Uafgjort i vanvittig afslutning

Hold nu op en kamp vi var vidne til i Jysk Arena Silkeborg.

Begge hold var kommet for at spille håndbold, og der var tempo og spænding for alle pengene.

Første halvleg var det Silkeborg-Voel der havde overtaget og hele tiden var et til to mål foran. Lige før halvleg blev der dog udlignet, så holdene kunne gå til pause 14-14.

Midt inde i første halvleg blev Josephine Nordstrøm sat på mål, og hun formåede at pille pynten af Silkeborgs spillere de første tyve minutter af anden halvleg, hvor Silkeborg kun fik lov at score 4 mål.

Josephine var forståeligt skuffet over kampens resultat, men kunne trods alt godt se, at hendes indsats var godkendt.

”Det var dejligt at stå sådan en kamp. Jeg følte lidt jeg skyldte pigerne det, så det var rart at få ordentligt fat. Men jeg står selvfølgelig også tilbage og er skuffet over resultatet, da vi havde chancen for at vinde kampen.”

Desværre havde vi problemer med at score i den anden ende, hvor Silkeborgs forsvar fik sat en stopper for flowet i spillet, og vi måtte kæmpe for hvert et mål. Dog øjnede vi en lille sejr, da vi med 5 minutter igen, var foran 18-23, men Silkeborg-Voel ville det anderlede. Med et ufatteligt tempo fik de svoret fem mål, hvoraf det sidste var i sidste sekund, og holdene måtte dele pointen med resultatet, 25-25.

Efter kampen var det en skuffet Allan Heine, der kunne se tilbage på det uafgjorte resultat:

”Vi får ikke lukket kampen, og er foran med en 4-6 stykker. Vi er lidt uheldige i nogle situationer angrebsmæssigt og dummer os i nogle defensive situationer og så går det stærkt. Nu står vi her med et point, og kigger vi på kampen burde vi stå med to point, så det er super ærgerligt. Men når alt kommer til alt er det stadig et point på kontoen. Det mest frustrerende er, at det burde være to point, for det var vi gode nok til i dag… Og så alligevel ikke helt.”

Der var dog et lyspunkt for Allan efter kampen, for ligesom for resten af hallen var Josephines præstation ikke gået ubemærket hen.

”Det er imponerende. Vi har set til træning nogle gange, når hun har rullet gardinet ned, og det må man i den grad sige, at hun gør i dag, særligt i anden halvleg. Hun er i den grad skyld i, at vi får oparbejdet en føring, for Silkeborg kommer til muligheder hist og her, men hun lukker ned og tager de afslutninger. Det er ærgerligt vi ikke griber muligheden når nu den er der,” slutter Allan.

Naeste kamp er paa hjemmebane mod København Håndbold.
Kampen spilles den 23. September kl. 16.10.

Inden kampen er der børnedag for alle børn under 15.

Se mere HER

Billetter til kampen kan købes HER