Svær sidste opgave imorgen

I sidste uge spillede Viborg HK det første af to opgør i Cup Winners Cup, da det blev til et nederlag på 24-26 imod Franske Metz. Undervejs havde Allan Heines hold fint styr på de franske værter, og det blev også til en føring på 15-12 først i anden halvleg. Herefter kom Metz bedre med, og vendte kampen til deres fordel.

I morgen skal Rikke Skov og holdkammeraterne forsøge at tippe det samlet resultat til en sejr, og Allan Heine har da også lært en del omkring Metz ud fra den første kamp.

”Metz kom med lyn og torden i lørdags, hvor vi undervejs er nede med 11-5. Vi kom egentlig til gode chancer, men der stod en rigtig god målmand i den franske landsholdskeeper Laura Glauser. Der bliver vi trykket hårdt i alle spillets facetter, og så kommer vi ellers stille og roligt ind i kampen, hvor vi formår at gå til pause ved 11-11, og fortsætter i anden halvleg. Sidst får vi lidt udvisninger, og det gør så at Metz trækker sig ud med sejren.”

I morgen har Allan udvalgt et par spillere hos gæsterne, der forhåbentlig ikke skal have det nemt.

”De har en stærk bagkæde der består af Ana Gros, nummer 7 Zaadi, og så også Xenia Smits på venstre back. Alle er rigtig gode bagspillere, og de er med til at gøre deres streg Kamto god. Metz er stærk i stort set alle dele af spillet, men specielt på kontrafasen kan vi gøre ondt på dem. Vi oplever i den første kamp, at det var et punkt vi godt kunne drille dem på, så det er et at stederne vi vil forsøge at lykkes i morgen.”

Det er samtidig den sidste kamp inden VM-forberedelserne starter for landsholdene, og derfor vil det også være et Viborg-mandskab der kommer med alt hvad de har, for at det skal blive til en plads i 1/8-dels finalen.

”Det vil betyde rigtig meget, for det her med at være afsted sammen, det giver bare noget værdifuldt, i forhold til at kunne samle holdet som én enhed. Vi håber og tro på, at vi kan få endnu en runde i Cup Winners Cup, og så kan vi forhåbentlig ligge endnu flere dage på det her hold.”

Efter det sidste fløjt havde lydt i Frankrig lørdag aften, da nedlagde Viborg HK protest. Holdet blev snydt for et mål, som heldigvis blev rettet til i tirsdags. Hvad betyder sådan en sag så for klubben?

”Jeg fornemmer på pigerne, at der ligger lidt ekstra tænding i øjnene på dem, og de vil ud at vise, at vi ikke finder os i det her. Jeg har ikke selv brugt energi på det i optakten, eller ved vores træninger, men jeg kan fornemme, at pigerne rigtig gerne vil bevise sig sportsligt.”