinalen mod NFH, men det var ærgerligt, vi ikke kunne byde FCM mere op til dans, så vi måske kunne være gået ned med skoene på, hvilket jeg ikke synes var tilfældet.


Hvordan har det været at spille sammen med din søster, AG?

Det burde jeg faktisk nok have nævnt som en af de største opture, for det har det virkelig været at spille sammen med min søster. Det har været mega fedt. VI er meget ens på mange punkter og det har været fedt at få lov til at dele noget, som har været en stor del af mit liv, men altid har været en kæmpe del af Gretes liv. Det har været fedt at få lov til at dele det og få nogle fede oplevelser sammen, som vi ellers ikke ville have fået, så det har været en stor optur.

Hvordan er det så at spille samme position?
Det tænker vi overhovedet ikke over. Det har aldrig været en konkurrence. Hvis jeg havde haft en drøm om at blive landsholdsspiller, havde det måske set lidt anderledes ud, men det har jeg ikke. Min søster og jeg har det sådan, at vi næsten hellere vil, at det går den anden godt, end det går os selv godt. Jeg tror jeg er den der jubler mest på bænken når hun scorer, så på den måde har det ikke været en konkurrence. Vi kan ellers godt lide at konkurrere.
Nu er jeg nok også forudindtaget, men hun er nok Danmarks bedste venstre fløj. Skal man sidde på bænken for nogen, så er det vel den bedste.

Hvad skal der ske nu?
Nu skal jeg have de sidste hold op til eksamen, hvorefter jeg skal holde en god, lang sommerferie. Fra næste sæson skal jeg spille lidt med på Jyllandsserie-holdet her i Viborg HK. Endeligt vil jeg også gerne bruger mere tid med min kæreste og familie. Det er desværre ofte de nærmeste der bliver valgt lidt fra når man har travlt, så det glæder jeg mig til at få mere tid til.

“Det var et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år” – Louise Bager Due

Hun sluttede karrieren på toppen, og har med OL guld, DM guld og Champions League titler oplevet en side af håndbold, som er de færreste forundt. Efter 4-5 år væk fra banen var håndboldskoene gemt godt væk bagest i skabet og harpiksen erstattet med børnehænder. For Louise Bager Due omhandlede hverdagen nu et fantastisk job som pædagog i en børnehave samt tid med familien. Men hvor langt væk gemmer et klubikon og en af Danmarks mest vindende spillere egentligt sin tidligere karriere? For Bager var der heldigvis stadig lidt håndboldspiller i kroppen, og da Allan kontaktede hende om muligheden for at gøre come-back og hjælpe holdet i slutspillet, sagde Bager efter lidt betænkningstid “ja”.

Vi har taget en snak med Bager om grunden til, at hun sagde ja til at hjælpe og hvordan det har været at komme tilbage.

Hvordan har det været at komme tilbage på banen med det grønne hjerte på skulderen?
Det har været en helt vildt god oplevelse. Det har været rigtig sjovt og fantastisk at være tilbage på banen. På alle måder en rigtig god oplevelse.

Hvad fik dig til at sige ja til at gøre et kort come-back?
Jeg havde snakket med Allan ad flere omgange i forhold til, at jeg eventuelt skulle starte. Men jeg havde også tænkt, at det ikke passede ind i min hverdag. Grunden til, at jeg til sidst sagde ja var for det første, at det var en kort periode. Jeg kunne se, at det kunne hænge sammen med min hverdag med familie og arbejde. Samtidig var det også et ønske om at give tilbage til den klub, som jeg har været en del af i så mange år.
Allan og jeg snakkede frem og tilbage om, hvilke bidrag jeg kunne komme med, og hvad der var realistisk efter at have været væk så længe. Da det var afklaret sagde jeg til mig selv, at nu giver jeg den en skalle og så håber vi på det bedste.

Modtagelsen da du blev præsenteret ved første kamp var til at få gåsehud af. Hvordan var det at komme tilbage og opleve den store støtte der var til dig?
Det var rigtig fedt. Det var dejligt at mærke, at man trods en årrække væk fra håndbolden ikke var glemt. Det var dejligt at mærke den varme der var fra publikum.

