Om det var den sene kampstart, der gjorde, at vi i dag var lidt længe om at få overtaget skal være usagt. Faktum er dog, at vi skulle langt ind i første halvleg før vi fik overtaget i aftenens kamp.

Ajax København kom foran 0-2 før vi kom på måltavlen, og vi skulle i hele første halvleg kæmpe for hvert et mål. Samtidig var vi længe om for alvor at få fat i forsvaret, hvilket gjorde arbejdsbetingelserne svære for målvogteren.

Netop på mål var der comeback til Rikke Poulsen, som stod hele kampens første halvleg, og der var flere gode redninger i løbet af de første tredive minutter.

Hun var derfor også forståeligt glad efter en god præstation i målet. 

”Det var så fedt at være tilbage, og dejligt med en sejr. Jeg synes vi laver mange gode ting i kampen. Jeg har glædet mig hele dagen til busturne til Ajax, tro det eller ej, det er jo en lang tur, men jeg har glædet mig og det er dejligt at være tilbage. Jeg havde et fint udkast til Natasha og får taget langskud og skud tæt på. Samtidig får jeg dem presset til at skyde forbi målet, som de gør en del i starten af kampen, så jeg synes det gik fint,” sagde Rikke efter kampen.

Forsvarsmæssigt startede vi i dag i en fem-et formation, som Ajax til tider havde for let ved at bryde igennem. Da Allan hen mod slutningen af første halvleg går tilbage i en seks-nul formation kommer der mere stabilitet i forsvaret og Ajax blev gang på gang tvunget til at spille til nøl kendelse.

Særligt én spiller var en fornøjelse at følge i dagens kamp, og det var Kristina Jørgensen, der med 13 mål og et hav af assist spillede sin bedste kamp til dat o i den grønne trøje.

”Jeg synes jeg får nogle rigtig gode opspil i dag. Så har vi også haft en rigtig god træningsuge, som hjalp til, at jeg ramte dagen i dag. Med Haugsted ude i dagens kamp var der også lidt pres på mine skuldre for at skulle præstere, så det var dejligt det lykkedes,” sagde en glad Jørgensen.

Jørgensen spillede samtlige 60 minutter i dag, og løftede opgaven til perfektion. Haugsteds, Stine og Hanna sad alle tre ude i dagens kamp. Haugsted sad bag bænken, mens de to andre var med på bænken uden at komme på banen.

Nu går jagten ind på to point mod Nykøbing Falster på onsdag.

Næste hjemmekamp er lørdag d. 14. Oktober, hvor vi spiller EHF Cup mod Mingachevir. Billetten til lørdagens kamp giver også adgang til returopgøret søndag. Begge kampe spilles i VIBOCOLD Arena kl. 15.00.

 

 

 

 

0
0
0
s2smodern

HTH GO Ligaen har vist sig historisk tæt denne sæson, og antallet af slutspilsbejlere er højere end vanligt. Derfor er der ikke plads til "ups" kampe og dumme pointtab. 

Det gælder også i aften, hvor vi drager til Ajax København efter to point. Ajax København er ny-oprykkere til ligaen, og har fået en hård start. Holdet har fortsat point til gode, og vil med sikkerhed gøre hvad de kan i aftenens kamp. En kamp, hvor der på den ene side af banen står et nyoprykket hold og på den anden et af Verdens mest velkendte klubnavne, Viborg HK. 

VVi skal leve op til den status i aften. 

"Der er ingen grund til at benægte, at vi er favoritter i dagens kamp, og det skal vi leve op til. Vi har trænet godt, og har brugt landsholdspausen på at forberede de kommende kampe, så vi er klar. Ajax København er på papiret en modstander vi skal slå, men det kommer ikke af sig selv. Vi skal undnytte, at vi har en fantastisk fysik i truppen, og spiller med højt tempo. Står vi samtidig godt i forsvaret giver vi vores målvogtere et godt arbejdsgrundlag. Så vi kommer med fuld fart og masser af kampgejst i aften," siger Allan Heine før aftenens kamp. 

Netop på målmandspositionen er der særligt en spiller, der glæder sig til at komme til Ajax. Josephine Nordstrøm er vokset op i Køge og har spillet i Ajax, så for hende bliver aftenens kamp ekstra speciel, og et gensyn med sin tidligere hjemmebane. 

