Der er noget helt specielt ved at få en spiller til klubben, som kommer fra udlandet og ikke kender den kultur der er i Danmark såvel som i dansk håndbold. Natasha tog til denne sæson springet og benyttede sig af muligheden for at komme til Viborg HK og opleve dansk håndbold. Det var første møde med livet udenfor Makedonien, og trod hjemve og sproglige udfordringer, er Natasha faldet så godt til i Danmark, at hun bliver i den danske liga de næste sæsoner. 

- Det har været rigtig godt at spille i Viborg og flytte til Danmark. Vi har spillet rigtig mange kampe og det er første gang jeg oplever at spille så meget, og samtidig være i et andet land, men det har været rigtig spændende, fortæller Natasha og slår fast, at sæsonen i hendes øjne er godkendt, grundet de gode resultater i ligaen og EHF Cuppen.

- Der har været mange gode kampe, og jeg synes det er rigtig flot, at vi nåede Final 4 i EHF Cuppen og i ligaen. 

De gode resultater kommer ikke af sig selv, og Natasha har med resten af holdet lagt en masse arbejde i træning og kampsituationer. Som timerne i hallen gik, kom der også flere og flere danske gloser i ordforrådet, suppleret op med Natashas fremragende engelsk har det derfor ikke været helt umuligt for den unge makedoner at følge med. 

- I begyndelsen var det svært, og jeg skulle bruge lidt tid på at vænne mig til den danske kultur. Samtidig har det været udfordrende at meget foregår på dansk, men pigerne har været rigtig søde og med tiden har jeg vænnet mig til det, så jeg nu forstår lidt dansk. Det hjælper til at forbedre kommunikationen og gør, at jeg er faldet bedre til som tiden er gået. Så nu er jeg rigtig glad for at være her.

Med bopæl på Hald Ege Højskole har Natasha også haft rig mulighed for at vænne sig til den danske kultur i trygge omgivelser. Sammen med de øvrige elever og AG, der er lærer på skolen, fik Natasha også tid til en tur til Ghana. En tur, som gav hende en stor oplevelse udenfor håndbolden. 

Ligesom udenfor banen, har håndboldlivet også krævet tilvænning. Natasha kom til Viborg fra Vardar Skopje. En klub, som mange kender, og som blandt andet har haft Sanja Damnjanovic på holdkortet. Natasha var inden ankomst til Danmark vant til en disciplineret træningskultur, men det var stadig overraskende for hende, hvordan hård den danske håndboldliga var. 

- Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente inden jeg kom. Trods det, at jeg var klar over, at den danske liga var hårdere og bedre end det, jeg kom fra, så har det stadig været bedre end jeg havde forventet. Det har været en stor oplevelse at opleve den danske liga og samtidig spille EHF Cup.

Netop EHF Cuppen var for hele holdet en stor oplevelse, inkl. Natasha, der ikke tidligere har prøvet at spille i den Europæiske turnering.  

- Det var rigtig stort at opleve semifinalen i EHF Cuppen. Jeg er stolt af, at vi nåede så langt i både ligaen og EHF Cuppen. Det er første gang jeg bor i et andet land og er så langt hjemmefra, så det har været noget helt specielt at få alle de oplevelser.

I Øst Europa er fankulturen kendt som lettere fanatisk, men alligevel har Natasha aldrig oplevet at spille i en hal med over 2000 tilskuere - lige indtil hun kom til Viborg HK. 

- Faktisk er fansene i Makedonien ikke så slemme. Det er mest til herre kampene, at folk er vildere og man hører historier om aggressive fans. Det har jeg aldrig oplevet, og faktisk har jeg ikke spillet for 2000 fans før jeg kom her. Det har været fantatisk at opleve fankulturen her og jeg har nydt opbakningen. 

