Slutspillets opbygning

Vi bliver ofte spurgt, hvordan det hænger sammen med slutspilskampene og mulighederne for videre avancement alt efter mulige udkom af kampene. Derfor vil vi her prøve at give et overblik over, hvordan det ser ud, og hvad der skal til, for at vi kan spille os i finalen.

Mange er af den overbevisning, at vi med et to-måls nederlag i første semifinale mod Nykøbing Falster skal vinde med tre eller flere mål for at komme videre til finalen. Det er ikke korrekt, da der til denne sæson blev introduceret et nyt slutspilsformat for dameligaen.

Slutspillet spilles nu bedst af tre, hvilket betyder, at det hold der først når tre eller flere point over tre kampe går i finalen.

Med et nederlag i første semifinale mod Nykøbing Falster er eneste krav for, at Viborg HK er repræsenteret i finalen en sejr på hjemmebane og efterfølgende en sejr i tredje semifinale i Nykøbing.

Ender anden semifinale, der spilles søndag d. 30. april i Viborg Stadionhal, uafgjort vil Nykøbing Falster tage finalepladsen, da de er nået til tre point før Viborg HK.

Vinder vi derimod, hvilket vi stærkt tror på, er der point lighed de to hold imellem og det er nødvendigt med et tredje og afgørende opgør.

Det betyder kort sagt, at vinder vi den anden semifinale – lige meget resultatet – vil et tredje opgør være en realitet.
Da Nykøbing endte højere placeret i grundspillet har de hjemmebanefordel i et tredje opgør.

Vigtigheden af den anden semifinale, der spilles søndag d. 30. april kl. 16.10 i Viborg Stadionhal er derfor ikke til at komme udenom, da Viborg HK er nødsaget til at tage sejren.

Vi håber på rigtig stor opbakning!

Billetter kan købes her