"Jeg glæder mig til at komme tilbage og spille i Bavnehøj Arena. Det er altid specielt at spille mod sin tidligere klub, og det bliver da også lidt mærkeligt at komme tilbage. Til gengæld har jeg i dag hele familien med på tilskuerpladserne, og det er rart, for de bor fortsat i Køge og har ikke altid mulighed for at se os spille, så det bliver dejligt at se dem igen," siger Josephine. 

At ligaen er tæt kommer til udtryk når man tager et kig på tabellen. Inden aftenens kamp indtager vi syvendepladsen i HTH Go Ligaen. Men da vi har spillet en kamp færre end alle hold over os, med undtagelse af København Håndbold, kan vi med to point kravle op på tredje-fjerdepladsen, afhængigt af resultatet i kampen mellem København Håndbold og Aarhus United. 

Det er derfor hvert point tæller i denne sæson, og derfor vi i aftenens kamp går helhjertet efter en sejr. 

 

Vi går en travl tid i møde med masser af håndboldkampe i VIBOCOLD Arena. 

14. og 15. oktober spiller vi EHF Cup kampe mod Mingachevir fra Azarbaijan. Begge kampe spilles i VIBOCOLD Arena kl. 15.00. 

Én billet giver adgang til begge kampe. 

 

Onsdag d. 18. oktober kommer Odense Håndbold til Viborg. 

Kampen spilles kl. 19.30 og vi håber på massiv opbakning! 

Husk, at der inden kampen er GRATIS Familiearrangement i hal 2 for alle interesserede. 

Læs mere om eventen og tilmeld dig HER

 

0
0
0
s2smodern

Det står nu endegyldigt fast, at vores modstander i Santander Cuppens kvartfinale bliver Aarhus United, og ikke Odense HC, som ellers i  første omgang havde kvalificeret sig til kvartfinalen. 

Der har siden kampen mellem Aarhus United og Odense HC været meget snak om, hvem der ville gå videre, da det efter kampen viste sig, at Odense havde haft en spiller på holdkortet, der ikke var spillerberettiget. Derfor blev sagen rejst hos DHF's Diciplinærudvalg, hvis afgørelse var, at Odense efter reglerne skulle taberdømmes. Odense HC appellerede sagen, og Håndboldens Appelinstans har i dag offentliggjort den endelige afgørelse. Diciplinærudvalgets dom i sagen er stadfæstet, hvilket betyder, at vi skal spille mod Aarhus United. 

Kampen spilles i Aarhus tirsdag d. 24. oktober, kl. 20.30.

 

0
0
0
s2smodern

Carin Strömberg har lavet et nytårsforsæt om at være ude mindst en time om dagen. Lørdag d. 16. september brugte hun formiddagen i Dollerup Bakker, sammen med Viborg HKs sponsoransvarlig, Anette Pedersen.

Vores spillere er jævnligt forbi kontoret, hvor snakken kan gå om stort og småt. En dag Carin var forbi, gik snakken på omgivelserne i Dollerup Bakker, hvor Carin nyder at være. Det kan Anette godt forstå, for ligesom Carin, tilbringer Anette en del tid i Dollerup Bakker. Hun har sin hest, Skjoni, opstaldet der og tager jævnligt på rideture i Dollerup. Da Carin hørte dette ytrede hun et ønske om en dag at komme med ud og prøve at ride. Derfor inviterede Anette (efter lange overvejelser – der skulle nødig komme skader ;) ) på tur en lørdag i september, hvor Carin kunne få lov at ride på Anettes hest, Skjoni.

Som Carin selv sagde på dagen, så virkede det som en rigtig god ide inden hun kom afsted, men nervøsiteten voksede jo tættere mødet med Skjoni kom. Der var heldigvis ingen grund til nervøsitet. Da først Carin havde hilst på Skjoni var der ingen slinger i valsen, og Carin havde ingen kvaler ved at sætte sig i sadlen og tage på tur i de smukke omgivelser. Fem kilometer blev det til, og Carin var tydeligt begejstret efter turen.

- Det er helt utroligt, hvordan man bliver fyldt med en ro og får ryddet tankerne. Det har været så hyggeligt at være herude, og jeg vil helt sikkert gerne tilbage en dag.

Heldigvis er der ingen planer om et karriereskifte, og Carin er klar til fortsat at kæmpe for sejren i den grønne trøje. 

 

0
0
0
s2smodern

Jan Pytlick, Bo Rudgaard og deres hold af danske profiler kommer den 18. oktober til Viborg. Trods ønsket om at være gode værter, har vi ingen planer om at sende dem hjem med to point. 

