Slutspillets mange scenarier

Én dårlig kamp skal ikke skygge for, at vi stadig ligger på andenpladsen i ligaen og i flere spillerunder har været sikret en plads i slutspillet.
Nu er spørgsmålet bare, hvor i slutspillet vi træder ind, samt hvilken modstander vi skal op imod.

Vi vil i denne artikel forsøge at give et overblik over de scenarier vi kan end i, alt efter, hvilken placering vi slutter grundspillet på.

De seks bedste hold i ligaen går videre til slutspillet.

På nuværende tidspunkt er ligaen så tæt, at vi kan ende på anden-, tredje- eller fjerdepladsen.

Ens for alle er, at slutspillets kampe spilles bedst af tre og højest rangerende hold starter på hjemmebane.

Andenpladsen:
Bevarer vi andenpladsen, hvilket vi kan sikre os med en sejr over Odense på torsdag, går vi direkte til semifinalen.
Kampen mod Odense spilles d. 30. marts kl. 19.30 (vises også på TV2Sport).

Semifinalerne spilles ultimo april.

Tredjepladsen:
Ender vi som nr. tre i ligaen skal vi spille kvartfinale mod et af de hold, der er endt som nummer fire-seks. Som højest rangerende blandt kvartfinaledeltagerne bestemmer tredjepladsen selv deres modstander. Samtidig starter tredjepladsen også på hjemmebane.

Fjerdepladsen
Ender vi som nummer fire skal vi spille kvartfinale baseret på tredjepladsens valg. Det betyder, at vi enten skal spille mod tredjepladsen eller det andet hold, som tredjepladsen ikke vælger at møde i kvartfinalen.

Programmet for de første kvartfinaler ser lige nu således ud:
Kvartfinale 1 (de to hold, der ikke er valgt af 3. pladsen) spilles d. 4. april, kl. 18.30
Kvartfinale 1 (3. pladsen mod deres valgte hold) spilles d. 5. april, kl. 18.30