Svensk modstand på lørdag

Sveriges nummer to i den nationale liga, Skuru, kommer på besøg lørdag klokken 15:30. Der vil være gratis adgang til træningskampen, men vær opmærksom på at kampen spilles i hal 2.

Ligesom Viborg HK, så forbereder det svenske tophold sig til vigtige kampe på den anden side af julepausen. Allerede anden juledag spiller Skuru imod Kristianstad i den svenske liga, imens Viborg spiller pokalfinale den 27. imod FCM Håndbold. Derfor er det glædeligt de to hold kan holde hinanden varme i slutrundepausen, hvor spillere fra begge klubber er  afsted til VM i Danmark.

Skuru kunne også være blevet modstanderen i Cup Winners Cup, hvis det ikke var fordi de røg ud i sidste spillerunde. Line Uno og kompagni spillede sig med samlet sejr over Metz videre til næste runde, imens svenskerne tabte til Tyrkiske Ardesen.

Apropos Cup Winners Cup-kampene hvor Viborg møder norske Glassverket i næste runde, så er både hjemme- og udebanekampen planlagt. På grund af anden aktivitet på de norske kvinders hjemmebane i Drammen, da bliver udekampen først spillet søndag aften den 10. januar klokken 19:00. Viborg Stadionhal ligger gulv til den afgørende returkamp allerede lørdagen efter, den 16. januar, klokken 15:00.