Spændingen er altid stor når man skal flytte til en ny by. Endnu større, når man flytter til et andet land og skal etablere sig og hurtigt præstere på sin nye arbejdsplads. Sådan var det også for Sanne van Olphen, der kom til Viborg HK denne sæson fra franske Toullon. Desværre fik Sanne ikke den start på sæsonen, som hun havde ønsket, da en knæskade satte hende ude af spil i flere måneder. Heldigvis kom hun tilbage mod slutningen af sæsonen, og var med til at sætte prikken over i'et sammen med resten af holdet, da pigerne tog bronzemedaljerne efter en uhyggeligt tæt kamp mod Team Esbjerg. 

- Det var hårdt at komme til en ny klub med en skade, da man altid gerne vil præstere et nyt sted. Som ny på et hold handler meget om at finde hinanden på banen, og det bruger man meget tid på i opstarten. Det giver bedre timing, og det var svært for mig, at sidde udenfor i den periode. Jeg prøvede at være her til hver træning, så jeg kunne få opbygget sammenholdet med pigerne. Det var svært og ærgerligt, at det var sådan, men det er dejligt at slutte på banen og være en del af spillet, siger Sanne og ser tilbage på en sæson i Viborg. 

- Det har været rigtig godt at flytte til Viborg. Selvfølgelig var det en stor omvæltning at flytte til et nyt land, men klubben har taget sig godt af mig, og pigerne har taget godt i mod mig, så det var ikke så hårdt at falde til, som man kunne frygte. Min kæreste var med mig de første dage for at hjælpe mig på plads, men da han rejste var klubben god til at hjælpe mig, så det var let. 

Hverdagene som håndboldspiller er meget programsat efter træningstider, kampdage og restitution. Derfor har det også betydet meget for Sanne, at dagene kunne fyldes med aktiviteter når der ikke var håndbold på programmet. Foruden sine online studier på universitet i Holland fandt Sanne også hurtigt aktiviteter at begive sig ud i udenfor banen. Men selv udenfor banen kan spillerne ikke slippe hinanden, da det stærke sociale sammenhold har medført, at spillerne ofte ses og spiser sammen, selv når de har fri.  

- I Viborg er det let at falde til, da det er en social klub. Det er vigtigt for mig at være et socialt sted for at jeg har det godt. Jeg kan godt lide at have aktiviteter udenfor håndbolden, så livet fyldes med mere end træning og at tage hjem. Vi spiser sammen og det har hjulpet til at jeg er fundet på plads i byen og på holdet, siger Sanne som også slår fast, at holdkammeraterne bliver en af de ting, hun kommer til at savne mest, når hun rejser hjem.

- Jeg kommer til at savne meget. Jeg kan rigtig godt lide den danske kultur, og synes at folk er søde, åbne og meget hjælpsomme. Selvfølgelig kommer jeg også til at savne pigerne, som jeg har haft så mange sjove oplevelser med. Vi har ofte spist sammen efter træning, og jeg synes det har været meget behageligt på den måde, at det er meget ligetil. Alle træner hårdt og jeg kommer til at savne den professionelle tilgang der er til tingene her. 

Fra tilskuer til bronzevinder

Det var desværre ikke meget vi så til Sanne i starten af sæsonen, da en knæskade holdt hende på tilskuerpladserne fra sæsonens start. Kun meget få minutter blev det til inden en længere pause var nødvendig. Som konkurrencemenneske er målet altid at få så meget spilletid som muligt. Derfor var glæden også stor, da Sanne atter kunne trække i kamptøjet og snørre skoen til kamp halvt inde i sæsonen. 

- Det var dejligt at komme tilbage. Det har desværre ikke være min bedste sæson, grundet den lange periode, hvor jeg ikke var med, og holdet vænnede sig til at spille med en højre håndet højre back. Men det er dejligt, at jeg igen kunne komme ind og mærke mere flow i spillet. Jeg var glad for at komme tilbage og være med i afslutningen. Det er kampe som EHF Cuppen og slutspillet, som vi træner for at være med i, så det var dejligt, at jeg kunne være med her.

Netop EHF Cuppen er også en af de ting, som Sanne nævner som en af sæsonens største oplevelser. Ikke nok med, at resultaterne var lige ved at flaske sig til en finaleplads, så giver internationale ture også mulighed for at bringe holdet tættere sammen. Til stor glæde for alle i truppen, inkl. Sanne.  

- For mig har det været særligt at spille de internationale kampe i EHF Cuppen. Man spiller mod hold med en anden spillestil og som man ikke møder så tit. Turene er også noget særligt, da vi som hold kommer tættere på hinanden, da vi laver alt sammen på sådanne ture. Vi har gjort det godt, og det var ærgerligt, at vi ikke kom i finalen. Jeg føler, at vi havde muligheden og niveauet, men det var alligevel en kæmpe oplevelse at være med og nå så langt. 

SAnnes sæson er tæt på en Askepot sæson, og siden starten af sæsonen, som Sanne måtte tilbringe på tilskuerpladserne og genoptræning, er sæsonen gået en vej. Trods svingende resultater sluttede pigerne sæsonen på en flot tredjeplads i ligaen, og kunne fejre afslutningen med en bronzemedalje om halsen. Siden er ferien skudt i gang, og der er sagt farvel til holdkammerater og VIborg HK. Hvor næste skridt skal tages ved Sanne endnu ikke. Først skal der helt styr på kroppen, og alt efter, hvordan det ser ud i knæet fortsætter Sanne karrieren i en anden klub. 

- Hvad der skal ske herefter er ikke 100% på plads. Jeg har besluttet at sige fra til landsholdet. Det har jeg på baggrund af mine knæproblemer. Jeg startede i Viborg med en skade i højre knæ, og har siden fået problemer med mit venstre knæ. Så jeg har besluttet, at det er det bedste for min krop, at stoppe på landsholdet, så jeg i landsholdsperioderne kan fokusere på restitution, fortæller Sanne, der siden sin debut på landsholdet i 2006 har været med til alle de store slutrunder. 

- Det har været en vild tur med landsholdet, og jeg har fået lov at opleve nogle af de største slutrunder man kan komme til. OL, VM, EM - det har været fantastisk! Jeg har to medaljer; en fra VM og en fra EM, begge sølv, men jeg var stadig i finallen, og det var fantasisk. OL var også helt fantastisk at være med til, og en drøm der er gået i opfyldelse.

Nu skal fremtiden på plads, men en ting er sikkert. Sanne gør intet halvt.  

- Inden jeg tager en endelig beslutning for min fremtid, vil jeg have helt styr på mine skader. Starter jeg i en ny klub, vil jeg være sikker på, at knæet er friskt, så det ikke bliver ligesom denne sæson, hvor jeg missede en stor del af opstarten og træningen. Det skal være alt eller intet. 

0
0
0
s2smodern