Har du mærket forskel på, hvordan det er at være håndboldspiller i dag i forhold til da du spillede?
Det er svært at mærke. Jeg kommer ind i de kampe, hvor der er drøn på, det handler om at vinde og der er medaljer på spil. Intensiteten er så høj, og det samme er lysten til at vinde, og det kan mærkes. Det er også det, jeg er vant til og kommer fra. Vi havde jo en årrække, hvor vi var med i rigtig mange af de finaler, så forskellen er svær at mærke.
Mht. træning havde vi, da jeg spillede, nogle rigtig store profiler, som gjorde at vores træning havde enormt høj intensitet. Det var jo nogle af verdens bedste spillere der var på holdet i de år, så selvfølgelig var niveauet rigtig, rigtig højt. Det synes jeg bestemt også det er i dag, hvor pigerne giver den gas og viser, at de vil det her. De går til den!

Du har skullet have arbejds- og familieliv til at fungere samtidig med, at du spillede i Viborg HK. Hvordan har det hængt sammen?
Til tider har det da været lidt af et puslespil, men min arbejdsplads har været utroligt fleksible i forhold til dette. Samtidig har min mand været indstillet på, at det hele skulle hænge sammen, så med deres hjælp har det kunnet lade sig gøre. Det er klart, at det har været presset på nogle tidspunkter.
Da jeg jo har skullet passe mit arbejde har jeg heller ikke trænet med i det omfang de andre træner, hvilket også har betydet, at jeg ikke har været der til alle træninger.

Man hører ofte, at spillere der vender tilbage på banen har problemet, at hovedet kan mere end kroppen. Passer det, og hvordan har det været?
Det har jeg godt kunnet mærke. Nogle gange har jeg vidst, hvad jeg skulle gøre, men det var ikke altid det jeg gjorde. Kroppen er ikke gearet til det, da jeg ikke har trænet i så lang tid. Så jeg mærkede helt sikkert også, at hovedet kan mere end kroppen lige gør.

Hvor meget holdt du dig i gang efter du stoppede?
Faktisk ikke ret meget. Jeg løb en gang i mellemnår det passede og tror sidst jeg løb var en tur med først min ældste datter og derefter med min yngste datter. Så det har været på et hygge niveau når det har passet ind.

Hvordan har du oplevet støtten til holdet?
Publikum har hjulpet holdet rigtig, rigtig godt. I alle kampene, men i særdeleshed husker jeg kampen mod Nykøbing Falster på hjemmebane, hvor der bare var drøn på. Det var en stor hjælp for holdet, og man siger tit, at publikum er den 8. spiller, og det er de virkelig! De giver et ekstra boost i en kamp som den. Det er selvfølgelig super ærgerligt, at vi ende som nummer fire, for jeg havde virkelig undt de her piger, der knokler så meget for det, at få en medalje. Jeg tror på, at holdet kommer igen!

Det siges, at stemningen lugtede af ”gamle dage”. Er du enig?

Helt sikkert! Særligt Falster-kampen lugtede af gamle dage, hvor hallen var fyldt og stemningen var i top. For os spillere er det fantastisk at opleve.

Makedonsk landsholdsspiller til Viborg HK

Viborg HK tilføjer til den kommende sæson makedonske Natasha Nolevska til truppen. Natasha vil sammen med Anne Sofie Filtenborg indtage højre fløj.

”Jeg har valgt Viborg, da det er en traditionsklub, som jeg har fulgt siden jeg var ung. Det er en klub med 14 DM titler og tre Champions League trofæer, hvilket er meget motiverende for mig. Derfor kommer jeg også hertil med drømmen om at vinde medaljer,” siger Natasha Nolevska om skiftet til Viborg HK.

Natasha Nolevska er 21 år gammel og har de seneste fem sæsoner spillet for ZRK Vardar i Makedonien, hvor hun til dagligt træner sammen med den tidligere Viborg HK spiller, Sanja Damnjanovic. De seneste 2,5 år har Natasha indtaget højre fløj på det makedonske landshold, hvor særligt hendes tempo og hurtige antrit har vagt opsigt.

Om tilgangen af Natashe Nolevska siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl:

”Natasha er et rigtigt spændende talent at få til Viborg, og med hende og Anne Sofie Filtenborg på højre fløj føler vi, at vi er dækket godt ind på positionen. Det er vigtigt for os, at skabe et godt fundament for vores spillere, særligt de spillere, der kommer til fra udlandet. Vi er derfor også taknemmelige for det gode samarbejde vi har med Hald Ege Høj- og Efterskole, der har været en stærk samarbejdspartner i at få Natasha til Viborg.”