Hjemve til trods, er Natasha faldet godt til i Danmark og har vist, at talentet, farten og den store vilje mere end rækker til at begå sig i den danske liga. Fra næste sæson skal Natasha igen spille i den danske liga, da hun flytter til Ringkøbing Håndbold. Her vil hun sammen med sit nye hold skulle op imod sine nuværende holdkammerater. Noget, hun aldrig har prøvet før. 

- Jeg har valgt at blive i Danmark, da det er den bedste liga i Europa. Der er mange gode kampe og gode spillere at spille mod. Det er en god mulighed for mig at spille et par sæsoner mere i Danmark. Det bliver lidt underligt at spille mod Viborg HK og mange af mine holdkammerater fra denne sæson. Det har jeg aldrig prøvet, og jeg tror, at det bliver lidt svært, men det bliver sjovt og jeg glæder mig til at komme tilbage til arenaen. 

0
0
0
s2smodern

Spændingen er altid stor når man skal flytte til en ny by. Endnu større, når man flytter til et andet land og skal etablere sig og hurtigt præstere på sin nye arbejdsplads. Sådan var det også for Sanne van Olphen, der kom til Viborg HK denne sæson fra franske Toullon. Desværre fik Sanne ikke den start på sæsonen, som hun havde ønsket, da en knæskade satte hende ude af spil i flere måneder. Heldigvis kom hun tilbage mod slutningen af sæsonen, og var med til at sætte prikken over i'et sammen med resten af holdet, da pigerne tog bronzemedaljerne efter en uhyggeligt tæt kamp mod Team Esbjerg. 

- Det var hårdt at komme til en ny klub med en skade, da man altid gerne vil præstere et nyt sted. Som ny på et hold handler meget om at finde hinanden på banen, og det bruger man meget tid på i opstarten. Det giver bedre timing, og det var svært for mig, at sidde udenfor i den periode. Jeg prøvede at være her til hver træning, så jeg kunne få opbygget sammenholdet med pigerne. Det var svært og ærgerligt, at det var sådan, men det er dejligt at slutte på banen og være en del af spillet, siger Sanne og ser tilbage på en sæson i Viborg. 

- Det har været rigtig godt at flytte til Viborg. Selvfølgelig var det en stor omvæltning at flytte til et nyt land, men klubben har taget sig godt af mig, og pigerne har taget godt i mod mig, så det var ikke så hårdt at falde til, som man kunne frygte. Min kæreste var med mig de første dage for at hjælpe mig på plads, men da han rejste var klubben god til at hjælpe mig, så det var let. 

Hverdagene som håndboldspiller er meget programsat efter træningstider, kampdage og restitution. Derfor har det også betydet meget for Sanne, at dagene kunne fyldes med aktiviteter når der ikke var håndbold på programmet. Foruden sine online studier på universitet i Holland fandt Sanne også hurtigt aktiviteter at begive sig ud i udenfor banen. Men selv udenfor banen kan spillerne ikke slippe hinanden, da det stærke sociale sammenhold har medført, at spillerne ofte ses og spiser sammen, selv når de har fri.  

- I Viborg er det let at falde til, da det er en social klub. Det er vigtigt for mig at være et socialt sted for at jeg har det godt. Jeg kan godt lide at have aktiviteter udenfor håndbolden, så livet fyldes med mere end træning og at tage hjem. Vi spiser sammen og det har hjulpet til at jeg er fundet på plads i byen og på holdet, siger Sanne som også slår fast, at holdkammeraterne bliver en af de ting, hun kommer til at savne mest, når hun rejser hjem.

- Jeg kommer til at savne meget. Jeg kan rigtig godt lide den danske kultur, og synes at folk er søde, åbne og meget hjælpsomme. Selvfølgelig kommer jeg også til at savne pigerne, som jeg har haft så mange sjove oplevelser med. Vi har ofte spist sammen efter træning, og jeg synes det har været meget behageligt på den måde, at det er meget ligetil. Alle træner hårdt og jeg kommer til at savne den professionelle tilgang der er til tingene her. 

