Billetsalg til pokalfinalen starter tirsdag middag

Efter en imponerende semifinalesejr over Team Tvis Holstebro står Viborg HK atter i pokalfinalen, og modstanderen har ikke ændret sig. Næsten som sædvanligt er det FCM Håndbold vi møder, når der fløjtes op søndag den 27. december klokken 16:10 i Jysk Arena, Silkeborg!

Det offentlige billetsalg starter nu på tirsdag klokken 12:00, så skynd dig at sikre dine billetter til en kamp ud over det sædvanlige lige her. Vi har allerede oplevet massiv efterspørgsel på at opleve det nye Viborg HK’s første finale live, så vores anbefaling er at sidde klar, når billetsalget skydes i gang. Der bliver rift om pladserne.

I forbindelse med købet skal du oplyse, om du er Viborg HK, FCM, eller neutral tilhænger. For klubben er det vigtigt, at så mange som muligt vælger Viborg HK, eftersom en stor del af billetindtægterne fra egne fans går direkte i klubbens kasse.

Nedenfor kan du se hvordan Jysk Arena blev malet grøn, da vi i december 2013 stod i den seneste pokalfinale. Klubben og vores dedikerede fanklub har planer om at gentage det , men uden en bred opbakning fra sponsorer og vores faste publikum får vi ikke den samme stemning. Sjældent har man på dansk grund bedre anledning til en kæmpe håndboldfest, så det er med at udnytte chancen. Intensiteten og viljen til at yde det ekstra viser sig gang på gang i de indbyrdes kampe mellem Viborg HK og FCM, og mon ikke samme scenarie udspiller sig ovenpå VM-slutrundefesten i Danmark, der finder sted tidligere i december.

Vi vandt på banen i 2013, men også udenfor den rektangulære spilleplads viste det massive viborgensiske fremmøde, hvor Danmarks bedste fans har hjemme. Er du klar på igen at vise, hvordan man holder en vaskeægte finalefest?

Gå til billetsalg