Det er længe side, Viborg HK har taget point mod København Håndbold. Faktisk to sæsoner siden det sidst skete, men det blev der lavet om på i dag, da de to hold mødtes i første semifinale i HTH GO Ligaen. Viborg HK vinder 18-24 paa udebane, og kan nu afgoere semifinalerne paa hjemmebane.

Frederiksberg Hallerne var kampklare, og publikum mødt talstærkt op. En hel bus havde taget turen fra Viborg til KBH, og resulterede i, at en hel tribune var klædt i grønt. Et fantastisk syn for spillerne, der kunne mærke og høre opbakningen fra de fremmødte tilskuere. 

Og publikum fik en fantastisk kamp! Hjemmeholdet var før kampen udnævnt til klare favoritter, men det gjorde ikke noget, da vores piger gennem sæsonen har vist, at de spiller godt når de kommer fra baghjul. Det var også tilfældet i dag, og fra første fløjt var pigerne over bolden ved hver en chance. 

- Vi spiller med en rigtig stor disciplin og er godt forberedt på deres løbebaner. Vi rammer dem, og jeg synes virkelig vi alle løser vores opgave til UG. Poulsen står jo fantastisk og det er så fedt at stå med en sejr, siger AG efter kampen.

Kampen igennem var det Viborg pigerne der var i front og trods det, at KBH kom op og var med i midt-slut første halvleg blev der ikke stresset hos de grønblusede, der stille og roligt fik oparbejdet en ny føring. Særligt defensiven var en fornøjelse at se i dag, hvor Poulsen var helt vild i målet. Hun tog nærmest alt, inkl. 100% chancer.  

- Det er super dejligt at vi kommer ind i hallen og der er mødt så mange fans op. Vi har joket med, at det ikke er vigtigt at vinde alle kampe. Det er vigtigt at vinde de rigtige kampe. Det gjorde vi i forrige uge, sidste uge og i dag. Det er dejligt at kunne give noget tilbage til de folk, der sidder på lægterne hver eneste kamp. De følger os i tykt og tyndt, og det er dejligt, at de kan tage turen hjem med en sejr i bagagen, siger AG, som er rigtig glad for, at en så afgørende en kamp som semifinale nummer to spilles på hjemmebane.  

- Vi skal angribe kampen med lige så meget aggressivitet og opportunisme som vi gjorde i dag. Vi kaster os over alle løse bolde og går efter de mindste marginaler. Det gør, at vi får dem, og det tæller i de her kampe, så det er rigtig fedt!

Tirsdag d. 8. Maj spiller vi den anden semifinale. Vinder vi denne eller spiller uafgjort er det os, der går i finalen om DM guldet.

Vi håber på rigtig stor opbakning! 

0
0
0
s2smodern