Kampen byder på masser af glædelige gensyn. Først og fremmest vender Bo Rudgaard for en stund tilbage til VIBOCOLD arena, som sidste sæson var hans hjemmebane. Derud over kommer Rikke Skov til kampen, hvor hun vil holde oplæg i hal 2 til det store familieevent, som afholdes af vores samarbejdspartner, Alm. Brand

I samarbejde med Alm. Brand byder vi velkommen til kamp-optakt med spisning i hal 2. Deltagelse er GRATIS. 

Til familiearrangementet vil der være mad og drikke til alle tilmeldte, samt en siddeplads til kampen. Samtidig har Alm. Brand sørget for spændende indlæg på dagen fra velkendte håndboldpersonligheder. Alle der tilmelder sig er også med i lodtrækning af en uges fri bil fra Alm. Brand Leasing. Ved ankomst til Familieeventen får alle tilmeldte en nøgle udleveret. Vinderen offentliggøres i pausen af kampen mellem Viborg HK og Odense HC.

Alle der tilmelder sig kan få op til 4 billetter til kampen mellem Viborg HK og Odense HC, så der er rig mulighed for at tage familien med til tophåndbold. Vi sørger for, at der er aktiviteter for familiens yngste, så de også har en god oplevelse i VIBOCOLD Arena. 

Tilmelding til Familieeventen er nødvendig og gøres HER*

 

*Med tilmelding godkender du samtidig at tage et uforpligtende møde med Alm. Brand. 

 

0
0
0
s2smodern

Landsholdsugen er gået i gang, og vi har i denne uge sendt fire spillere til samling. Det drejer sig om Carin, Natasha, Haugsted og Stine, der repræsenterer Sverige, Makedonien og Danmark. 

Alle fire skal i denne uge spille om kvalifikation til EM 2018 som afholdes i Frankrig. Allerede i aften (onsdag d. 27.09) skal Haugsted, Stine og resten af den danske trup spille kamp mod Slovenien. Landstræner, Klavs Brun Jørgensen har meldt til TV2, at der over de tre kvalifikationskampe skal mindst fire point i hus. Både Haugsted og Stine er taget til samling, men det er ikke sikkert, at Stine kommer i aktion, da hun inden samlingen har døjet med lidt småskader. Skaderne er ikke alvorlige, men med et tætpakket kampprogram i de kommende måneder har landstræneren valgt at efterudtage et par spillere, der kan dække ind for Stine og andre småskadede spillere. Stine er dog til samling, hvor hun træner med truppen og er kampklar, hvis der er behov for hende. 

I Makedonien er det en glad Natasha der kan melde, at hun er klar til kamp og glæder sig til igen at trække landsholdtrøjen over hovedet. Hun skal sammen med resten af den makedonske trup spille kvalifikationskampe mod Færøerne, Serbien og Sverige, som har Carin Strömberg i truppen. 

"Det føles rigtig godt at være tilbage med landsholdet og gense mine holdkammerater og familie. Nu har jeg været i Viborg nogle måneder, så det er dejligt at komme hjem lidt og få lidt makedonsk mad igen," siger Natasha med et smil og fortsætter:

"Jeg glæder mig til at spille kvalifikationskamp, og at spille mod Sverige, hvor Carin også spiller. Det bliver spændende at spille mod en af mine holdkammerater, for det har jeg aldrig prøvet før."

Carin og Natasha møder hinanden torsdag d. 28 og spiller i Sverige. Spændingen og glæden ved at være samlet med landsholdet er også tydelig hos Carin. 

"Jeg synes altid det er sjovt at komme til samling med landsholdet og spille sammen med de svenskere, som normalt er mine modstandere. Mange af de andre på landsholdet er mine kammerater, som går langt tilbage, så jeg kender dem godt både på og udenfor banen. Derud over er det altid sjovt at spille kamp for sit land mod andre landes bedste spillere. Endnu bedre er det jo, at vi spiller på hjemmebane under EM-kval," siger Carin. 

Kvalifikationskampene for gruppe tre med Sverige og Makedonien spilles alle i Sverige, hvor i mod gruppe 5 med Danmark spiller deres kampe i Danmark. DErmed har tre af fire Viborg HK spiller efornøjelsen af hjemmebane under kvalifikationen. 

Carin glæder sig til at tage byde NAtasha velkommen i det svenske.

