Fotodag i Viborg HK

Hver sæson er der faste gøremål der skal klares, inden kampprogrammet går i gang. En af disse ting er, at samtlige spillere og ledere omkring holdet skal fotograferes til diverse formål. Blandt andet skal TV2 bruge profilbilleder af alle spillere, til deres grafik under TV-kampe. Samtidig skal vi som klub bruge billeder til hjemmesiden, til bannere i hallen og til pap-figurer i VIP-lounge. 

Torsdag skulle det store slag så stå, og vi samlede derfor holdet til fotodag i hallen. Det store spørgsmål er altid, hvordan man får en rød tråd i billederne, mens pigernes personlighed skinner igennem og alle billederne ikke er ens. Det er ikke latid lige let, for hvor naturligt føles det egentligt, at stille sig foran et kamera og råbe, som om man lige har scoret et vigtigt mål, eller smile på kommando, for derefter at blive bedt om at se rå og sej ud? Det er ikke altid lige let, men pigerne formår heldigvis at få det bedste ud af det og more sig mens de bliver fotograferet.

Lige torsdag var det dog en af lederne der var mest i hopla, da Liss besluttede at give den hele armen. Ja, fotografen kunne faktisk ikke følge med, men vi nåede at få lidt billeder af hende, mens hun morede sig foran kamperaet. Det gav sjove og fantastiske billeder af hende, men også af hende og Allan, som vi fik et par skud af sammen. 

I løbet af de kommende uger vil vi opdatere hjemmesiden med spillerprofiler og de nye billeder. Vi håber I synes om dem. 

Samtidig vil der i løbet af de første hjemmekampe være nye bannere og papfigurer til kampene, med nogle af de skønne billeder vi har fået taget. 

Vi glæder os til at tage hul på sæsonen med en "ny trup", nye trøjer, og nye billeder i hallen. 

 8AU7631

 8AU7651

 8AU7666