Indlæg

“Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen” – Sarah Paulsen

Sarah Paulsen kom til Viborg HK som ungdomsspiller, hvor hun trods sin unge alder tidligt blev indlemmet i liga-truppen. Nu venter nye eventyr i Frankrig, hvor Pau har skrevet en et-årig kontrakt med Dijon. Vi har taget en snak med Pau om tiden i Viborg, samt forventningerne til opholdet i Frankrig.

Hvornår var det du kom til Viborg HK?
Jeg kom til Viborg HK som anden-års U16-spiller og har spillet her i 4 sæsoner nu. Egentligt har jeg været inde omkring ligatruppen siden jeg kom. Som anden-års U16-spiller var jeg med til sidste ligakamp i sæsonen. En kamp, der egentligt ikke havde nogen betydning, men det var rigtig godt at få lov at prøve. Siden har der været en rigtig god sammenhæng mellem ligaholdet og det ungdomshold jeg spillede på. Den seneste sæson er reelt første sæson, hvor jeg er senior spiller.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?
Noget af det jeg kom til klubben for at opleve var træningsmiljøet, som var rigtig godt. I min tid i klubben har jeg fået en masse læring og teknisk spil, som jeg helt sikkert kan tage med videre.

Hvordan har skiftet fra ungdomsspiller til ligaspiller været?
Jeg var da noget nervøs, da jeg skulle op og være seniorspiller i forhold til hvad jeg kunne tillade mig, og hvornår jeg måtte sige noget. Men når man er i det, finder man hurtigt ud af, at alle bare er mennesker. Jeg trivedes godt og har ikke haft et problem med at gå til f.eks. Rikke Skov og snakke med hende. Min alder har som sådan ikke skabt problemer. Nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er ung og skal tage flere chancer, men det ser jeg bare som en større mulighed for at vise hvad jeg kan. Jeg vil selvfølgelig gerne være lige så god som alle andre, så jeg har gået til den og gjort hvad jeg kunne.

Hvordan har den netop overståede sæson været for dig?
Den har været positiv og negativ. Jeg har ikke fået så meget spilletid, men jeg har været rigtig glad for alle træninger og pigerne som jeg spiller med kommer jeg til at savne. Nu skal jeg videre, og mit mål er at få lidt mere spilletid, så jeg kan få bygget videre på mit spil.

Hvilke oplevelser ser du tilbage på og synes har været helt fantastiske?
Alle de ture vi har været på i EHF Cup har været rigtig gode oplevelser. At spille semifinale igen har også været rigtig godt, trods det, at vi ikke kom i finalen, som vi gerne ville. Men der er meget, vi kan tage med fra den situation, særligt mentalt. Det var svært, men vi har lært at analysere mere på eget spil og modstanderens spil, så vi altid er forberedte på, hvem vi står overfor. Men desværre var det ikke os, der kom i den finale.

Nu venter studentereksamen. Hvordan fejrer man en endt studentereksamen som elitehåndboldspiller?
Jamen det gør man lige som alle andre. Der er jo ferie fra håndbold, så der er ingen konflikt med træning og kampe. Så det kan sagtens lade sig gøre at fejre 😊

Efter ferien skal du til Frankrig. Hvordan opstod muligheden for at komme til fransk håndbold?
Jeg snakkede med min agent om mulighederne, og snakkede kort med en anden ligaklub i Danmark, men det blev ikke til noget. Da det ikke gik igennem snakkede vi om andre muligheder, bl.a. 1. division, men jeg vil helst spille liga, så min agent og jeg blev enige om at se på mulighederne inden vi lagde os fast på noget. Jeg ville også gerne til udlandet, hvis det var muligt og havde i første omgang tænkt Norge eller Sverige. Efter lidt betænkningstid kom jeg frem til, at det ikke kan skade at komme lidt længere væk, så jeg åbnede muligheden for at spille i Frankrig. To dage senere ringede min agent mens jeg var ude og handle. Han fortalte, at der var en klub, som var interesserede. Hvis du vil vide hvilken klub, skal du gå i sennep-afdelingen. Derefter kunne jeg regne ud, at det var Dijon.

Har du besøgt dem?
Jeg har været i Dijon og besøge klubben, hvor jeg så dem træne og spille kamp. Alle var virkelig søde og professionelle og jeg synes deres spillestil passer godt til mig. De spiller hurtigt og ikke så hårdt som i Danmark, hvilket jeg tror kan være godt for mig, nu jeg er så ung. Så jeg håber at lære en masse i Frankrig som jeg evt. kan tage med tilbage til Danmark, hvis jeg igen skal spille i den danske liga.
Det bliver også spændende at opleve den kultur der er omkring et fransk hold. Jeg ved, at de bruger meget tid på at komme ud til skoler og lave aktiviteter med børnene og lære dem at spille håndbold. Det er en anden kultur, men et stærkt sammenhold.
De mødes f.eks. også tre timer før en kamp fordi de skal spise sammen.