Skiftet til Viborg HK er første udlandseventyr for Natasha Nolevska, og hun er i første omgang tilknyttet den midtjyske traditionsklub i en enkelt sæson.

“Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub!” – Siri Seglem

Efter to sæsoner i Viborg HK venter nye eventyr i Nordjylland for Siri Seglem. Vi har taget en snak med hende om op- og nedture og hvordan tiden i Viborg HK har været for den norske fighter.

Sæsonen er slut og du skal videre og spille for en ny klub den kommende sæson. Hvordan har dine to år i Viborg HK været?
De har været helt sindssyge! Viborg er en klub, som man drømmer om. Det er stort at spille i den grønne trøje og det har det virkelig været. På en måde er det et eventyr at spille her. Man skifter klub flere gange i sin karriere, og det er forskellige eventyr, men Viborg HK er en stor klub.

Hvad gjorde, at du kom til Viborg HK?
Jeg kom fra Odense til Viborg og ville gerne prøve noget nyt. Da muligheden opstod at komme til Viborg var det ikke svært at beslutte sig. Det skulle være her.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var en stor oplevelse?
Det er det hele. Jeg har tænkt lidt, og synes det er svært at finde en eller to ting. Det er det hele der gør, at det har været en stor oplevelse at spiller her. Pigerne, klubben, byen og alt omkring klubben er gået op i en højere enhed. Jeg synes det har været godt. Inden jeg kom til klubben havde jeg spillet Europæiske kampe i Odense og Aalborg, og det er jo fantastisk at opleve. Det at rejse med de andre piger giver så meget. Også det, at spille mod nogle andre hold giver noget helt andet end kampene i ligaen.

Når du kigger tilbage, hvor har dine store opture så ligget?
Det er her, jeg synes det er svært at tænke kun på én ting. Det er lettere at se på det negative end positive. Jeg er ikke god til at huske enkelte kampe så det er ikke let for mig at pointere en kamp eller situation, der har været fantastisk for mig. På den anden side ville jeg ønske, at det var gået hurtigere med at komme tilbage efter min graviditet. Det har været lidt hårdt, og jeg havde håbet mit niveau havde været højere.

Hvordan var det så at sidde ude i første halvdel af sæsonen?
Jamen det var egentligt fantastisk, for så længe det gik som det gjorde, så var der intet problem i at se holdet spille. Når det går godt, så får man ingen skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe holdet, og jeg var simpelthen så glad for de succeser holdet havde. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været en del af det, men på den anden side følte jeg også, at jeg var en del af det, da jeg var med til alle kampene og trænede med så længe og så vidt muligt under min graviditet. Pigerne var også gode til at inkludere mig, hvilket var fantastisk.

Du trænede med langt inde i din graviditet og var med i de øvelser, der ikke var fysiske. Hvad er det der gjorde, at du var med så længe?
For det første kan man være heldig at have en god graviditet. For det andet synes jeg indstilling har høj betydning. Jeg ville jo gerne i gang igen så hurtigt som muligt efter jeg havde født, og så er det vigtigt at holde sig i gang.

Hvordan var det så at skulle tilbage på banen og finde timing og samspil med pigerne igen?
Pigerne var ikke noget problem i forhold til at komme i gang igen. Jeg havde jo ikke været væk så længe, og trænede med kort tid efter fødslen, så det gik rigtig fint. Timingen på den anden side var lidt sværere, men det gik og jeg er glad for at være kommet tilbage til slutspillet.

Når du ser tilbage på to sæsoner i Viborg HK, er det så to godkendte sæsoner?
Ja, det synes jeg absolut. Selvfølgelig vil man altid mere, og det har været surt at slutte som nummer fire begge sæsoner. Denne sæson har været svær at se tilbage på, da den egentlig er godkendt, men vi var så tæt på at spille os i finalen.