Fra tilskuer til bronzevinder

Det var desværre ikke meget vi så til Sanne i starten af sæsonen, da en knæskade holdt hende på tilskuerpladserne fra sæsonens start. Kun meget få minutter blev det til inden en længere pause var nødvendig. Som konkurrencemenneske er målet altid at få så meget spilletid som muligt. Derfor var glæden også stor, da Sanne atter kunne trække i kamptøjet og snørre skoen til kamp halvt inde i sæsonen. 

- Det var dejligt at komme tilbage. Det har desværre ikke være min bedste sæson, grundet den lange periode, hvor jeg ikke var med, og holdet vænnede sig til at spille med en højre håndet højre back. Men det er dejligt, at jeg igen kunne komme ind og mærke mere flow i spillet. Jeg var glad for at komme tilbage og være med i afslutningen. Det er kampe som EHF Cuppen og slutspillet, som vi træner for at være med i, så det var dejligt, at jeg kunne være med her.

Netop EHF Cuppen er også en af de ting, som Sanne nævner som en af sæsonens største oplevelser. Ikke nok med, at resultaterne var lige ved at flaske sig til en finaleplads, så giver internationale ture også mulighed for at bringe holdet tættere sammen. Til stor glæde for alle i truppen, inkl. Sanne.  

- For mig har det været særligt at spille de internationale kampe i EHF Cuppen. Man spiller mod hold med en anden spillestil og som man ikke møder så tit. Turene er også noget særligt, da vi som hold kommer tættere på hinanden, da vi laver alt sammen på sådanne ture. Vi har gjort det godt, og det var ærgerligt, at vi ikke kom i finalen. Jeg føler, at vi havde muligheden og niveauet, men det var alligevel en kæmpe oplevelse at være med og nå så langt. 

SAnnes sæson er tæt på en Askepot sæson, og siden starten af sæsonen, som Sanne måtte tilbringe på tilskuerpladserne og genoptræning, er sæsonen gået en vej. Trods svingende resultater sluttede pigerne sæsonen på en flot tredjeplads i ligaen, og kunne fejre afslutningen med en bronzemedalje om halsen. Siden er ferien skudt i gang, og der er sagt farvel til holdkammerater og VIborg HK. Hvor næste skridt skal tages ved Sanne endnu ikke. Først skal der helt styr på kroppen, og alt efter, hvordan det ser ud i knæet fortsætter Sanne karrieren i en anden klub. 

- Hvad der skal ske herefter er ikke 100% på plads. Jeg har besluttet at sige fra til landsholdet. Det har jeg på baggrund af mine knæproblemer. Jeg startede i Viborg med en skade i højre knæ, og har siden fået problemer med mit venstre knæ. Så jeg har besluttet, at det er det bedste for min krop, at stoppe på landsholdet, så jeg i landsholdsperioderne kan fokusere på restitution, fortæller Sanne, der siden sin debut på landsholdet i 2006 har været med til alle de store slutrunder. 

- Det har været en vild tur med landsholdet, og jeg har fået lov at opleve nogle af de største slutrunder man kan komme til. OL, VM, EM - det har været fantastisk! Jeg har to medaljer; en fra VM og en fra EM, begge sølv, men jeg var stadig i finallen, og det var fantasisk. OL var også helt fantastisk at være med til, og en drøm der er gået i opfyldelse.

Nu skal fremtiden på plads, men en ting er sikkert. Sanne gør intet halvt.  

- Inden jeg tager en endelig beslutning for min fremtid, vil jeg have helt styr på mine skader. Starter jeg i en ny klub, vil jeg være sikker på, at knæet er friskt, så det ikke bliver ligesom denne sæson, hvor jeg missede en stor del af opstarten og træningen. Det skal være alt eller intet. 

