Træningskampe i opstarten

Opstarten nærmer sig med hastige skridt, og vi går og glæder os til at byde pigerne velkommen tilbage til VIBOCOLD Arena, hvor sommerstilheden begyder at blive lidt for markant. Nu skal der kampe tilbage på programmet, spænding tilbage i sæderne, og fight tilbage på banen. 

Pigerne møder ind til første samling d. 17. juli, hvor de første dage går med møder, tests, træninger og team building. Fire nye spillere skal inkluderes i truppen og blive lige så stor en del af klubben, som resten af holdet. Det bliver rigtig godt at få Stine Andersen, Pauline Bøgelund, Ida-Marie Dahl og Moa Högdahl til Viborg! 

I forbindelse med opstarten vil der, ligesom forrige sæson, blive arrangeret træningskampe i forbindelse med Generation Handball. Kampene spilles i VIBOCOLD Arena og giver mulighed for at se Viborg HKs nye trup i aktion. Samtidig giver kampene Allan mulighed for at rpøve pigerne af, og finde de konstellationer og spillemønstre, han vil satse på den kommende sæson. 

 

Opstarten ser ud som følger (med forbehold for ændringer)  

Tirsdag d. 17. juli 

Opstart (første dag efter ferien)

Tirsdag d. 31. juli 

Træningskamp imod BVB Dortmund i VIBOCOLD Arena, kl. 17.30

Onsdag d. 1. august

Træningskamp imod Storhamar Håndball Elite i VIBOCOLD Arena kl. 20.30

Fredag d. 3. august

Træningskamp imod Dunaferr i VIBOCOLD Arena Kl. 19.15

Tirsdag d. 7. august 

Træningskamp imod EH Aalborg i Gug, kl. 18.30

Mandag d. 13. august

Træningskamp imod Team Esbjerg i Lalandia, kl. 17.00

Tirsdag d. 14. august - Tirsdag d. 21. august

Træningslejr i Ungarn

Fredag d. 24. august 

1/8-finale i Santander Cup imod TTH Holstebro i Idrætscenter Vest, kl. 18.30

Tirsdag d. 28. august 

Første turneringskamp i HTH Ligaen imod NFH i VIBOCOLD Arena, kl. 19.00

Fredag d. 31. august 

Anden turneringskamp i HTH Ligaen imod Aarhus United i Ceres Park, hal 1, kl. 18.30

 

Der er fri entre til alle træningskampel, så tag din håndboldglade ven, familie og nabo under armen og kom og støt byens hold. Der vil under Generation Handball være et hav af aktiviteter. Dem kan du læse mere om HER