"Det er altid lidt specielt at spille mod sine egne holdkammerater som Natasha der repræsenterer Makedonien. Man kender jo hinandens spil og har måske lidt insider viden om det andet hold, men det giver også ekstra motivation til at vinde over sin holdkammerat," slutter Carin med et smil. 

Kampen mellem Danmark og Slovenien vises på TV2 fra kl. 20.50. 

 

0
0
0
s2smodern

Der er draget et lettelsens suk i Viborg HK i dag. 

Begge EHF Cup kampe mod NUR HC Mingachevir fra Azerbaijan er nu fastsat til at blive afholdt i Viborg.

Det skaber stor glæde hos Allan Heine, at truppen ikke i denne omgang skal på langfart. 

"Vi har et meget kompakt kampprogram i oktober. Det ville have været spændende at komme til Azerbaijan, med tanke på en fortsat udvikling af holdet. Det hele skal dog ses i et større perspektiv og med efterårets tætte kampprogram, er det rigtig fint, at der nu er lavet en aftale om, at begge kampe spilles hos os." 

Begge kampe spilles i weekenden d. 14.-15. oktober, og vil fortsat blive betragtet som en ude- og hjemmebane kamp. Kampene spilles kl. 15.00 lørdag og søndag i VIBOCOLD Arena og der vil være to kampe for ens pris. Så kom og støt pigerne og oplev en EHF Cup kamp på tæt hold. 

Billetsalget åbner meget snart. 

 

0
0
0
s2smodern

Lørdag d. 23. september afholdte vi, i forbindelse med kampen mod København Håndbold, børnedag for familiens mindste. Det var en stor succes, hvor 150 unger var mødt op til sjov og leg inden de gik i hallen og så håndbold. 

Doktor

Der var mange aktiviteter til børnedagen, hvor alle på forhånd var opfordret til at tage deres 'syge' bamse med. Der var nemlig fornemt besøg fra læger og sygeplejersker fra 'Doktor's bamsehospitalet. Med en scanner, nål og tråd, gazebind og masser af kærlighed, fik bamserne behandlet alle skavanker. Samtidig kunne børnene få et røntgenbillede med hjem, fra bamsens tur gennem scanneren. Som hjælp til børnene havde Doktor også taget Overlæge Dr. Martin 

Tre hoppeborge

Alle børn kunne også brænde krudt af på de 3 store hoppeborge, der var stillet an i hal 2, hvor børnedagen foregik. JK Festudlejning havde stille de tre hoppeborge til rådighed, og de var et stort hit. Store som små havde plads og ro til at hoppe og få leget på hoppeborgene. Da aldersgruppen for inviterede børn spændte fra 0-15 år, var der stor opmærksomhed på, at alle fik plads og at ingen blev tromlet. Derfor var en af hoppeborgene afsat til de helt små, men som dagen skred frem blev det tydeligt, at det ikke var nødvendigt med en særlig hoppeborg, da alle børnene var rigtig gode til at vise hensyn og passe på hinanden. 

Eniig havde stillet en mål-dug til rådighed, så alle børn kunne prpøve kræfter med at ramme plet på håndboldmålet i hallen ene ende. Samtidig blev der gået til den på forhindrings banen, hvor sandsække balancerede på hovedet af børnene mens de kravlede over og under forhindringer. 

Billie, popcorn og masser af saftevand

Til stor glæde for de små, var der hele dagen gratis popcorn og saftevand. Saftevand blev til børnedag sponsoreret af VHKafé. Bilkas maskot Billie var også med og havde børneposer, karameller og malebøger med til alle børn. Samtidig uddelte Billie masser af kram og high fives til de glade børn, som gerne ville hilse på. 

 

Lige inden kampstart mødtes alle børn og forældre i hjørnet af VIBOCOLD Arena, så børnene kunne gå i parade på banen. Billie førte an efterfulgt af Dr. Martin Forrest. Her blev der vinket til det fremmødte publikum og smilet til de stolte forældre. Da børnene nåede halvvejs rundt og så trygge ud begyndte Viborg HKs fanklub også at tromme og heppe, til stor glæde for alle. 

Til slut vil vi gerne sige tusind tak for deltagelsen til alle, der mødte op til børnedag. Det var en fornøjelse at se, hvordan børnene hyggede sig og nød de mange aktiviteter i hallen. 

0
0
0
s2smodern

København Håndbold viste sig for stor en mundfuld i dagens kamp, og løb med sejren og begge point. Kampen ender 26-29.