0
0
0
s2smodern

Der er i dag trukket lod til 1/8 dels finalen i Santander Cup, da Divisionsforeningen i livesending på Facebook fandt modstanderne til kampene om avancement i pokalturneringen. 

Og det bliver et tidligt og glædeligt gensyn med Nikoline Lundgreen, der fra næste sæson skal spille for TTH Holstebro. Det er dog ikke kun Nikoline, der skal op i mod sit tidligere hold, da vi i Viborg HK får to spillere til klubben, der har spillet for TTH Holstebro denne sæson. Det drejer sig om Stine Andersen og Pauline Bøgelund. 

Da Viborg HK var seedet højere end TTH Holstebro i lodtrækningen står det også klart, at kampen spilles i Holstebro. Kampen skal afvikles inden d. 26. august. 

Så snart kampen fastlægges vil det blive offentliggjort i kampplanen på forsiden af vores hjemmeside. 

 

De øvrige kampe i 1/8 finalen ser ud som følge: 

Roskilde Håndbold - Randers HK

Skanderborg Håndbold - NFH

Ringkøbing Håndbold (Natasha Nolevska) - København Håndbold

Ajax København - Herning Ikast Håndbold

SønderjyskE - Odense HC

Aarhus United - Silkeborg-Voel KFUM

Hadsten Håndbold - Team Esbjerg

0
0
0
s2smodern

Grundet møder ude af huset, holder VIbor gHK kontor og telefoner lukket fredag d. 8. juni.

Vi er tilbage på vores pind mandag d. 11. juni.

God weekend! 

0
0
0
s2smodern

Kristina Jørgensen kunne i går løbe med titlen som årets kvindelige talent, da dansk håndbold i går mødtes for at fejre sæsonen der netop er afsluttet.

Der manglede intet, da Danmarks bedste håndboldspillere i går mødtes i VIBOCOLD Arena til et storslået award show med musik, jokes, rørende indslag og masser af smil og grin. 

Inden liveshowet blev skudt i gang mødtes spillerne til spisning og hygge i en af de mange lounges i VIBOCOLD Arena. Her blev aftenens første priser uddelt og to Viborg HK spillere blev hyldet. AG blev hyldet for sin målrige sæson, som hun afsluttede på toppen af topscorerlisten.

Kristina Jørgensen blev hyldet for sit unægteligt store talent, som den blot 20-aarige bagspiller for alvor har rullet ud denne sæson. I en afstemning blandt ligaspillere, 1. Divisionsspillere og udlandsprofessionelle danske spillere blev Kristina Jørgensen valgt til Årets Talent i den danske liga. 

Prisen som Årets Talent fik Kristina overrakt af GOG’s Torsten Laen og vores egen AG Nørgaard. 

Stort tillykke til AG og Kristina med priserne!

0
0
0
s2smodern

178 gange har AG haft sidste hånd på bolden, inden modstanderens målvogter kunne få lov at hente den i målnettet. Det har givet hende titlen som sæsonens topscorer i HTH Go Ligaen 2017/18. Som fast straffeskytte er nær halvdelen af AG's mål scoret fra syv-meter pletten, men også i det etablerede spil slå den rutinerede fløj fast, at hun fortsat er på toppen. 

Det er ikke kun i ligaen, AG er blandt de mest scorende spillere. I EHF Cuppen, hvor hun og resten af truppen nåede semifinalen blev AG tredje mest scorende spillere blandt alle i turneringen. Hun scorede 13 mål færre end Linn Sulland fra Vipers Kristiansand, der blev mest scorende spiller i EHF Cuppen. 

I top 10 over topscorere i HTH Go Ligaen har AG følgeskab af Line Uno, der med sine 141 mål er den tiende mest scorende spiller. Samtlige Unos mål er scoret i etableret spil, og hun har ikke skudt straffe i løbet af sæsonen.  