Hvordan med sproget? Taler du fransk, og er det et krav for at spille i Dijon?
Jeg har da haft fransk i skolen, men er ikke flydende. Heldigvis taler assistenttræneren engelsk, så der kan jeg få lidt hjælp. Cheftræneren sagde allerede da jeg var på besøg, at han ikke var så god til engelsk, men det skal nok gå. De har før haft udlændinge i truppen. Samtidig har assistenttræneren fået mig ind på en fransk skole så jeg får lidt undervisning som jeg kan bruge i forhold til håndbold.

Rejser du alene afsted?
Min kæreste rejser med og har allerede fået et job. Han skal undervise børn i engelsk, hvilket foregår uden brug af fransk. Han må kun tale engelsk trods det, at hans fransk er rigtig godt.

Hvad drømmer du om for fremtiden?
Mit håb er at få alt hvad jeg kan rumme af oplevelser og erfaringer fra udlandet, så jeg en dag kan vende tilbage og spille i den danske liga.

Har du noget du gerne vil sige, som vi ikke har dækket?
Ja, jeg synes det har været fantastisk at opleve den støtte der har været i Viborg HK. At vi har en fanklub, som gider rejse til Nykøbing for at støtte os er fantastisk og det er rart at vide, at vi ikke kun er holdet afsted, men også har vores supportsystem med. De bakker os altid op. Selv når vi har tabt er der ingen sure miner. De er rigtig gode til at løfte os op efter et nederlag.

“Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet” – MP Gnabouyou

Hver sæson byder vi velkommen til nye spillere, der alle bliver en integreret del af Viborg HK og det DNA, der er indlejret i det grønne hjerte. Hver sæson må vi også sige farvel til spillere og ledere, der stopper karriere eller drager på nye eventyr. Det er ikke altid lige let at sige farvel, da samtlige spillere og ledere har givet os så mange oplevelser og sjove øjeblikke.

Denne sæson er ingen undtagelse og vi siger farvel til flere profiler, som enten stopper karrieren eller skifter til nye klubber. Inden de rejser fra Viborg og skifter den grønne trøje ud med nye farver, har vi taget en snak om tiden i klubben og hvad der skal ske i fremtiden.

MP Gnabouyou kom til Viborg til sæsonen 2015-2016 og har siden da udnyttet sin imponerende fysik på højre back.


Du har været i Viborg HK i to sæsoner nu, hvordan har det været?

Selvfølgelig har der været op- og nedture, men generelt har det været en rigtig god tid i Viborg og jeg har fået en masse erfaringer og oplevelser med. Det har været en rigtig god oplevelse for mig.

Hvad har været det bedste ved at være her?
Det bedste har været at møde skønne mennesker og spillere. Jeg har nydt at spille med og mod fantastiske spillere og jeg synes, jeg er vokset mens jeg har været i Viborg og har udviklet mig på flere områder. Det er første gang jeg spiller i udlandet og jeg synes det har givet mig meget. Det har ikke været let, men jeg gjorde det, og det er jeg glad og stolt over.

Hvorfor Viborg HK?
Jeg ville gerne se noget nyt og få nye oplevelser i mit liv. Jeg havde spillet syv år i Toulon og syntes, at det var et passende tidspunkt at komme videre. Personligt og professionelt gav det mig også nogle muligheder, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kendte ingen i Viborg inden jeg kom, og det har helt sikkert været et valg, der har medbragt lidt svære tider. Som den eneste på holdet, der ikke taler dansk har jeg måttet kæmpe lidt med det sproglige og forståelsen. Ofte ser man, at hold med udlændinge ofte her mere end én der ikke taler dansk, men her var jeg den eneste. Samtidig kom jeg alene til Danmark og det har også været svært til tider.

Hvordan gør man de svære tider til gode tider?
Det har ikke været så svært at få noget positivt ud af de svære perioder. Jeg tror det hjælper, at min personlighed er åben og social. De andre piger på holdet har været rigtig søde ved mig, så det har selvfølgelig hjulpet, men det tager tid at tilpasse sig. Det er op og ned.

Hvad er nogle af de bedste oplevelser du har haft?
Mange ting har været gode. Jeg kan næsten ikke vælge. Jeg synes det var stort, da vi vandt over Metz Handball på hjemmebane i sidste sæson. Det var et godt minde. I denne sæson synes jeg det var rigtig stort da vi på udebane vandt over Esbjerg. Ikke bare fordi vi vandt, men fordi der var så mange følelser involveret og vi havde det så sjovt efter kampen. Vi har generelt haft det rigtig godt på holdet og det vil jeg huske.