Nu skal du videre og spiller fra næste sæson i EH Aalborg. Hvordan bliver det?
Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere spillet i Aalborg og har stadig byen i mit hjerte. Nu har jeg fået mulighed for at komme til Aalborg igen, hvor jeg skal spille 1. division med Kristina Bille, som er min gode veninde. Det glæder jeg mig til at få med, og jeg håber at være med til at bygge noget stort op. Det er et spændende projekt de har gang i.
Det betyder også, at jeg flytter med min familie fra Viborg til Nordjylland, hvilket også bliver rigtig godt. Vi har hele tiden sagt, at når håndbolden begyndte at lakke mod enden ville vi flytte nordpå og slå os ned i nærheden af Aalborg. Det har hele tiden været planen, da vi så er lidt nærmere familien. Mine forældre har også købt sommerhus i Nordjylland, hvilket er perfekt.

Hvad drømmer du om nu?
Drømmen er at vi får etableret os i Nordjylland, og det er dejligt at vide, at vi skal bo her, og at fremtiden skal bygges op her. Vi skal ikke længere flytte igen som vi ellers har gjort grundet håndbold. Børnene skal begynde i skole og institution, og vi skal have en hverdag på plads, hvilket kommer til at give mere ro. Det glæder jeg mig til.

Når du ser tilbage på tiden i Viborg, hvordan har opbakningen så været?
Den har været helt sindssyg! Jeg synes virkelig det er en kæmpe ting her i Viborg. Publikum kan mærkes helt ned på banen. I nogle haller er der okay med publikum, men de er helt stille og man mærker dem ikke på samme måde. Her mærker man det på banen, og publikum engagerer sig både når det går godt og når det går dårligt. Efter kampene kommer de og snakker med os, hvilket er en fantastisk opbakning!
Betydningen af den support vi får er ikke til at undervurdere. Vores fanklub kører til Nykøbing og ser os tabe med ti mål, og alligevel siger de efter kampen ”Kom så, det var ærgerligt, men I er klar igen til næste kamp.” Det er helt vildt og det er dejligt med den positivitet der er omkring holdet.

Hvad kommer du til at savne ved Viborg HK?
Jeg kommer til at savne det hele. Efter sidste kamp, da vi stod på banen og jeg så publikum tænkte jeg bare ”åh nej”. Det bliver jo ikke det samme at komme til 1. division, selvfølgelig er der håndbold og publikum, men det bliver ikke det samme som i Viborg HK. Det er det, som jeg kommer til at savne! Den stemning og følelse man mærker i kroppen, når man løber på banen bliver aldrig det samme, og det kommer jeg til at savne.

“Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem” – Mie Sørensen

Mie Sørensen har spillet en enkelt sæson i Viborg HK, hvor hun om nogen blev kastet for løverne. Mie gik fra at være tiltænkt en rolle som tredjemålmand til pludselig at stå som førstevalg på posten. En opgave, som Mie trods sine kun 22 år har taget til sig og vist, at hun var i stand til at bære.

Vi har taget en snak med Mie om op- og nedturene i sæsonen, og hvad hun vil huske sin tid i Viborg HK for.

Du har været i Viborg HK i en sæson. Hvordan har det været?
Først og fremmest har det været fedt at spille i en klub som Viborg HK. Jeg har drømt om at spille for eller imod en klub som denne siden jeg var lille, så det har været en drøm, der er gået i opfyldelse. Der har også været perioder, hvor det har været hårdt. Både personligt, men også for holdet, synes jeg. Men når man kommer ud på den anden side har det helt sikkert været en god oplevelse.

Hvad har været hårdt som hold?
Det har været, at vi i efteråret havde så meget medvind, og så gik vi ind til forårs-sæsonen, hvor vi begynder at tabe. Vi ved ikke helt, hvorfor vi begynder at tabe, men der sker bare noget mentalt i den periode, tror jeg. Jeg synes dog vi får hevet os op til sidst, og jeg synes vi kommer her fra med en fin følelse. Det var dog hårdt at skulle omstille sig fra at vinde hele tiden til at begynde at tabe. VI har måttet spørge os selv ‘Hvordan takler man det?’ Det har været hårdt.
Personligt har det været hårdt at komme og være tiltænkt en rolle som tredjevalg til lige pludselig at havne som førstevalg. Det er et helt andet pres der hviler på skuldrene som førstevalg. Der er det ikke fint nok at gøre et kort indhop og rede nogle skud. Jeg gik fra at være overraskelsesmoment til pludselig at skulle præstere hver gang, og det har været hårdt. Særligt med tanke på, at jeg er ung og mangler rutine spil-mæssigt og mentalt, hvilket er med til at gøre en mere afslappet.