Line Uno er også repræsenteret på top 10 listen for assists, hvor hun med 91 assists indtager femtepladsen. To pladser længere nede på listen har KRistina Jørgensen sneget sig ind, da den unge bagspiller har leveret 86 assists i løbet af sæsonen. 

Det er ikke kun i 'marken', Viborg HK er repræsenteret på top 10 lister. I målet er klubben også godt repræsenteret med både Rikke Poulsen og Hanna Daglund i top 10 med bedste målscore. Rikke Poulsen er tredje mest effektive målvogter og har en redningsprocent på 38%. Hanna Daglund, der har siddet ude med en skade siden hun fik en bold i hovedet mod ODense HC, har også formået at bevare sin position på listen. Her ligger hun med en redningsprocent på 37%, hvilket giver hende en plads som sjette mest effektive målvogter. 

 

0
0
0
s2smodern

- Det er en fantasisk følelse. En rutsjebanetur af den anden verden. Vi har det rigtig vanskeligt i første halvleg af den ordinære kamp. Vi får slet ikke sat en fod rigtigt defensivt, men vi får rettet godt til og får en fantasisk start på anden halvleg. Så bliver det en nervepirrende kamp, hvor vi ligger og kæmper lidt med plus ét begge veje, og så er det dejligt at se, at vi trækker det længste strå til sidst, sagde en meget glad Allan Heine efter bronzekampen mod Team Esbjerg. 

Lettelsen over medaljerne til Viborg var ikke til at tage fejl af, efter en sæson, hvor pigerne flere gange var dømt ude. De mange op- og nedture har vist sig en styrkende faktor i spillet. og pigerne har ad flere omgange vist, at modgang skaber sammenhold. Moralen i truppen kan man ikke fornægte, og da det gjaldt mest, lykkedes holdet med de ting, de satte sig for. I bronzekampene mod Team Esbjerg kom vi tilbage fra at være bagud med syv til en stilling på 30-30 efter ordinær spilletid. Herefter var der ti minutters ekstra spil, og Allan skulle sørge for at presse de sidste kræfter ud af sin trup.

- Det at vi kommer i forlænget spilletid, da de har bolden til sidst er selvfølgelig fantastisk. Jeg var en lille smule spændt i slutningen af den ordinære spilletid. Vi har en mulighed for at tage en time out, men der er vi lidt usikre på, hvordan vi gør det og så når vi det simpelthen ikke, hvor vi taber bolden. Så vi var rigtig lykkelige for at komme i forlænget spilletid, fortalte Allan efter kampen.

De næste ti minutter var mindst lige så spændend som de første 60, og det var først til sidst, at Alln og resten af holdet med sikkerhed kunne juble over en vundet medalje. 

Nu skal sæsonen evalueres så vi kan drage nytte af de mange erfaringer vi har gjort os undervejs. 

Vi glæder os til endnu en sæson med fantastiske håndboldoplevelser. 

HUSK, at du til og med d. 30. maj kan købe sæsonkort med rabat. Det kan du HER 

 

0
0
0
s2smodern

Lørdagens bronzekamp var en kamp der havde det hele; rødt kort, overtid, spænding til sidste minut og to hold, der ville gøre hvad som helst for at stå med bronzemedlajen om halsen. 

Da Line Haugsted kunne sætte sidste mål på tavlen, brød jublen for alvor ud i Blue Water Dokken. Endelig kunne vi få en medalje til Viborg efter flere sæsoner som nummer fire i ligaen. Det holdt hårdt, og særligt første halvleg så dyster ud, da Team Esbjerg hurtigt fik en komfortabel føring. Ved pause førte hjemmeholdet 19-14, men i de første fem minutter af anden halvleg vendte kampen, og pigerne kom på uafgjort 19-19.

Herefter kunne vi sige farvel til negle og neglerødder, for resten af kampen gik hen og blev en gyser af rang. Ni minutter inde i anden halvleg, da de grønblusede havde fundet rytmen i angrebsspillet og samtidig fået fat i forsvaret, fik Stine sin tredje udvisning, og dermed også rødt kort. Nu sad en af forsvarets vigtige brikker på sidelinjen og kunne intet gør for at hjælpe sine holdkammerater. 

