Det var en frygtelig oplevelse at være i Esbjerg til aften, hvor håbet var et godt udgangspunkt frem mod returkampen i Viborg på tirsdag. Det gode udgangspunkt fik hjemmeholdet, der vinder første bronzekamp med 28-19. Dermed er presset for alvor steget for Viborg HK, der er tvunget til at vinde andet opgør for at bevare håbet om medaljer i år.
- Lige nu er vi rigtig skuffede over det, vi leverede hele kampen. 60 minutter er lang tid, når man skal arbejde sig op hele tiden. I dag var det et skridt frem og tre tilbage, sagde en skuffet Poulsen ovenpå nederlaget til esbjergenserne.
Udenfor haglede regnen ned over Blue Water Dokken, og ved første skridt på esbjergensisk jord lød torden på himlen. Set i bakspejlet viste vejret sig en frygtelig repræsentant for spillet på banen, hvor Viborg-pigerne igennem 60 minutter kæmpede mod den rødklædte storm.
Esbjerg startede kampen med en scoring, og det blev hurtigt tydeligt, at hjemmeholdet ikke havde tænkt sig at lægge sig ned trods en skadesplaget trup.
Kampen igennem var hjemmeholdet i teten. Særligt Liscevic og Gravholt gjorde rigtig ondt på Viborg-pigerne angrebsmæssigt, og fik gang på gang fanget forsvaret på det forkerte ben. Angrebsmæssigt var der heller ikke meget der ville lykkes for Viborg HK, der trods flere gode chancer ikke formåede at passere Toft i målet. Ligeså stille udbyggede hjemmeholdet føringen, og det begyndte kort inden pausen at ligne en mulig katastrofe.
I anden halvleg kom der lige så stille gang i tempoet hos Viborg HK, der også forsvarsmæssigt begyndte at få lukket ned. Fra at være bagud med 10, spillede vi os op på minus fem, men her stoppede det desværre og som minutterne tikkede ned, kunne Esbjerg sikre en sejr på 28-19.
- De beviser præcis, hvordan man leverer en håndboldkamp på topniveau med kynisme, og med en enormt snu spiller i Liscevic og fantastiske stregspillere. De gør arbejdet så præcist og så godt, at vi ikke får et ben til jorden. Det er noget af det, vi må kigge på: hvordan kan vi undgå at komme i de situationer? Hver gang vi lagde tingene sammen i dag, gav det minus. Der skal vi gerne hen til, at en plus en giver to, så tror jeg vi er langt, siger Allan efter kampen. Trods skuffelsen er han fortrøstningsfuld frem mod returkampen i Viborg.
- Vi vender altid tingene. Uanset hvad, så har denne sæson været kendetegnende ved, at vi kommer tilbage og laver et comeback. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre måde at slutte sæsonen på, end at lave et comeback.
Comebacket skal laves i VIBOCOLD Arena allerede på tirsdag, hvor en sejr til byens hold vil fremtvinge et tredje og afgørende opgør.
Det er sæsonens sidste hjemmekamp og vi har brug for ekstra meget opbakning for at lave et comeback. Vi ved vi kan!
