Storsejr i Santander Cup.

Trods en sløv start, hvor vi efter 15 min står 8-8, blev det til en sikker sejr til pigerne med cifrene 19-30. En sejr der betyder at vi er videre i Santander Cup og dermed skal spille 1/4 finale. 1. halvleg bar præg af at pigerne ikke var helt mentalt klar fra start, og det var først i slutningen af halvlegen at pigerne trak fra SønderjyskE, og gik til pause med en 12-17 føring. Kampen kom aldrig i fare for pigerne, der i 2. halvleg udbyggede føringen til en storsejr.

Line Uno viste gode takter kampen igennem, og blev kåret som kampens spiller. Vi fangede Allan Heine, der havde følgende kommentar til kampen: "Vi vandt og vi er videre, hvilket jo var det vi skulle. Når det så er sagt, så synes jeg ikke vi er klar fra start, og vi hjælper ikke Hanna inde i målet i de første 15 min. Vi får bedre styr på defensiven, hvilket giver gode muligheder frem ad banen. Jeg synes vi lykkedes med nogle ting, og flere spillere viser rigtig gode takter," siger cheftræner Allan Heine. Pigerne kom godt fra start med en sejr i bagagen.

De har nu en træningskamp på Søndag i Aarhus, som er den sidste kamp inden HTH GO ligaen starter den 3. september i Ringkøbing. Pigerne og Allan var enige om en ting efter kampen: "Det er dejligt at være igang, og det er altid sjovt at vinde."

Vhk målscorer i kampen blev:

Stine og AG: 6

Sanne: 4

Kristina Jørgensen: 3

Niko, Haugsted, Nips og Uno: 2

Anne Sofie filtenborg: 1

Modstanderen til 1/4 finalen trækkes tirsdag. Følg med her på siden for at se hvem det bliver.