MP tilbage på skolebænken

Vores hold er et hold med mange kvaliteter. Særligt på håndboldbanen bliver pigernes styrker uge efter uge vist frem, men de har meget mere at byde på, end håndboldtalent.

Tidligere i denne uge har MP været tilbage på skolebænken, da et franskhold fra Viborg Gymnasium og HF inviterede hende på besøg. Eleverne ville gerne lære MP bedre at kende, og samtidig prøve deres franskkundskaber af.

Eleverne var veloplagte og havde stor succes med at stille deres spørgsmål. Efter mødet gav MP også udtryk for, at niveauet blandt eleverne var meget højt, og at det var en rigtig god og sjov oplevelse for hende. Særligt det at tale fransk igen var dejligt, da muligheden sjældent byder sig i Danmark.

MP’s besøg hos Viborg Gymnasium og HF er blot ét eksempel på, hvordan holdet byder ind i bybilledet. Pigerne har blandt andet også hjulpet til med at træne VHK Forening’s Special Olympics hold, samt Hald Ege Efterskole.