Bliver det Rusland eller Danmark?

I lørdags spillede Viborg HK’s kvinder sig videre til kvartfinalen i Cup Winners Cup, da det blev til en samlet sejr på 52-50 over norske Glassverket.

Imorgen formiddag klokken 11:00 er der lodtrækning til den næste runde, og her kan klubben trække hold lige fra Holstebro, til Toljatti i Rusland, 3400 kilometer stik østpå. Hvem vi møder skriver vi om her på siden imorgen, men vil du følge med i udviklingen, så har EHF informeret at der bliver et livetickermodul tilgængelig på deres hjemmeside. På vores Facebookside vil vi imorgen dele dette link.

Et vesteuropæisk hold vil selvfølgelig være at foretrække, med hensyn til rejsetid og omkostninger, men ren sportsligt er der kun kompetente hold tilbage i turneringen på nuværende tidspunkt.

 

Følgende 8 hold har kvalificeret sig til 1/4-finalen:

Krim Ljubljana (Slovenien)

Team Tvis Holstebro (Danmark)

Kristiansand (Norge)

Issy Paris (Frankrig)

Erd (Ungarn)

Zvenigorod (Rusland)

Lada Togliatti (Rusland)

Viborg HK (Danmark)