Kampen var en tæt affære hele vejen igennem, og holdene skiftedes til at bytte føring. Ved pause var det hjemmeholdet der kunne gå i omklædningsrummet foran 14-13. Desværre holdt føringen ikke længe. Med et angrebsspil der var præget af for mange fejl og boldtab gjorde hjemmeholdet det svært for sig selv at løbe fra gæsterne. København Håndbold straffede hver et boldtab, og havde held til gang på gang at fremvise en farlig kontrafase. 

Når først København Håndbold var i etableret angreb, fik pigerne fint styr på det, og formåede flere gange at presse gæsterne til at spille til kampens dommere rakte hånden i vejret. Desværre var det ikke så let at komme til scorings muligheder i den anden ende, og vi måtte kæmpe for hvert et mål. 

"Jeg synes vi mangler skarphed i anden halvleg. Vi har mange tekniske fejl og er ikke rigtig klar i hjemløbet. Der skulle vi have været skarpere. Vi spiller egentligt fint i første halvleg og starter godt ud, hvor vi kommer foran med to i anden halvleg. Desværre får vi en down periode, der gør, at København får overtaget. Vi står godt i forsvare og står tæt, som går, at vi får gang i vores kontra og scorer på chancerne. Det skaber et bedre flow, men jeg synes ikke vi har timingen. Vi tager ikke de hårde dueller og ender med at tage skudchancer, hvor vi bare håber den går ind," siger Carin efter kampen. 

Allan Heine er hurtig til at bakke Carins analyse op. Om kampens udfald siger han:

"Kampen ligger og bølger. I bund og grund er vi for upræcise i vores angrebsspil og offensivt. Der er København for godt et hold til at vi kan slå, når vi er så upræcise. I starten af anden halvleg kommer vi fint ud med gode defensive aktioner, og vi er i kontrol. Så får vi desværre en ærgerlig udvisning, der koster os dyrt. De scorer vel 5 mål på meget kort tid, hvilket vi skal til at jagte. Det bekommer København bedre end os selv, og så skal vi være skarpe i alle spillets facetter, og det var vi desværre ikke i dag."

 

Jagten går ind på to point igen d. 6. oktober, hvor vi spiller mod Ajax København på udebane. 

Næste hjemmekamp er d. 18. oktober, hvor Odense Håndbold kommer på besøg. Til kampen afholder Alm. Brand familie arrangement for alle interesserede. Til Familiearrangementet er der fri mad og drikke, samt indgang til kampen. Tilmelding er nødvendig og kan gøres HER.

 

 

0
0
0
s2smodern

Vi ligger side om side i tabellen, hvor kun et enkelt point skiller os fra lørdagens modstander, København Håndbold. Sidste sæson var det København Håndbold der havde overtaget, men en ny sæson er i gang og vi skal have revanche.
Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til en fantastisk kamp. 

"København Håndbold har fået en god start på sæsonen og har vist højt niveau de seneste kampe, så vi skal være klar på lørdag. Det er vi også. Vi har trænet godt frem mod kampen og får lige så stille styrket timingen spillerne imellem og i vores forsvarsspil," siger Allan efter dagens træning.

Med placering som henholdsvis nummer 4. og 5. i ligaen, tegner weekendens kamp til at blive en tæt affære, og hjemmebanen vil endnu en gang være en vigtig faktor for de grønblusede. 

"Det er så vigtigt med en god hjemmebane, og det har vi i VIBOCOLD Arena. Til sæsonens første hjemmekamp var fremmødet virkelig flot og det kunne mærkes på banen. Det giver lige det ekstra, at man ved publikum er med os, og hjælper os. Vi håber selvfølgelig på, at hallen igen er fyldt på lørdag. Og så har vi jo en revanche til gode fra sidste sæson!" siger Allan.  

HTH GO Ligaen er utroligt tæt denne sæson, og håndboldeksperter landet over har svært ved at spå medaljernes placering, da der er rigtig mange bejlere. Derfor er hvert et point vigtigt. På lørdag vil to point på kontoen betyde, at vi flyttes fra 4. pladsen til 1. pladsen, som lige nu indtages af Team Esbjerg. 

Kampen mod København Håndbold er en TV kamp, og vi håber at se rigtig mange i VIBOCOLD Arena. 

Viborg HK har Danmarks bedste hjemmebane. Lad os vise det i morgen. 

Inden kampen er der børnedag i hal 2. Se mere HER

 

0
0
0
s2smodern