Mathilde Storgaard er en af de personer, der får alt til at se legende let ud. Hun jonglerer studier, håndbold og et socialt liv uden problemer. Med stor imødekommenhed er Mathilde en af de spillere, der altid har tid til en snak og et smil. Det til trods for, at denne sæson startede lidt hårdt ud for den 23-årige stregspiller.
- Det har været en hård sæson, da jeg missede det meste af den første halvdel på grund af en skade. Vi regnede ikke med, at der var noget galt, men så viste det sig, at det var alvorligt. Det var et hårdt slag i maven. Jeg havde glædet mig til at komme i gang, men under opstarten kom skaden. Det var en stor bruskskade i knæet, som blev opereret væk ved at bore huller i knoglen. Det var en rimelig stor omgang, og det var hårdt at sidde ude. Det er det jo altid. Det er gået lidt op og ned, og det er svært at affinde sig med, når man gerne vil hjælpe holdet.
Til trods for, at Mathilde de første 4-5 måneder ikke kunne træne med de andre, har Mathilde altid været at finde i hallen, hvor hun har været med i det omfang hun kunne.
- Jeg har gået meget op i at være her så meget som muligt. Min genoptræning har bestået af meget selvtræning i fitness centret. For at være med omkring holdet, har jeg de dage jeg har trænet selv sørget for at komme forbi træning og gå i bad i hallen med de andre. På den måde har jeg bibeholdt det sociale med de andre. Ofte har jeg rykket min genoptræning, så jeg har kunnet været i hallen med de andre. Det handler om prioritering og jeg går meget op i at være en del af holdet selv om jeg ikke har trænet med.
Hen over julepausen kom Mathilde endelig tilbage på halgulvet, hvor hun i løbet af december og januar har trænet med de andre på fuld styrke. Det har udmundet sig i et comeback i ligaen, hvor hun i hele 2018 har været på holdkortet i HTH Go Ligaen såvel som under EHF Cup kampe.
- Det har virkelig været dejligt at komme i gang igen. Jeg har arbejdet hårdt for at komme tilbage, så det er en forløsning at være fuldt ud med igen. Det hårde arbejde har betydet noget og jeg får nu udbyttet. Det er dejligt.
Jurastudier ved siden af håndbold
Tæller man timer brugt på håndbold for en hvilken som helst spiller i Viborg HK truppen vil man hurtigt se, at det er et fuldtidsjob at være ligaspiller. Det til trods, er Mathilde i gang med et af de studier, der ofte betragtes som et af de hårdeste at gennemføre. Hun læser jura på Aarhus Universitet, og er lige nu i gang med sit 4. semester. De ekstra timer der skal findes i hverdagen til studier, ser Mathilde positivt på da hun sin første sæson i Viborg HK ikke havde noget ved siden af.
- Mit første år i Viborg, havde jeg ikke noget ved siden af håndbold, og det var kedeligt. Det er dejligt at have noget ved siden af, særligt når jeg har været skadet. Så hjælper det at kunne flytte fokus over på noget andet. Det at få succesoplevelser uden for håndbolden er rart, så alt ikke kommer til at handle om én ting. Under et skadesforløb er det vigtigt at få bekræftet, at jeg er god til andet end håndbold. Det har man brug for at vide, når man ufrivilligt må tage en pause fra håndbold.
- Jeg valgte dels jura fordi det kan forenes med håndbold. Der er ikke mødepligt og det handler i bund og grund bare om at læse. Det passer godt til håndbold. Samtidig er jeg nok også farvet af, at min far er jurist. Jeg har egentligt altid drømt om at læse medicin, men det kan ikke forenes med håndbold grundet praktikperioder og mødepligt, så der var mange muligheder i jura, og det er spændende at diskutere sager. Lige nu vil jeg gerne arbejde inden for politiet som anklager, men det kan nå at ændre sig mange gange, før jeg er færdig.
Lighederne mellem jurastudiet og håndbold er flere end man kunne tro, og Mathilde har på særligt ét punkt mærket, hvordan de samme mekanismer kommer i spil.
- Jeg er generelt meget analyserende, også som spiller, hvor jeg tænker meget over tingene. Der skal være en mening med det jeg skal, og baggrunden for det. Ikke, at jeg skal have beviser, men jeg fungerer bedst med aftaler og at skulle følge nogle guidelines end ved at leve mere flyvsk. Jeg er meget struktureret, men det er man også nødt til at være når man både har håndbold og jura. Der skal planlægges. Jeg læser ikke fuld tid, da jeg er en del af det der hedder AU Elite. Normalt læser man 30 point på et semester, hvorimod jeg læser 20. Det fungerer godt, og Aarhus Universitet er fleksible over for min situation. Blandt andet kan jeg få flyttet eksaminer, hvis det karambolerer med en kamp. Samtidig har jeg en studie buddy, som AU Elite har sat mig sammen med. Hun optager alle forelæsninger, som jeg ikke kan komme til, så jeg kan høre dem senere. Det fungerer godt, og jeg går ikke glip af noget, da jeg kan sidde med min buddy’s optagelser og forelæserens præsentation. Det vanskelige ligger mere i at skulle mødes med min studiegruppe. Jeg er lidt til besvær, for min dag er styret af håndbold, hvorimod mine studiekammerater kun har deres studier at gå op i, men vi får det til at fungere.
Mathilde kom til Viborg fra Køge umiddelbart efter hun blev student. Det var en speciel tid for den unge sjællænder, der for første gang skulle stå på egne ben.
- Jeg har udviklet mig meget personligt ved at flytte herover. Det var hårdt den første sommer, hvor jeg flyttede hjemmefra, startede på et nyt hold og var omgivet af helt nye mennesker, men jeg er heldigvis en social person. Jeg er typen, der gerne vil snakke med alle, så det er gået godt at flytte til Jylland.
- Jeg kunne ikke sige nej til muligheden for at spille i Viborg. Jeg var lige blevet student og tog et sabbatår, så jeg tog chancen og tænkte for mig selv, ’hvad er det værste der kan ske?’. Hvis ikke jeg kan følge med måtte jeg jo tage hjem igen, men det var en oplevelse, jeg ikke kunne sige nej til.
Det er flere sæsoner siden, Mathilde trak den grønne Viborg HK trøje over hovedet første gang. Denne sæson kæmper hun sammen med resten af holdet om pokaler i ligaen såvel som EHF Cuppen.
