Lørdagens bronzekamp var en kamp der havde det hele; rødt kort, overtid, spænding til sidste minut og to hold, der ville gøre hvad som helst for at stå med bronzemedlajen om halsen. 

Da Line Haugsted kunne sætte sidste mål på tavlen, brød jublen for alvor ud i Blue Water Dokken. Endelig kunne vi få en medalje til Viborg efter flere sæsoner som nummer fire i ligaen. Det holdt hårdt, og særligt første halvleg så dyster ud, da Team Esbjerg hurtigt fik en komfortabel føring. Ved pause førte hjemmeholdet 19-14, men i de første fem minutter af anden halvleg vendte kampen, og pigerne kom på uafgjort 19-19.

Herefter kunne vi sige farvel til negle og neglerødder, for resten af kampen gik hen og blev en gyser af rang. Ni minutter inde i anden halvleg, da de grønblusede havde fundet rytmen i angrebsspillet og samtidig fået fat i forsvaret, fik Stine sin tredje udvisning, og dermed også rødt kort. Nu sad en af forsvarets vigtige brikker på sidelinjen og kunne intet gør for at hjælpe sine holdkammerater. 

- Jeg føler hun smider sig lidt. Skulle jeg have taget en ordentlig to-minutters så skulle jeg have været hårdere. Det er et rødt kort de giver på den sidste. Vi spiller om bronze, jeg synes det er for billigt. Jeg bliver også skubbet i den anden ende og får ikke engang frikast, så jeg synes det er skuffende. jeg ville gerne hjælpe mine holdkammerater derinde, så jeg er skuffet, og håber bare vi kan vende det, fortalte Stine til TV2 umiddelbart efter sit røde kort. 

Spillet fortsatte med at være tæt kampen ud, og med ti sekunder igen, og ved stillingen 30-30 sad Esbjerg på bolden. Istedet for at bidde negle, sad vi nu med hænderne for øjnene og så kampen mellem fingrene. Heldigvis lykkedes hjemmeholdet ikke med deres planlagte vip, og forlænget spilletid var en realitet. 

Trods det, at begge hold gav den hele armen i 60 minutter, var der ingen træthed at spore, da pigerne gik på banen til to gange fem minutters ekstra kamp. Som i den ordinære spilletid, var der også i overtiden spænding til sidste sekund, og et reddet straffe af Rikke Poulsen skulle vise sig at blive vigtigt. Det gjorde, at vi nu kunne få overtaget, så Esbjerg skulle jagte vores et-måls føring. Med fem sekunder igen kunne Line Haugsted så sætte sømmet i og score kampens sidste mål til resultatet 34-36. 

- Det føles helt vildt fantastisk. Vi spiller som en sæk... eller det vd jeg ikke om vi gør i første halvleg, men vi er i hvert fald langt væk. Jeg synes vi har sådan en moral at hive os op. Det er så fedt og vi spillede helt vildt godt synes jeg og afsluttede godt. Hold kæft hvor er vi gode. Hold kæft hvor er vi gode, når vi er gode. Jeg synes det er helt fantastisk! sagde en lykkelig Haugsted efter kampen. 

Sammen med resten af holdet kunne Haugsted fejre sejren i bussen hjem og sammen med fans i VIBOCOLD Arena. Men der var mere at fejre end en bronzemedalje. Clara Høgh-Poulsen havde nemlig fødselsdag og ligesom resten af holdet, var hun overlykkelig for at kunne bruge sin fødselsdag med en medalje om halsen. 

- Det er den bedste fødselsdagsgave. Det var mega surealistisk for hold kæft hvor var det en spændende kamp og det var mega ulideligt at være derude til sidst. Det var helt vildt. Min ben rystede og mit hjerte hamrede. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv, fortalte Clara efter kampen og slog fast, at fødselsdagsfejringen ville fortsætte med resten af holdet. 

- Vi skal så meget ud at feste! 

Festet blev der, og med en stor flok fans ventende i VIBOCOLD Arena var der disket op til en fejring af det flotte resultat.

Tusind tak til alle der mødte op og hjalp med at fejre pigernes flotte resultat! 

0
0
0
s2smodern