Hvad er så nogle af de hårde ting ved at spille i Viborg HK?
Nogle gange er det hårdt ikke at forstå, hvad der bliver sagt. Det kan gøre, at man føler sig lidt udenfor. Samtidig er det hårdt at være alene i Danmark og ikke have nogen at komme hjem til efter træning eller kamp. Min familie har været på besøg flere gange, men selvfølgelig ville jeg ønske, at min familie var her oftere, så jeg kunne tilbringe mere tid med dem. Viborg er en fantastisk by og livskvaliteten er rigtig god i Danmark. Jeg nyder at gå ture i Viborg, men det kan til tider blive lidt ensformigt, da byen er noget mindre, end jeg er vant til i Frankrig, men jeg er rigtig glad for min tid i Viborg HK og byen!

Hvad har du fået tiden til at gå med når du ikke spillede håndbold?
Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har selvfølgelig trænet og ellers har jeg gået ture og shoppet lidt. Det er også hyggeligt at gå i biografen. Samtidig har jeg udnyttet fridage til at se veninder, bl.a. Balle, der spillede på holdet sidste sæson. Nu har jeg fået en kæreste, og det gør det hele lidt nemmere og mindre ensomt at være væk fra familien.


Hvilke erfaringer tager du med fra Viborg?

Jeg tror, at jeg er blevet mentalt stærkere og er blevet bedre til at holde et positivt sind. Det er de to vigtigste ting jeg tager med mig.

Hvordan er atmosfæren i Viborg sammenlignet med Frankrig?
Det er svært at sammenligne. Der er fantastisk støtte i Toulon såvel som i Viborg og de mennesker vil altid være i mit hjerte. Det er helt sikkert! Det er nærmest mytisk at spille i Viborg HK og trække den grønne trøje over hovedet. Det repræsenterer så meget, og når man har den trøje på så må man spille på et vist niveau.


Efter kampe er fansene altid omkring dig, og man kan se, de holder meget ad dig. Har du noget at sige til dem?

Jeg har meget jeg gerne vil sige til vores fans. De støtter mig altid, også når det går mindre godt for mig. Det vil jeg gerne sige tusind tak for. Det er rørende at opleve den støtte og det vil jeg aldrig glemme. Selvfølgelig vil jeg glæde mig til at se dem igen en gang, for jeg håber virkelig at komme til Viborg igen enten på besøg eller som modstander. Hvem ved?


Nu skal du til Ungarn og spille for Siofok. Hvad glæder du dig til at opleve?

Måske det er lidt for tidligt at sige. Sæsonen i Viborg er ikke afsluttet helt som jeg ønskede. Nu skal jeg med landsholdet til samling, så inden jeg tænker på min nye klub skal min tid her bearbejdes og så skal landsholdssamlingen overstås. Vi skal træne, testes og spille kampe mod Norge, så for at være ærlig trænger jeg mest af alt bare til lidt ferie, men jeg glæder mig til at komme ud og få nogle nye oplevelser og spille med de spillere der er i Siofok. Det bliver fantastisk at opleve stemningen i Ungarn, og spille sammen med andre franske spiller, hvilket også giver mere sammenhæng med landsholdet. Selvfølgelig bliver det også dejligt at se Böhme igen!

Hvad forventer du så af atmosfæren i Ungarn?
De er vilde i Ungarn og det tror jeg passer godt til min stil og personlighed. Jeg kan godt lide når det er lidt hårdt og der er en presset stemning. Så jeg tror jeg kommer til at nyde det.

Nu skal du med landsholdet. Hvad drømmer du om for fremtiden på landsholdet?
Landsholdet tager jeg lidt skridt for skridt. Jeg var ikke på landsholdet i en periode på halvandet år, og ved nu, hvordan det føles ikke at være på holdet og hvad det kræver at være med. Så jeg vil bare kæmpe videre og udvikle mit spil. Målet er at spille EM i Frankrig, så nogle år endnu med landsholdet er målet.

Har du noget du gerne vil sige til sidst, noget vi ikke har dækket?
Det er vigtigt for mig, at vores fans og sponsorer ved, at jeg virkelig sætter pris på den støtte jeg og vi har modtaget. Det glemmer jeg aldrig.
Derud over vil jeg også ønske alle pigerne held og lykke fremover. Det har været op og ned for mig, og de har altid støttet mig. Jeg ved det nogle gange har været hårdt at skulle oversætte alt og jeg sætter stor pris på, at de har gjort det, og jeg vil helt sikkert gengælde det, hvis de kommer til Frankrig.

I Viborg HK glæder vi os til at følge MP’s videre færd og ønsker al held og lykke med landsholdet og tiden i Siofok.