Storsejr i Aabenraa

Vi har ventet på dagen længe, men i dag kom den endelig. Sille Thomsen gjorde comeback efter 264 ukampdygtige dage, og det endda fra start.

I kampens indledning fulgte de to duellanter hinanden, og fra SønderjyskE noterede Susanne Madsen sig for 4 af de 6 første scoringer til det lyseblå hjemmehold. Et par vellykkede forsvarsaktioner gjorde dog at Louise Lyksborg på kontra kunne bringe VHK på 6-8 midtvejs i første halvleg, efterfulgt af en scoring fra Kirsten Balle, som stjal bolden midt oppe på banen. En sjælden kontra fra stregspilleren.

Ikke mange havde luret at vi i dag også skulle se ”Barbi” i aktion, men hun var blevet vurderet spilleklar af klubbens lægestab. Det så dog alvorligt ud, da ”Barbi” modtog en hård velkomst i mostandernes forsvar fem minutter inde i anden halvleg. Flyvende fik hun et skub ud af balance, og landede direkte ned på ryggen. Det blev ikke til mere spilletid i denne kamp, men meldingen er heldigvis hun er okay.

I anden halvdel af de første 30 minutter steppede Viborg HK op i forsvaret, og det benyttede udeholdet til at vinde perioden med 10-3.

Susanne Madsen blev sat til at eksekvere et straffekast afslutningsvis, og efter at have scoret på de første overfor Rikke Poulsen, da kom hun til kort imod indskiftede Signe Brun. En solid defensiv sørgede for at Viborg HK kunne gå til pause foran 9-16.

I anden halvleg fastholdt Viborg HK initiativet de gik i omklædningsrummet med, og specielt Sille Thomsen lignede ikke en spiller der skulle bruge langt tid til at komme i gang. SønderjyskEs Jasmin Sieljacks må ikke have set mange af de 15 Viborg HK-mål det blev til i anden halvleg, for igennem det første kvarter kiggede hun mest på Rikke Skov i en høj mandsopdækning. I målet spillede Rikke Poulsen med et rigtig højt niveau, før hun veg pladsen for Signe Brun.

På trods af at have hele 16 spillere med i truppen, så blev spilletiden fordelt jævnt ud på alle, i hvad der endte med at blive en storsejr på 19-31. Der var idag mange gode ting at tage med.

Se spillerstatistik her

Se kampanalyse her