Hvad er det så der gør, at du kan komme så flot igennem en sæson, hvor du virkelig er blevet kastet for løverne?

Kæmpe opbakning fra pigerne har helt sikkert hjulpet mig igennem. Jeg har ikke følt mig overladt til mig selv, og pigerne har hele tiden vist tiltro og givet udtryk for, at de stoler på mig og tror på, at jeg kan klare det. Sammenholdet på vores hold har været virkeligt stærkt og vi har hjulpet hinanden igennem de svære ting. Det har jeg kunnet mærke. Jeg ved godt, at mit niveau kontra Rikke’s niveau slet ikke er det samme. Hun er landsholdsspiller og er pisse dygtig, med en hel anden erfaringsbase end jeg. Trods det har jeg ikke mærket tvivl fra de andre, men kun oplevet fantastisk opbakning. Det har helt sikkert gjort, at jeg kunne præstere i de kampe jeg har præsteret i.

Er det en godkendt sæson for holdet?

Jamen, det, der er lidt svært er, at man bliver farvet af den første halvdel af sæsonen, hvor alt gik rigtig godt. Jeg kom til holdet lidt inde i opstarten og var derfor ikke med til at snakke målsætning. Drømmemålet var selvfølgelig at få medaljer, men man var også tilbageholden med dette og jeg synes egentligt, at sæsonen er godkendt. Vi kunne få medaljer, og det føler jeg stadig var muligt med det hold vi har haft. Når vi har været gode har vi spillet rigtig flot, men med de udfordringer vi rendte ind i hen over sæsonen synes jeg egentligt, vi skal være tilfredse.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var fedt?
Jeg har aldrig spillet europæisk før, og det synes jeg har været helt vildt. Det er noget helt andet end at spille den danske turnering. Turene giver holdet så meget udenfor banen også, da vi får et helt andet sammenhold. Vi har jo prøvet at strande i lufthavnen i flere timer, og skulle have det bedste ud af det. I de situationer kommer vi virkelig hinanden ved. Vi får grinet i de situationer trods det, at det måske er lidt træls. Man lærer at holde fokus på det man kan gøre noget ved, og ikke tænke over, hvad der skubber de oprindelige planer. Det har jeg virkelig været glad for at få lov til at opleve.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?

Jeg tager i hvert fald mange af de tips og fif jeg har fået fra Susanne med videre. Jeg synes vi har haft et virkelig godt samarbejde. Jeg tager helt sikkert nogle af de gode kampe med, hvor jeg har bevist, at jeg kan.

Næste stop, NFH. Hvad glæder du dig til som NFH-Spiller?
Jeg glæder mig til at få Jakob Larsen som træner og til at komme ned og spille med de piger, der bliver en del af holdet. Derud over glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve at spille i Nykøbing som hjemmebane og ikke udebane. Det er en rigtig fed kulisse de har, så det bliver sjovt at prøve. Jeg synes NFH var en god mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Både fordi jeg kommer til at stå sammen med Greve, som jeg også synes er en rigtig dygtig målvogter. Så får jeg også en træner, som er kendt for at give de unge chancen. Miljøet virker professionelt i Nykøbing, ligesom her i Viborg, hvor man går til stålet hele tiden. Det indtryk har jeg også af Nykøbing Falster, at man ligesom her tager det seriøst og stiller høje krav til hinanden. Det er det, der har tiltalt mig meget.

Nykøbing har jo en helt anden spillestil end Viborg HK, hvordan tror du det bliver?
Jeg er spændt på, hvordan det bliver med en ny træner, for jeg tror, at Jakob er anderledes i forhold til Niels. Jeg har haft nogle snakke med Jakob, og han vægter forsvaret rigtig højt, hvilket jeg tror bliver det store fokus, så det ikke bliver kontra-retur håndbold, hvor man ikke får lov til at stå nede og lukke af.

Har du ellers noget du gerne vil sige? Noget vi ikke har dækket?
Når man tænker på Viborg som klub, så tænker man på den her storklub, hvor det hele bare handler om at vinde. Men nu, hvor jeg har været i det, har det været vildt at opleve de fans, der er her hver gang – også i modgang. Når man kommer tilbage på banen efter kamp, bliver man ikke mødt med sure bemærkninger når vi har spillet en dårlig kamp og tabt. Vi bliver mødt med smil og opmuntrende ord. Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem, hvilket man mærker blandt fansene. De er her fordi de brænder for det lige så meget som vi gør. Det er fedt at opleve og jeg håber de fortsætte med at bakke så fantastisk op. Det betyder så meget for os på holdet. Jeg har fået et rigtig godt bånd til pigerne og fansene så jeg glæder mig til at komme tilbage næste sæson og hilse på alle igen.