- Jeg føler hun smider sig lidt. Skulle jeg have taget en ordentlig to-minutters så skulle jeg have været hårdere. Det er et rødt kort de giver på den sidste. Vi spiller om bronze, jeg synes det er for billigt. Jeg bliver også skubbet i den anden ende og får ikke engang frikast, så jeg synes det er skuffende. jeg ville gerne hjælpe mine holdkammerater derinde, så jeg er skuffet, og håber bare vi kan vende det, fortalte Stine til TV2 umiddelbart efter sit røde kort. 

Spillet fortsatte med at være tæt kampen ud, og med ti sekunder igen, og ved stillingen 30-30 sad Esbjerg på bolden. Istedet for at bidde negle, sad vi nu med hænderne for øjnene og så kampen mellem fingrene. Heldigvis lykkedes hjemmeholdet ikke med deres planlagte vip, og forlænget spilletid var en realitet. 

Trods det, at begge hold gav den hele armen i 60 minutter, var der ingen træthed at spore, da pigerne gik på banen til to gange fem minutters ekstra kamp. Som i den ordinære spilletid, var der også i overtiden spænding til sidste sekund, og et reddet straffe af Rikke Poulsen skulle vise sig at blive vigtigt. Det gjorde, at vi nu kunne få overtaget, så Esbjerg skulle jagte vores et-måls føring. Med fem sekunder igen kunne Line Haugsted så sætte sømmet i og score kampens sidste mål til resultatet 34-36. 

- Det føles helt vildt fantastisk. Vi spiller som en sæk... eller det vd jeg ikke om vi gør i første halvleg, men vi er i hvert fald langt væk. Jeg synes vi har sådan en moral at hive os op. Det er så fedt og vi spillede helt vildt godt synes jeg og afsluttede godt. Hold kæft hvor er vi gode. Hold kæft hvor er vi gode, når vi er gode. Jeg synes det er helt fantastisk! sagde en lykkelig Haugsted efter kampen. 

Sammen med resten af holdet kunne Haugsted fejre sejren i bussen hjem og sammen med fans i VIBOCOLD Arena. Men der var mere at fejre end en bronzemedalje. Clara Høgh-Poulsen havde nemlig fødselsdag og ligesom resten af holdet, var hun overlykkelig for at kunne bruge sin fødselsdag med en medalje om halsen. 

- Det er den bedste fødselsdagsgave. Det var mega surealistisk for hold kæft hvor var det en spændende kamp og det var mega ulideligt at være derude til sidst. Det var helt vildt. Min ben rystede og mit hjerte hamrede. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv, fortalte Clara efter kampen og slog fast, at fødselsdagsfejringen ville fortsætte med resten af holdet. 

- Vi skal så meget ud at feste! 

Festet blev der, og med en stor flok fans ventende i VIBOCOLD Arena var der disket op til en fejring af det flotte resultat.

Tusind tak til alle der mødte op og hjalp med at fejre pigernes flotte resultat! 

0
0
0
s2smodern

Efter en fantastisk kamp med nerver, fight, rødt kort, og føringer der skifter fra hold til hold, vinder Viborg HK bronze. 

Den tredje bronzekamp mod Team Esbjerg endte med at blive sæsonens mest spaendende kamp, og 60 minutter skulle hurtigt vise sig ikke at være nok til at finde en vinder.

Med 30-30 i den ordinære spilletid skulle pigerne ud i forlænget spilletid på to gange fem minutter.

