Den 23. september kl. 16.10 tager vi imod sidste sæsons sølvvindere fra København Håndbold hjemme i VIBOCOLD Arena. I den forbindelse vil vi gerne invitere en masse børn til førkampsarrangement i hal 2 inden kampen. Vi afholder nemlig børnedag, hvor alle børn til og med 15 år, samt deres forældre, er velkomne.

Vi forvandler hal 2 til et minilegeland med bl.a. hoppeborge, bamsehospital og spillehjørne. Har du en syg bamse i hjemmet, så tag den med i hallen og få den undersøgt af personale fra Regionshospitalet Viborg og Dr. Martin fra spillet “Doktor”. Der vil i løbet af dagen være nogle lækre forfriskninger til alle børnene.

Børnedagen starter kl. 14.00 og slutter kl 16.10, hvor vi alle går i VIBOCOLD Arena og ser et brag af en håndboldkamp og hepper på pigerne fra Viborg HK, så de kan få en sejr over København Håndbold. Vi giver entrébilletten til både børn og forældre, hvis I lover at heppe ekstra højt på vores piger.

Tag dine små poder med til en fantastisk dag med leg og håndbold i VIBOCOLD Arena.

Børnedagen afholdes i samarbejde med “Doktor“.

Når holdet går på banen i Aabenraa i aften, gælder det for alvor igen! Pigerne spiller nemlig 1/8 finale i Santandercup mod 1. divisionsholdet SønderjyskE. En sejr i aften vil betyde, at pigerne kun er en enkelt kamp fra at kvalificere sig til finalestævnet 'Final4', der igen i år afholdes i Silkeborg til december. Et stævne som cheftræner Allan Heine gerne vil med til: "Vi glæder os meget til at spille en kamp, der gælder noget. Vi har ambitioner indenfor Santander cup, og vi vil selvfølgelig gerne med til Final4 igen i år," siger Allan Heine. Pigerne har her i opstarten haft nogle gode træningskampe, hvor der ikke har været point på spil. I aften er en 'knald-eller-fald' kamp, hvor kun en sejr kan bruges, og pigerne glæder sig til endelig at spille en gældende kamp. "Pigerne er klar, og de ved godt at det gælder nu. Vi har haft en god opstart, og haft nogle gode træninger, også efter vi er kommet hjem på dansk jord igen," slutter Allan Heine. SønderjyskE har netop indviet deres nye arena 'Arena Aabenraa', og har derfor valgt at give gratis entré til aftens kamp. Vi håber derfor, at se en masse grønne fans i hallen i aften, så vi kan få sendt pigerne videre i Santander cup med en flot sejr.

Trods en sløv start, hvor vi efter 15 min står 8-8, blev det til en sikker sejr til pigerne med cifrene 19-30. En sejr der betyder at vi er videre i Santander Cup og dermed skal spille 1/4 finale. 1. halvleg bar præg af at pigerne ikke var helt mentalt klar fra start, og det var først i slutningen af halvlegen at pigerne trak fra SønderjyskE, og gik til pause med en 12-17 føring. Kampen kom aldrig i fare for pigerne, der i 2. halvleg udbyggede føringen til en storsejr.

Line Uno viste gode takter kampen igennem, og blev kåret som kampens spiller. Vi fangede Allan Heine, der havde følgende kommentar til kampen: "Vi vandt og vi er videre, hvilket jo var det vi skulle. Når det så er sagt, så synes jeg ikke vi er klar fra start, og vi hjælper ikke Hanna inde i målet i de første 15 min. Vi får bedre styr på defensiven, hvilket giver gode muligheder frem ad banen. Jeg synes vi lykkedes med nogle ting, og flere spillere viser rigtig gode takter," siger cheftræner Allan Heine. Pigerne kom godt fra start med en sejr i bagagen.

De har nu en træningskamp på Søndag i Aarhus, som er den sidste kamp inden HTH GO ligaen starter den 3. september i Ringkøbing. Pigerne og Allan var enige om en ting efter kampen: "Det er dejligt at være igang, og det er altid sjovt at vinde."

Vhk målscorer i kampen blev:

Stine og AG: 6

Sanne: 4

Kristina Jørgensen: 3

Niko, Haugsted, Nips og Uno: 2

Anne Sofie filtenborg: 1

Modstanderen til 1/4 finalen trækkes tirsdag. Følg med her på siden for at se hvem det bliver.

I dag kl. 11.00 rullede spillerbussen ind med holdet, der endelig er hjemme fra træningslejr i Ungarn. Holdet har den sidste uge deltaget i en træningturnering, der bød på 3 sejre og dermed også den samlede sejr. Det blev til en 25-24 sejr i finalen mod  Budaörs. Pigerne har haft en god tur til Ungarn, og har i følge cheftræner Allan Heine fået meget ud af turen.

"Det har været en rigtig god uge, hvor vi har haft mulighed for at udvikle holdet både på og uden for banen. Vi har fået god modstand og haft 3 tætte kampe, som vi har trukket os sejrrigt udad.  Det er selvfølgelig også altid godt for selvtilliden at vinde, så på den konto har vi også taget noget med hjem," fortæller Allan Heine. Det var nogle trætte piger, der havde været oppe siden kl. 4 i morges. Vi nåede lige at fange tvillingerne, der ellers var på vej hjem for at slappe af: "Det har været en rigtig god uge, som vi har fået meget ud af både på og udenfor banen. Igår sluttede vi turen med en dag i Budapest, hvor vi fik lov at leje turister og opleve byen. Det er godt for sammenholdet. Det har også været en hård uge med  varme træninger og nogle tætte kampe, så det er også dejligt at være hjemme igen," fortæller Stine & Sidsel Bodholt.

 

Pigerne er nu hjemme i vante rammer igen, hvor resten af dagen står på hviledag, inden den imorgen og torsdag står på træning inden fredagens pokalkamp mod SønderjyskE. "Nu er vi hjemme igen hvor vi skal have fuld fokus på at kode hovederne mod dansk modstand, vi har heldigvis både en pokalkamp og en træningskamp inden det går løs med turneringen den 3. september,"  Slutter Allan Heine.  

Kommende Viborg HK kampe: Viborg HK - Dunaferr Fredag d. 4. august 2017 kl. 19.30 VIBOCOLD Arena Viborg Træningskamp (Generation handball) Viborg HK - IK Sävehof Torsdag d. 10. august 2017 kl. 18.00 Spøttrup Kulturhal Træningskamp SønderjyskE - Viborg HK Fredag d. 25. august kl. 19.00 Arena Aabenraa Santandercup Aarhus United - Viborg HK Søndag d. 27. august 2017 kl. 11.00 Aarhus stadionhal Træningskamp    

Vi er desværre blevet nødsaget til at flytte sæsonens første hjemmekamp imod FCM Håndbold. Istedet for d. 12. september, spilles kampen nu Fredag d. 8. september kl. 17.00. Vi ses i VIBOCOLD Arena!

På søndag d. 20. august er sidste chance for at gentegne dit sæsonkort og din faste plads fra sidste sæson. På mandag d. 21. august frigives alle pladser, der ikke er blevet gentegnet. Skynd dig derfor ind på shop.vhk.dk og gentegn dit sæsonkort, så du ikke går glip af en masse gode oplevelser og spændende håndbold i VIBOCOLD arena. Det er også muligt at kontakte os på mail: info@vhk.dk eller på telefon: 86 62 91 06, hvor vi altid står klar til at hjælpe.   Til alle der allerede har gentegnet deres sæsonkort: Kortene er klar ultimo august, vi giver besked pr. mail, når de er klar til afhentning!