Kristina Jørgensen årets talent

Kristina Jørgensen kunne i går løbe med titlen som årets kvindelige talent, da dansk håndbold i går mødtes for at fejre sæsonen der netop er afsluttet.

Der manglede intet, da Danmarks bedste håndboldspillere i går mødtes i VIBOCOLD Arena til et storslået award show med musik, jokes, rørende indslag og masser af smil og grin. 

Inden liveshowet blev skudt i gang mødtes spillerne til spisning og hygge i en af de mange lounges i VIBOCOLD Arena. Her blev aftenens første priser uddelt og to Viborg HK spillere blev hyldet. AG blev hyldet for sin målrige sæson, som hun afsluttede på toppen af topscorerlisten.

Kristina Jørgensen blev hyldet for sit unægteligt store talent, som den blot 20-aarige bagspiller for alvor har rullet ud denne sæson. I en afstemning blandt ligaspillere, 1. Divisionsspillere og udlandsprofessionelle danske spillere blev Kristina Jørgensen valgt til Årets Talent i den danske liga. 

Prisen som Årets Talent fik Kristina overrakt af GOG’s Torsten Laen og vores egen AG Nørgaard. 

Stort tillykke til AG og Kristina med priserne!