“Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem” – Mie Sørensen

Mie Sørensen har spillet en enkelt sæson i Viborg HK, hvor hun om nogen blev kastet for løverne. Mie gik fra at være tiltænkt en rolle som tredjemålmand til pludselig at stå som førstevalg på posten. En opgave, som Mie trods sine kun 22 år har taget til sig og vist, at hun var i stand til at bære.

Vi har taget en snak med Mie om op- og nedturene i sæsonen, og hvad hun vil huske sin tid i Viborg HK for.

Du har været i Viborg HK i en sæson. Hvordan har det været?
Først og fremmest har det været fedt at spille i en klub som Viborg HK. Jeg har drømt om at spille for eller imod en klub som denne siden jeg var lille, så det har været en drøm, der er gået i opfyldelse. Der har også været perioder, hvor det har været hårdt. Både personligt, men også for holdet, synes jeg. Men når man kommer ud på den anden side har det helt sikkert været en god oplevelse.

Hvad har været hårdt som hold?
Det har været, at vi i efteråret havde så meget medvind, og så gik vi ind til forårs-sæsonen, hvor vi begynder at tabe. Vi ved ikke helt, hvorfor vi begynder at tabe, men der sker bare noget mentalt i den periode, tror jeg. Jeg synes dog vi får hevet os op til sidst, og jeg synes vi kommer her fra med en fin følelse. Det var dog hårdt at skulle omstille sig fra at vinde hele tiden til at begynde at tabe. VI har måttet spørge os selv ‘Hvordan takler man det?’ Det har været hårdt.
Personligt har det været hårdt at komme og være tiltænkt en rolle som tredjevalg til lige pludselig at havne som førstevalg. Det er et helt andet pres der hviler på skuldrene som førstevalg. Der er det ikke fint nok at gøre et kort indhop og rede nogle skud. Jeg gik fra at være overraskelsesmoment til pludselig at skulle præstere hver gang, og det har været hårdt. Særligt med tanke på, at jeg er ung og mangler rutine spil-mæssigt og mentalt, hvilket er med til at gøre en mere afslappet.


Hvad er det så der gør, at du kan komme så flot igennem en sæson, hvor du virkelig er blevet kastet for løverne?

Kæmpe opbakning fra pigerne har helt sikkert hjulpet mig igennem. Jeg har ikke følt mig overladt til mig selv, og pigerne har hele tiden vist tiltro og givet udtryk for, at de stoler på mig og tror på, at jeg kan klare det. Sammenholdet på vores hold har været virkeligt stærkt og vi har hjulpet hinanden igennem de svære ting. Det har jeg kunnet mærke. Jeg ved godt, at mit niveau kontra Rikke’s niveau slet ikke er det samme. Hun er landsholdsspiller og er pisse dygtig, med en hel anden erfaringsbase end jeg. Trods det har jeg ikke mærket tvivl fra de andre, men kun oplevet fantastisk opbakning. Det har helt sikkert gjort, at jeg kunne præstere i de kampe jeg har præsteret i.

Er det en godkendt sæson for holdet?

Jamen, det, der er lidt svært er, at man bliver farvet af den første halvdel af sæsonen, hvor alt gik rigtig godt. Jeg kom til holdet lidt inde i opstarten og var derfor ikke med til at snakke målsætning. Drømmemålet var selvfølgelig at få medaljer, men man var også tilbageholden med dette og jeg synes egentligt, at sæsonen er godkendt. Vi kunne få medaljer, og det føler jeg stadig var muligt med det hold vi har haft. Når vi har været gode har vi spillet rigtig flot, men med de udfordringer vi rendte ind i hen over sæsonen synes jeg egentligt, vi skal være tilfredse.

Hvad ser du tilbage på og tænker, det var fedt?
Jeg har aldrig spillet europæisk før, og det synes jeg har været helt vildt. Det er noget helt andet end at spille den danske turnering. Turene giver holdet så meget udenfor banen også, da vi får et helt andet sammenhold. Vi har jo prøvet at strande i lufthavnen i flere timer, og skulle have det bedste ud af det. I de situationer kommer vi virkelig hinanden ved. Vi får grinet i de situationer trods det, at det måske er lidt træls. Man lærer at holde fokus på det man kan gøre noget ved, og ikke tænke over, hvad der skubber de oprindelige planer. Det har jeg virkelig været glad for at få lov til at opleve.

Hvad tager du med videre fra tiden i Viborg HK?

Jeg tager i hvert fald mange af de tips og fif jeg har fået fra Susanne med videre. Jeg synes vi har haft et virkelig godt samarbejde. Jeg tager helt sikkert nogle af de gode kampe med, hvor jeg har bevist, at jeg kan.

Næste stop, NFH. Hvad glæder du dig til som NFH-Spiller?
Jeg glæder mig til at få Jakob Larsen som træner og til at komme ned og spille med de piger, der bliver en del af holdet. Derud over glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve at spille i Nykøbing som hjemmebane og ikke udebane. Det er en rigtig fed kulisse de har, så det bliver sjovt at prøve. Jeg synes NFH var en god mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Både fordi jeg kommer til at stå sammen med Greve, som jeg også synes er en rigtig dygtig målvogter. Så får jeg også en træner, som er kendt for at give de unge chancen. Miljøet virker professionelt i Nykøbing, ligesom her i Viborg, hvor man går til stålet hele tiden. Det indtryk har jeg også af Nykøbing Falster, at man ligesom her tager det seriøst og stiller høje krav til hinanden. Det er det, der har tiltalt mig meget.

Nykøbing har jo en helt anden spillestil end Viborg HK, hvordan tror du det bliver?
Jeg er spændt på, hvordan det bliver med en ny træner, for jeg tror, at Jakob er anderledes i forhold til Niels. Jeg har haft nogle snakke med Jakob, og han vægter forsvaret rigtig højt, hvilket jeg tror bliver det store fokus, så det ikke bliver kontra-retur håndbold, hvor man ikke får lov til at stå nede og lukke af.

Har du ellers noget du gerne vil sige? Noget vi ikke har dækket?
Når man tænker på Viborg som klub, så tænker man på den her storklub, hvor det hele bare handler om at vinde. Men nu, hvor jeg har været i det, har det været vildt at opleve de fans, der er her hver gang – også i modgang. Når man kommer tilbage på banen efter kamp, bliver man ikke mødt med sure bemærkninger når vi har spillet en dårlig kamp og tabt. Vi bliver mødt med smil og opmuntrende ord. Det er i bund og grund det grønne hjerte der skinner igennem, hvilket man mærker blandt fansene. De er her fordi de brænder for det lige så meget som vi gør. Det er fedt at opleve og jeg håber de fortsætte med at bakke så fantastisk op. Det betyder så meget for os på holdet. Jeg har fået et rigtig godt bånd til pigerne og fansene så jeg glæder mig til at komme tilbage næste sæson og hilse på alle igen.

Fra Viborg HK ønsker vi Mie al held og lykke med de nye eventyr, og vi glæder os til at byde hende velkommen i VIBOCOLD Arena i den kommende sæson.