Fra Viborg HK ønsker vi Mie al held og lykke med de nye eventyr, og vi glæder os til at byde hende velkommen i VIBOCOLD Arena i den kommende sæson.

‘Med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den sejr og komme ud i en tredje kamp’ – Louise Bager

30-25 stod der i dag på tavlen efter 60 minutters bronzekamp mod lokalrivalerne fra FCM Håndbold. Tres minutter, der blev kendetegnet ved et hjemmehold, der hele tiden var et skridt foran i angreb såvel som forsvar.

“Jeg synes ikke, vi er kølige nok på de tidspunkter, hvor vi skal slå til. Englert står godt i dag, men jeg synes det er vores egen skyld” siger Line Uno umiddelbart efter kampen og Carin Strömberg supplerer: “Vi har alle muligheder. På de vigtige tidspunkter er vi ikke skarpe nok. Men jeg synes vi har gode chancer på søndag. FCM spiller med de samme spillere stort set hele kampen så bliver vi ved med at holde presset kan vi godt slå dem på søndag.”

Særligt første halvleg var hård ved Viborg HK, som forsvarsmæssigt ikke fik lukket ned for Midtjylland, som kom til gode chancer i størstedelen af deres angreb. Heldigvis stod Bager rigtig fint og hun var en stor grund til, at der ved pause kun stod 15 ud for hjemmeholdet. I angrebet havde Viborg HK det også svært i løbet af de første 30 minutter. 11 mål blev det til, og de grønblusede vidste dermed, at anden halvleg skulle gøres bedre, hvis sejren skulle i hus. Det kunne tydeligt ses, at pigerne ikke havde givet op, da de kom ud til anden halvleg og de fik bedre fat i forsvaret. Dermed kom der også gang i kontrafasen. I målet kom Mie Sørensen ind og gjorde det rigtig flot, hvilket medvirkede til, at hjemmeholdets forspring lige så stille blev mindsket. Efter 16 minutter blev der udlignet til 21-21 og særligt de medrejsende Viborg HK fans anede muligheden for sejr.

“De gode forsvarsaktioner i anden halvleg gjorde, at vi kunne løbe med dem, og det føltes som om de hang rigtig meget. Det er derfor også, hvad der kræves på søndag, for kommer vi ikke i gang med vores eget forsvar, skal vi kæmpe mod deres, og det er svært” siger Line Uno

Netop forsvarspillet var også det, som Louise Bager udpegede som en vigtighed frem mod returopgøret i VIBOCOLD Arena

“Jeg synes vi mangler det sidste i den her kamp. Jeg synes ikke vi takler ordentligt igennem i forsvaret og så kommer vi til at lave fejl i angrebet, hvilket giver dem de lette mål. Der er mange steder vi kan optimere, men vi kommer jo op på 21-21 i anden halvleg og jeg synes egentligt vi har dem. Men så laver vi to tekniske fejl og bum, så er de foran igen. Jeg synes FCM laver for mange mål og vi skal have flere tacklinger på dem, så vi ikke kommer til at løbe efter dem hele tiden.”

Udligningen holdt ikke længe og fire minutter senere førte FCM med 25-21 og det blev endnu en gang op ad bakke for de grønblusede. Trods fortsat fight og taktiske ændringer lykkedes det ikke at indhente FCM’s forspring og nederlaget er en realitet. Heldigvis var der efter kampen bred enighed blandt Viborg HK’s spillere om, at det langt fra er umuligt at tage sejren på egen hjemmebane i returkampen.

“Jeg tænker helt klart, at vi kan komme hjem i egen hule, og med fuld opbakning fra hele hallen tror jeg på, at vi kan tage den her sejr og komme ud i en tredje kamp. Det er jeg slet ikke i tvivl om”, slutter Louise Bager af med sikkerhed i stemmen.

Returkampen spilles søndag d. 14. maj kl. 18.00 i VIBOCOLD Arena.

Billetter kan købes her