Gameday: Rejsedagbog fra Tyrkiet (dag 3)

Søndag. Normalt en tiltrængt hviledag inden en ny uge skal i gang, men næ nej sådan var det ikke her i Tyrkiet. Søndag var nemlig i dag lig med GAMEDAY! Næstsidste gruppekamp i EHF Cup gruppespillet skulle nemlig afvikles i den Tyrkiske by Kastamonu. Hjemmeholdet fra Kastamonu Belediyesi GSK var værter og var klar til at byde op til dans.

Dagen startede med fælles morgenmad kl. 9.00 og kl. 10.00 blev Liss og Peter hentet af hjemmeholdet og drog til tekniskmøde i kamparenaen. Tekniskmøde er obligatorisk før alle håndboldkampe på topniveau. Her gennemgåes alt det tekniske (sjovt nok deraf navnet tekniskmøde), såsom indløb, gennemgang af spillerlisterne, man hilser på dommere og observatør, etc. og i dette tilfælde med dertilhørende kaffeslapperas efterfølgende.

(dagbogen fortsætter under billedet)

IMG_29371111.jpg

Mens Liss og Peter var til tekniskmæde i arenaen, så var der taktikmøde for holdet, hvor de så den sidste video inden dagens opgør. Pigerne skriver lystigt i deres notesblokke og går derefter tilbage på værelserne og gennemgår noterne samtidig med at nogle ser lidt ekstra video. Efter de to forskellige møder var det blevet tid til frokost i hotellets restaurant. I dag var det en god omgang salat, spagehtti, kylling, samt lidt suppe. Efter måltidet var der tid til en kort lillegå tur for at få løsnet benene og derefter lidt hvil på værelserne.

Kl. 14.30 tid til et ultrakort pre-match meal (før kamps måltid). Pigerne spiser lystig af den lækre madkuffert som Liss altid medbringer. Heri er der boller, rugbrød, makrel og andet lækkert dansk mad. Det er en sikker vinder. Restuaranten bød også på en omgang pasta kødsovs. Efter måltidet går alle i kamp mode, alle bliver mere fokuseret og begynder at tænke mere og mere på kampen og huske på alle de gode noter fra tidligere på dagen. De to fysser besøges også af alle, så de er tapet op og klar til kamp.

(dagbogen fortsætter under billedet)

IMG_29161.jpg

Kl. 15.45 rullede vores bus ind på hotellets parkeringsplads. Nu er det nu! Bussen tilbagelægger de små 1,5 km mod kamparenaen. En lille time senere efter en god omgang opvarming i en super fed kulisse (Næsten 1500 mennesker var klemt ind i den 1.076 store hal) blev kampen fløjtet igang af de to dommere. Kampen endte desævrre ikke som forventet, vi stod tilbage med et nederlag på 28-15 (læs kampreferatet på vhk.dk). Tyrkerne sikrede sig dermed første pladsen i vores gruppe.

(dagbogen fortsætter under billedet)

IMG_29321.jpg

Efter kampens aflslutning drog vi afsted i samlet flok mod hotellet, hvor der var tid til et hurtigt bad inden aftensmad. Aftensmaden blev serveret kl. 19.30, hvor en flok udmattede piger og ledere fik fyldt depoterne op igen. Herefter fik folk lov til at passe sig selv, nogle besøgte fyssen, andre pakkede til i morgen og nogen hyggede bare på værelserne.

I morgen er det rejsedag igen og vi ser frem til at lande i Viborg i morgen aften.