Det var ellers hjemmeholdet fra Esbjerg der kom bedst fra start og i første halvleg tegnede det ikke til, at Viborg HK skulle komme nær en bronzemedalje. Men som holdet har for vane, kommer de stærkt igen og i anden halvleg æder de grønblusede sig lige så stille ind på Esbjergs føring. Føringen skiftede fra hold til hold i anden halvleg og spændingen var intakt til sidste sekund, da Esbjerg havde bolden med ti sekunder igen og stillingen 30-30. Hjemmeholdet forsøgte sig med et vip, som ikke blev til noget, og forlænget spilletid var en realitet. 

De to gange fem minutter forløb som anden halvleg af den ordinære tid, og det var først med 10 sekunder igen, at sejren endeligt var hjemme, da Line Haugsted scorede på kontra til stillingen 34-36. 

Herefter brød jublen ud, og spillere, ledere og fans kunne juble over endelig at have brudt forbandelsen med fjerdepladser. 

Vi har vundet bronze!!!!!

 

33809782 10160802928530019 967532290701787136 n

33657351 10160802928510019 1278506966817177600 n

33527097 10160802929030019 8943334452554104832 n

0
0
0
s2smodern

- Det bliver en mega fed kamp. Jeg tror, at alle ser frem til at spille og ønsker at slutte sæsonen godt af, forhåbentligt med en sejr i Esbjerg. Sådan siger Kristina Jørgensen inden det tredje og afgørende bronzeopgør mod Team Esbjerg. Her spiller Viborg HK sæsonens sidste kamp, og som har været tilfældet i mange år, spiller holdet med om medaljer. 

25 år i træk har Viborg HK ligget i top fire i ligaen og det er nærmest forventet i medierne og lokalt, at ligapigerne spiller om medaljer. I truppen er erfaringerne færre og med en ung trup har vejen til medaljespillet været fyldt med op- og nedture. Trods det, at flere i truppen oplever presset for at få medaljer til Viborg for første gang, er der ingen tegn på nervøsitet eller usikkerhed.  

- Det er meget nyt for mig at stå i kampe om medaljer, det har jeg ikke prøvet før, og det er selvfølgelig udfordrende - også mentalt. Det er mega fedt og det, som vi træner for hele sæsonen. Det er for at spille de her kampe og det har været mega sjovt og jeg glæder mig til lørdag, hvor vi forhåbenligt kan få en medalje, fortæller Kristina Jørgensen, der for første gang deltager i slutspillet i HTH Go Ligaen. Det til trods har den unge bagspiller kæmpet sig til en bærende rolle på holdet.

Kampen om bronzemedaljerne har været ligeså fyldt med op- og nedture som sæsonen, og i første opgør sad Team Esbjerg på spillet i samtlige 60 minutter. På hjemmebane kunne Esbjergenserne tage en ni-måls sejr, og efterlod de grønblusede med en stor opgave til returopgøret. I VIBOCOLD Arena var det endnu en gang Team Esbjerg, der fik den bedste start, men som Viborg pigerne har for vane, blev der kæmpet til sidste bold, og i anden halvleg kunne Kristina og resten af truppen ligeså stille køre sejren i land. Nu mødes de to hold igen, og bronzemedaljerne skal uddeles inden dagen er omme. Sejren i seneste kamp har stillet måltavlen tilbage på 0-0 og de grønblusede kan stille til start med selvtillid og en god kamp i bagagen.

- Jeg synes vores angrebsspil var kontrolleret og vi holder mange bolde i gang. Det stresser dem lidt og holder dem ude af deres zoner og så kan vi få indspil til Stine og holde kvalitet i spillet. Det skal vi tage med til Esbjerg og så holde fast i det gode kompakte forsvarsspil, så vi kan komme frem til deres skytter og samtidig komme omkring deres stregspillere. Det skal vi tage med fra sidste kamp, slutter Kristina.

Kampen om bronze afgøres i Esbjerg lørdag aften fra kl. 18.30. Som de forrige kampe, vises bronzeopgøret på TV2 Sport med optakt fra kl. 18.00.

 

0
0
0
s2smodern